På refugiebesøg: Shhh, vi vil ikke forstyrres

For visse magelige bymennesker lyder det måske som et rædselsscenarium; for andre er det en ønskedrøm. På Ørslev Kloster mellem Viborg og Skive er det virkelighed for flere og flere, der lejer sig ind i dage, uger eller måneder for at finde ro til et arbejdsprojekt. Det gamle nonnekloster er blot ét af en håndfuld danske refugier, der fungerer som gemmested for folk med behov for ro og fordybelse.

De danske refugier har forskellige regler for ophold. Desuden er ikke alle åbne året rundt, og nogle er knyttet til andre aktiviteter som f.eks. kursusvirksomhed.

I den røde stue ud mod terrassen kan man vippe eftertænksomt i gyngestolen og lade blikket hvile på havens sceneri – eller gøre morgengymnastik, når nogen arrangerer det.

Der bliver skrevet og studeret bag de blå døre året rundt – selv juleaften. Det skyldes først og fremmest komtesse Olga Sponneck, der i 1928 cyklede forbi det tidligere kloster, faldt pladask for det og flyttede ind. Hendes formue blev grundstammen bag refugiet.

Ingen lyde trænger ind gennem de tykke, gamle stenmure. Men den lave vintersol giver masser af lys til overvintrende, røde pelargonier i de dybe vindueskarme.

Når klosterforstander Janne Fruergaard dækker op i spisestuen, sætter hun altid en kuvert til komtessen, der boede her til sin død. Og hun holder øje med det hele fra sin plads på væggen.

Skønt tiden får en anden dimension på det tidligere nonnekloster, måtte man for halvandet år siden lade én af de hidtidige bastioner falde: I dag findes en enkelt pc med netforbindelse til fælles brug i en af stuerne, og i klostrets anneks – portnerboligen – har alle værelser trådløst net. Tidligere måtte gæsterne over i møntboksen og stå i kø med mønter i den ene hånd og pc i den anden, hvis de skulle på nettet. Til gengæld er her stadig hverken tv eller radio, og mobilforbindelsens stabilitet afhænger af vind, vejr og den udbyder, man har valgt.