Vis mig din skraldespand
I Valby bor Gitte og Lars Fischer sammen med deres to børn, Laurits på
tre og lille Astrid på knap et halvt år. Vi har rodet i deres
skraldespand for at finde ud af, hvad skraldet egentlig består af.
Til
formålet bad vi affaldsekspert Claus Petersen fra konsulentfirmaet
Econet om hjælp. Han gik i gang med at sprætte affaldsposerne op og
sortere dem i ni forskellige kasser.
Kildesortering hedder det, når man
sorterer affaldet, inden det ryger til forbrændingen. Og hvis vi alle
sammen var bedre til det, ville vi kunne reducere mængden af affald til
forbrænding ganske betragteligt, forklarer Claus Petersen.
Det gemte skraldespanden
Farligt affald/problemaffald
I
skraldespanden finder vi en tom deodorant. Den hører til i kassen med
farligt affald, hvor også batterier, materialer fremstillet af PVC og så
videre havner.
Husk: Det er vigtigt at huske at fjerne batterier fra cykellygter, legetøj og andre batteridrevne ting, før de ryger ud.
Glas
Der
ligger også tomme glas til fødevarer i nogle af poserne. De skal smides
i glascontaineren, selv om det er mad og ikke drikkevarer, der har
været i.
Husk: Låget ikke skal med.
Uforarbejdede fødevarer
Restaffald
fra uforarbejdede fødevarer kan laves om til herlig gødning i baghaven.
Det er affald som gulerodsskræller, bananen, der er blevet for brun.
Et fyldt kaffefilter ryger også ned i kassen. Den smule papir, der er
omkring, betyder intet.
Pap
Der er ikke så
meget pap i familiens skraldespand, men der er dog en papkasse fra en
GPS, som hverken er mast sammen eller tømt for det medfølgende plastic
og papir.
Husk: Du må ikke smide dit pap i papircontaineren, men du må heller ikke smide alt pap til genbrug.
Det
kan nemlig ikke genbruges, hvis det har været i direkte kontakt med
fødevarer.
Du må for eksempel ikke smide dine pizzabakker i
papcontaineren, de skal også til restaffald.
Metal
Metallåget
til syltetøjsglasset skal i kassen med metalaffald. Det er også her,
aluminiumsdåser og andre former for metal havner.
Elpærer
Der
er ikke noget enkelt svar på, hvor familiens elpærer skal sendes hen.
Der er nemlig stor forskel på, hvordan kommunerne håndterer dem.
Husk: Lavenergipærerne kan sorteres fra og afleveres på genbrugsstationen.
Elektronik
Alt
elektronisk udstyr som kaffemaskiner, opladere, telefoner, brødristere
og strygejern skal til genbrugsstationen. Her prøver man at sortere de
ting fra, der kan genanvendes.
Forarbejdede fødevarer
En
halvfuld pakke bacontern skal sorteres. Baconen skal i kassen med
rester fra forarbejdede fødevarer, og emballagen ryger i sækken med
restaffald.
Husk: Man kan undgå at smide mad ud ved kun at købe det, man skal bruge.
Plasticbeholdere
Der er også et par tomme shampooflasker og cremedåser i skraldespanden. De bliver sorteret fra og lagt i kassen med plast.
Husk:
Shampooflasker og lignende kan godt bruges igen, det bliver til nyt
plast, men de skal tømmes og vaskes, før du afleverer dem på
genbrugsstationen.
Papir og aviser
Der
ligger en del aviser i familiens skraldespand, og det er ikke godt.
Gitte og Lars kan blive bedre til at sortere deres aviser fra.
Husk:
Alt papir kan smides i den samme fraktion, både børnenes tegninger,
dine regninger, aviser og reklamer og boner kan genanvendes. Papiraffald
fylder meget i skraldespanden, og det betyder ekstra arbejde og ekstra
vægt for skraldemanden.










Se mit elskede køkkenredskab
Påskelammet på bordet og marken
12 retter til en lækker julebrunch
Brillemoden gennem tiderne
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis
Emballageløs butik i London
11 ting du ikke vidste om kyllinger
Verdens mest solgte bil
Min gamle ABC - find din egen læsebog
Kuriøse slikbutikker











Andre kommenterer på
Skriv ind: Sådan var min værste madoplevelse 42
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 17
5 gode råd til hvordan du holder ferie, selvom du har huset fuldt af gæster 7
Skriv ind: Hvad er det mærkeligste dyr, du har spist? 25