Skraldet blomstrer i grøftekanten

»Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge, « sådan begynder salme nummer 725 i den danske salmebog. Men der er meget andet end græs i de danske grøfter, fortæller Bent Jensen, der har arbejdet langs de danske lande-og motorveje i knap 30 år.

Han kører cirka 300 km om dagen og 65.000 km om året, og i dag har vi fået lov til at køre med. Bent Jensen sørger for, at vejene er sikre, indberetter skader på autoværn, eller hvis der ligger noget, der kan være farligt for trafikanterne.

Farten skjuler skraldet

Når folk kører 120 km i timen, er det nemmere at opretholde illusionen om den smukke grøftekant, fortæller Bent Jensen. Men fatamorganaet af vild kørvel og røde valmuer aftager, hvis man holder i kø og lader blikket vandre ud i rabatten, hvor der er masser af cigaretskod, Mathilde-kakaomælkkartoner og McDonald's-poser.

»Det er sværere at se skraldet om sommeren. Havet sletter alle spor - det samme gør græsset. Men når grøfterne så bliver slået, kommer skraldet frem igen og bliver sprængt til atomer, « fortæller Bent Jensen.

Sommervinden får Bent Jensens hår til at rejse sig på hovedet, idet vi stiger ud af bilen i nødsporet, og den gule og orange jakkes reflekser lyser i solen.

»Der var et sted, der altid var tapetseret med McDonald's-poser og -emballage,« fortæller Bent Jensen. Det kunne han ikke holde ud at se på, så han kørte op og lavede en aftale med burgerbaren om, at de skulle samle skrald op ved afkørslen en gang om ugen. Det hjalp lidt.

Det koster astronomiske beløb at holde skraldet nede

Der findes ikke nogen samlet opgørelse af, hvor mange ton affald der bliver samlet op langs motorvejene i Danmark. Men bare på Sjællands knap 1000 kilometer statsvej (motorveje, landeveje og motortrafikveje) blev der sidste år fjernet over 4000 ton affald.

Årligt bruger Vejdirektoratet 55 millioner kroner på at samle affald op fra de 3800 kilometer vej, staten ejer. Pengene bliver både brugt til at tømme autoriserede skraldespande på rastepladserne og til at indsamle affald langs vejene, oplyser driftsdirektør i Vejdirektoratet Niels Christian Skov Nielsen.

»Det er et stort problem og et svineri, at man bare smider ting, som andre skal samle op. Det koster mange penge at samle det op - og så er det en farlig arbejdsplads at gå langs vejene.

Det er også grimt at se på, og det får en selvforstærkende effekt. Nogle tror, det er tilladt at smide skrald, når der allerede ligger noget,« siger Niels Christian Skov Nielsen.

ALLE SMIDER AFFALD

Hjul mod asfalt. Det suser om ørerne på os med biler og vogntog. Bilisterne er kun små mørke skygger bag rattet - anonyme stryger de af sted. Vi ser ikke en eneste smide noget ud ad vinduet. Alligevel siger Bent: » Det er alle, der smider noget..., « han trækker på skuldrene.

»Jeg korser mig over det indeni,« siger han.

I rapporten Henkastet affald - analyse af danskernes holdninger fra 2007 lavet af blandt andet Miljøstyrelsen står der, at 90 procent af danskerne synes, det er »meget forkert« at smide affald. Men hver tredje dansker svarer alligevel, at de kan finde på at smide affald i naturen og i byen.

Den danske analyse viser, at der ikke er regionale, indkomstmæssige eller uddannelsesmæssige forskelle på, hvem der smider skrald. Men unge smider mere affald end ældre, og mænd lidt mere end kvinder.

Der bor også mennesker i vejkanten

Bent Jensen tænder lystavlen på taget af den gule Land Rover og kører ind i nødsporet. Han siger, at der er mere end skrald at finde i grøften. Tidligere på turen overraskede vi da også et storkyssende par i en bil, der troede, at de var alene.

»Her bor en mand,« siger Bent.

Vi går ud af bilen og langs vejkanten.

Et par meter inde i buskadset er en presenning, en masse skrald, en skraldespand og en bålplads.

»Hallo, er der nogen. Hallllooooo. Er her nogen,« råber jeg. Ikke en lyd. Jeg bliver ved med at råbe lidt og er lige ved at opgive, da presenningen pludselig bevæger sig. En mand med meget lyseblå øjne, langt skæg og et kæmpe hår under en hue dukker frem. Der ligger hø og aviser inde i hans hule, og han har en økse ved sin side.

Han fortæller, at han hedder Per på landevejen, og at han er 81 år: »Jeg har boet 44 år ved landevejene og gået over hele Danmark, Sverige og Norge« Han bor i grøften hele året og fortæller, at det kan være »ganske skrapt og meget koldt« . Han synes ikke, skrald er et problem.

»Skrald i vejkanten gør mig ikke noget - der er ikke noget særligt med det.

Vejene de er sgu gode nok,« siger Per.

Så måske er det oplagt at tilføje lidt til salme nummer 725. F. eks.: »Det dufter lysegrønt af græs, flæskesvær, pingvinlakrids og æbleskrog i grøft og mark og enge....

HVAD MÅ JEG SMIDE?

Selv om affaldet er organisk, er det langtfra nedbrydeligt. Ispinde er f. eks. laminerede og tager mere end 10 år at nedbryde, og filtre fra cigaretter tager mellem et og fem år at nedbryde. Danske rygere anslås at efterlade 9 mio. cigaretskod hver dag.

Bøden for at smide skrald i naturen eller grøften er 1000 kroner.
Offentlige skraldespande er kun til affald produceret i det offentlige rum.
Alt affald, du har genereret hjemme, skal smides i private skraldespande.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4