Lyde på lave frekvenser forstyrrer

Lavfrekvent støj er ikke farlig her og nu

Du hører det, når en lastbil kører forbi dine vinduer. Den dybe brummende lyd, som rammer dig helt henne i sofaen, så det nærmest trykker på trommehinden og rumler i kroppen. De dybe lyde har også betegnelsen lavfrekvente, et udtryk som bruges om de lyde, der findes i frekvensområdet mellem 20 og 200 Hertz. Endnu dybere lyde under 20 Hertz kaldes infralyd.

Der er mange myter forbundet med de dybe toner. Fra at de ikke kan høres til, at de er farlige og kan indvirke på hjernebølgerne, hjertefrekvensen og åndedrættet. Professor i akustik ved Aalborg Universitet Henrik Møller har i mange år forsket i området og blandt andet kortlagt hørelsen ved de lave frekvenser.

»Direkte farligt er det ikke, med mindre det bliver meget højt. Men øret opfatter trykbølgerne og kan altså godt høre de lave toner. Folk er typisk generet af lydene, de er ubehagelige og giver uro, men de er ikke fysisk skadelige,« siger han. Og tilføjer: »Og det er så alligevel noget vrøvl, for hvis man generes af en støj, og især hvis genen er langvarig, så begynder indirekte fysiske fænomener at betyde noget. Støj, der irriterer, kan give os stress, og det kan i allerhøjeste grad indvirke på helbredet.«

Lavfrekvente lyde er generende lige over høregrænsen

Det er karakteristisk for lavfrekvente lyde, at de ikke skal ret langt over høretærsklen – altså den svageste lyd, en person kan høre, før de er generende. Udsender man en lyd på de lave frekvenser, skal man typisk kun skrue 5 decibel op for lyden, før den opfattes dobbelt så højt. I de højere frekvenser skal man typisk skrue 10 decibel op.

Det betyder, at afstanden fra ikke hørbart til hørbart og måske generende ligger inden for færre decibel end for de høje frekvenser.

»Vi har forskellige høretærskler, og når lyden så ikke skal ret langt over høretærsklen, før den er generende, så vil den samme lyd virke meget forskelligt. En lyd kan være uhørlig for nogle, og samtidig opfattes meget kraftigt og generende af andre. Og det er i højere grad gældende for de lave frekvenser,« forklarer Henrik Møller.

Mere støj på de lave frekvenser

Lydkilderne til lavfrekvent støj er kompressorer, lastbiler, ventilationsanlæg, kraftværker og vindmøller. Stort set alt hvad der har en motor som kører rundt og alt hvad der flytter en masse luft kan lave lavfrekvent støj.

Trafikken rumsterer også nede i de lave frekvenser. Når lyden af en lastbil går igennem vinduer og vægge, filtreres de højeste frekvenser fra, de lave frekvenser dæmpes ikke særligt, og det ender med at være dem, den tilbageværende lyd består af.

»Den lavfrekvente støj breder sig, for vi omgiver os både med flere maskiner og stiller dem på steder, hvor vi ikke har haft dem tidligere. På landet var sådanne lyde tidligere typiske, når man kørte og høstede en gang om året, og nu kører de store ventilationsanlæg året rundt. Det kan ende med at blive svært at finde stilhed,« siger Henrik Møller.

Opførelsen af vindmøller har givet fornyet debat om den lavfrekvente støj, fordi det ofte er den del af støjspektret, som har betydning for naboernes oplevelse af støjgener fra møllerne.

»Der er alt for lidt bevidsthed om, at vi skal forsøge at undgå støj. Vindmøllerne er et godt eksempel, for her har man tilladt højere støjgrænser for vindmøller, end hvis det var en fabrik, man ville opføre. Og det er helt paradoksalt. Folk har jo netop købt hus eller sommerhus ude i naturen for at få fred og ro, og så er det lige præcis dér, man sætter vindmøllerne,« mener