Lad være med at trække ud - og hjælp miljøet
Fakta
Komposttoilettet er designet med et lille hul og en skål forrest i kummen, som samler urinen i en beholder under huset. Urinen bruges som gødning til græsplæner, træer og andre ikke-spiselige afgrøder, når det har lagret et halvt år.
Fækalier og papir kommer i det store hul, som så tilsættes savsmuld eller lignende, da det på grund af sit høje indhold af kulstof fremmer komposteringen. Papiret kommes også altid i det store hul. Har man en lille beholder, tømmer man toilettet en gang om ugen eller hver fjortende dag og flytter indholdet over i et større udendørs kompostanlæg. Men nogle beholdere er så store, at de kun tømmes en gang årligt. Installation og køb af et komposttoilet koster 10-12.000 kroner, men kan kun installeres i huse, kolonihaver og lignende. Ikke i etageejendomme.
Ordet komposttoilet leder tankerne hen på primitive rastepladser, hvor man forsøger ikke at røre ved noget i de små udendørs skure, hvor den skarpe lugt af gæret urin river i næsen.
Men den tanke er meget langt fra virkeligheden, hvor komposttoiletter leveres med en stol af hvidt porcelæn nøjagtig som konventionelle vandskyllende toiletter, står i dit eget badeværelse inde i huset og er helt lugtfrit
LUGTFRI TOILETTER
»Man skal separere urin og fækalier,« fortæller Karen Abrahamsson fra firmaet Fornyet Energi, der har specialiseret sig i økologisk forsvarligt byggeri.
»Når det blandes sammen, bliver lugten skarp og gennemtrængende, da urinen gærer blandingen. Så faktisk er komposttoiletter lugtfri i forhold til vandskyllende toiletter.«
ULAND PÅ OMRÅDET
Komposttoiletter er utrolig sjældne i Danmark. En af grundene er, at vores undergrund er blød og det derfor er nemt at lave et udvidet kloaksystem. En anden er, at myndighederne flere steder tøver med at give tilladelsen til at anlægge komposttoiletter.
»Myndighederne giver afslag på grund af uvidenhed,« fortæller Karen Abrahamsson. »De tror på optyndingsprincippet, bare at blande det sorte spildevand op med masser af vand, som så efterfølgende skal renses gennem stort energiforbrug i landets rensningsanlæg. Vi er et uland på området.«
Vores nabolande er da også langt fremme i forhold til Danmark. I Finland er der ifølge Karen Abrahamsson installeret 400.000 komposttoiletter, og i Sverige anbefales de i visse kommuner.













Plant disse 8 blomster i haven og tiltræk bier og få dermed mere frugt på træer og buske
Hvilke dyr ser bedst?
10 ting du kan bruge kastanjer til
10 ting du ikke skal købe for ofte
Sådan opbevarer du frugt og grønt
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?
Byg dit eget insekthotel og lok bierne til og få mere frugt og flere blomster i haven
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Den glade farvekrig - Holi er farvernes festival
Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen












Andre kommenterer på
Sådan slipper du for telefonsælgere 51
Isparlør 31
8 ting du kan bruge brændenælder til 8
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på 6
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19