Kød kan komme fra laboratoriet
Stamcellekød er kød bygget af celler fra dyr
En steg kan komme fra en ko, kalv eller okse, måske endda fra en gris, et får eller et gedekid, men her stopper fantasien også for mange.
I fremtiden kan vi dog forvente, at kød også kan komme fra petriskåle. Det siger forsker ved Århus Universitet Niels Oksbjerg fra Institut for Fødevarekvalitet:
»Jeg forventer, at stamcellekød bliver et supplement til den konventionelle kødproduktion på sigt. I
Kød fra glas
Stamcellekød hedder også in-vitrokød, der betyder ’i glas’ et produkt, der er fremstillet i et laboratorium og ikke af et levende væsen, f.eks. i et reagensglas eller en petriskål
Forskningen mangler et økonomisk skub
Han fortæller at der er stor interesse internationalt i at forske i kød dyrket i laboratoriet. Men at forskningen stadigvæk mangler at få solid økonomisk opbakning, før forsøgene kan blive til virkelighed og ende ude i køledisken hos forbrugerne.
Der er mange munde der skal mættes i fremtiden
FN vurderer at vi i 2050 er 9 milliarder mennesker, og at efterspørgslen på kød vil stige markant.
»Derfor er der et enormt potentiale i at dyrke kød i laboratoriet. Det kan være med til at brødføde den voksende befolkning og den stigende efterspørgsel på kød. Derudover har kød fra laboratoriet en række iboende fordele. Eksempelvis er vandforbruget mindre, der er mindre forurening, det kræver mindre plads, man behøver ikke tænke på dyrevelfærd også videre,« siger seniorforsker Niels Oksbjerg.
Der er perspektiv i at spise ’kød fra glas’
Mindst 18 % af verdens drivhusgasser kommer fra kødproduktionen, fordi især køerne udleder mange drivhusgasser. Det korn, soja og andre planter, dyrene spiser, kunne i stedet have været brugt til at brødføde verdens voksende befolkning, hvor der allerede i dag er en milliard mennesker, der sulter. Mindre kød fra dyr kunne også give plads til mere natur, fordi der i stedet for at dyrke afgrøder til dyrene kunne være plads til vild natur.
Den store udfordring er at dyrke kød der ikke er fladt
Bankekød kan være lækkert, men i stamcelleforskningen er den store udfordring at bygge kød, der er tredimensionelt og ikke bare fladt. Og indtil videre kan forskere kun få kødet til at vokse i bredden og ikke i højde.
Hvorvidt danskerne er parate til at sætte gaflen i stamcellefars, må fremtiden vise.










12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr
Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Nattens vinger - kom med på flagermussafari
8 ting du kan bruge en rest yoghurt til
Undgå mus i dit hus
Mærkelige træer fra hele verden
8 ting du kan bruge brændenælder til
Sådan opbevarer du frugt og grønt
Gode grøntsager til grillen












Andre kommenterer på
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
Sådan sover du godt i sommervarmen 16
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 7
Skriv ind: Hvad er det mærkeligste dyr, du har spist? 25