Kampen om de næstsidste dråber
Mangel på rent drikkevand og oversvømmelser er de første mærkbare konsekvenser af klimaforandringerne ude i verden.
FN vurderer, at vandmangel vil ramme tre milliarder mennesker i verden i takt med, at temperaturerne stiger, ørkenerne spreder sig, gletsjerne og sneen på bjergtoppene smelter.
Flere mennesker drikker mere vand
I dag lider 1,5 milliarder mennesker allerede under mangel på rent drikkevand.
Hydrolog ved GEUS, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Hans Jørgen Henriksen fortæller, at knaphed på vand i høj grad også skyldes, at vi bliver flere på jorden.
Når vandkrig bliver skapladt
Der er allerede udkæmpet mange krige for retten til olie, men hvad med vandkrige? Ban Ki-Moon, FN’s generalsekretær, har i begyndelsen af 2008 advaret FN’s Generalforsamling mod fremtidige væbnede konflikter over rettigheden til vand.
»Mange af verdens aktuelle konflikter får deres brændstof og skærpes af mangel på vand, og klimaforandringerne gør det kun værre,« siger Ban Ki-Moon. Der bl.a. nævner vandkonflikter i Kenya, Darfur og Tchad.
De rige mangler også vand
Det sydlige USA har de seneste par år været ramt af tørke. I Texas står det så galt til, at politiet har patruljeret i flere byer for at stoppe folk i ulovligt at vande deres haver og på anden måde pjaske de dyrebare dråber væk.
Selv i det ellers så våde Storbritannien er vand blevet en knap ressource. Her er man ved at bygge Storbritanniens første afsaltningsværk, der skal lave havvand om til drikkevand til befolkningen i London og den sydøstlige del af landet.
Knapheden kommer til Danmark
Samtidig med, at der vil komme mere regn i Danmark, vil der stadigvæk være steder med for lidt vand.
»Vi vil kun lokalt opleve knaphed på vand i Danmark i fremtiden. Men man kan godt sige, at der allerede nu er knaphed på vand i København. Samtidig med, at der er grundvand nok til hele befolkningen i Danmark,« siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA, Dansk Vand- og Spildevandsforening.










Plant disse 8 blomster i haven og tiltræk bier og få dermed mere frugt på træer og buske
10 ting du kan bruge kastanjer til
Nærkontakt med bænkebideren og springedderkoppen
14 eksotiske rejsemål i Danmark
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?
8 ting du kan bruge en rest yoghurt til
7 ting du ikke vidste om juletræer
10 dødelige planter og dyr i Danmark
Vandlege stimulerer børns motorik












Andre kommenterer på
Sådan får du rene ruder uden striber 10
Skal skoene af? Det er spørgsmålet 56
Sådan fjerner du en indtørret rødvinsplet 9
Medicinfri smertebehandling 8
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8