Hvidt dæmper den globale opvarmning

Ekstreme sommertemperaturer har i de senere år haft katastrofale følger i flere europæiske byer.

Ved temperaturer højere end 40-50 grader kan svedproduktionen ikke sættes mere i vejret, og legemstemperaturen stiger. Det fører til hedeslag eller tager livet af folk.

Det er velkendt, at lyse kjoler og bukser er behagelige i sommerheden. Efter samme princip er mange græske og spanske byer domineret af hvide mure. Sollys kastes tilbage. Temperaturen holdes nede.

I 1874 begyndte forskere på Den Kongelige Veteri nære Landbohøjskole systematiske temperaturmålinger i Danmark. Landbohøjskolen lå på det tidspunkt uden for byen. Nu strækker Dronningens København sig langt ud på den anden side af landbohøjskolen. Derfor må man korrigere temperaturmålingerne, da byens asfalt, mursten og beton hæver temperaturen omkring to grader. Asfalt suger varme til sig, fordi det er sort, og mursten og beton holder på varmen, fordi det er tungt. Læg hånden på et sommerhustag med tagpap, så ved du det. Og tænk på, hvor svært det er at varme et murstenshus op om vinteren.

Sort asfalt

En nyasfalteret vej er sort. Det skyldes tjære, der er bindemidlet i asfalt. Efter fem år er det slidt så meget lysere, at tre gange så meget af lyset kastes tilbage. Det skyldes, at asfalten slides væk, og de gråhvide småsten, der er bundet i asfalten, bliver dominerende.

Temperaturen på et nyasfalteret fortov kan sænkes mere end 20 grader ved at male det hvidt. På tagene er der endnu mere at hente. Sort tagpap reflekterer ikke ret meget sollys. Røde tegl kan sænke temperaturen cirka 20 grader, en lys cement 30 grader og en hvidmalet overflade hele 40 grader.

Varmen fra fortovet opvarmer luften omkring husene. Ventilatoren bliver tændt. I Californien er det beregnet, at alene lyse fortove kan nedsætte behovet for aircondition, så staten kan spare 100 millioner kr. om året. Skyggende træer køler luften betydeligt og nedsætter behovet for køling af bygningerne. Tilsvarende kan p-pladser køles med lyse overflader og skyggende træer.

Mudder i Grønland

Sne og is sender sollys tilbage til universet. Jo mere sne der smelter, jo mere grus og jord bliver blotlagt, og jo varmere bliver det i Grønland. Dermed smelter der endnu mere sne, og jorden bliver optøet endnu dybere.

En stor hvidmalet plet lyser op på den sorte asfalt ved siden af landingsbanen på Grønlands største lufthavn i Kangerlussuaq. Thomas Ingeman-Nielsen arbejder sammen med Anders Stuhr Jørgensen på Danmarks Tekniske Universitet med veje og landingsbaner i Grønland. Ved at sende radarstråler ned i jorden kan de fastslå, hvor langt nede det permanent frosne lag ligger.

»Vi målte hen over det hvide felt i sommertiden, hvor jorden i august måned bliver tøet i op til tre meters dybde,« fortæller Thomas Ingeman-Nielsen, »under den sorte asfalt var frostspejlet fire meter nede.«

På den militære luftbase i Thule er hele landingsbanen hvid. Thule Air Base ligger så højt mod nord, at kun et tyndt jordlag under landingsbanen tøs op om sommeren. Det betyder, at nogle år er der en ren pladdergrød oven på det stenhårde isbundne permafrostlag. Her er en hvidmalet landingsbane en kæmpefordel frem for sort asfalt, der suger varmen til sig.

I Sisimiut på Grønlands vestkyst bygger man luftkanaler ind under vejene, så jorden bliver holdt kunstigt afkølet.

Svævende huse

Fuldstændigt det samme gør man ved husbyggerier i Grønland, hvor man hæver husene op over jorden, for at varmen fra husene ikke skal tø permafrostlaget og husene derpå sætte sig.

Da amerikanerne i sin tid opførte en militærbase i Kangerlussuaq, placerede de køleelementer under nogle af bygningerne. Da amerikanerne forlod basen, sparede danskerne køleelementerne væk. Hvorpå den ene ende af den barak, der nu hedder Hotel Umimmak, sank 25 centimeter. Nu har man boret nye pæle ned og gravet et køleanlæg ned. Man kan ikke rette bygningen op, da vandet, der er tøet op, er løbet væk, men man kan måske undgå, at bygningen sætter sig yderligere.

Her til lands går Vejdirektoratet ind for lyse veje, men det er på grund af trafiksikkerheden. En lys vej skal ikke belyses så meget. Ved at gøre vejene lysere kan man altså spare energi, samtidig med at man fremmer trafiksikkerheden.

Det danske firma Luxol producerer hvid asfalt, som anvendes i Nordtyskland. I Hamburg er alle veje lyse for at undgå såkaldt sporkørsel, dvs. de dybe spor, som tunge lastbiler danner, når asfalten bliver varm om sommeren. Samtidig giver de mange start og stop, der er i en by, ekstra varme til vejnettet. Også det dæmpes af lyse materialer.

Vejdirektoratet i Danmark planlægger efter, at fremtidens vejrlig betyder mere nedbør. Det medfører, at vejkanterne bliver underminerede, og der opstår riller i belægningen. Vejdirektoratet arbejder indtil videre ikke med hvide belægninger for særligt at imødegå den globale opvarmning.

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3