Husk at lufte ud - også i kulden

Nationale kummefrysertemperaturer giver husstøvmiden kronede dage. 3 ud af 4 lufter ikke tilstrækkeligt nok ud til at holde bestanden nede i hjemmet
Af Nicolai Sebastian Holle | Foto: Colourbox | 4. februar 2010

Hvad skal jeg gøre

Skab gennemtræk tre gange om dagen i 5-10 minutters, så fugten kommer ud.

Alt sengetøj vaskes ved 60 grader min. Hver 14. dag.

Selve dynerne og puderne vaskes også ved 60 grader minimum 4 gange om året.

Varm op til min. 20 grader i alle rum.

Gør grundig rent én gang om ugen.

Kilde: Astma-Allergi Danmark www.astma-allergi.dk

Allergikernes undseelige plageånd, husstøvmiden bor i hobetal i vores senge og tæpper, men vi gør ikke noget ved det.

En undersøgelse som virksomheden Velux har fået foretaget, viser nemlig at 76 procent af os ikke lufter godt nok ud.

Det er især nu, at vi skal tage os sammen, opfordrer rådgivningschef fra Astma-Allergi Danmark, Betina Hjort:

Kold luft er båd eløsning og problem

»Den hårde kulde, som vi oplever nu gør jo, at man ikke får luftet ud de påkrævede tre gange om dagen.

Og det er det der skal til for, at luftfugtigheden sænkes og derved holder husstøvmiderne nede,« fortæller hun med hilsen til reglerne om regelmæssig udluftning, rengøring og vask af sengetøj høje grader – uanset dårlig klimasamvittighed og trends.

Husstøvmider er her hele året

På listen over de mest udbredte former for allergi i Danmark er husstøvmideallergi kun overgået af pollenallergi.

Men hvor pollenallergi er sæsonbestemt, er husstøvmiderne tilstede året rundt, hvilket rykker ved forestillingen, om hvor vidt det overhovedet at muligt at sige, at man sover alene i sin seng.  

Læs mere om undersøgelsen fra Velux
 


 

LÆS SENESTE SAMVIRKE