En grøn computer er god til at regne den ud

»Er sort den nye grøn?« . Der er ikke tale om tøjindustriens tilbagevendende bud på, hvilke farver der kommer til at dominere forårets påklædning.

Derimod er der tale om en tendens fra it-branchen, der vil gøre vores adfærd grønnere, når vi surfer på nettet, handler på hjemmesider, spiller spil, lægger budget og generelt har computeren tændt.

Opmærksomheden på vores computeres enorme energiforbrug begyndte i 2007, hvor en amerikansk it-konsulent, Mark Ontkush, skabte et virtuelt ramaskrig ved at vove den påstand, at hvis søgemaskinen Google lavede sin hvide startside om til en sort, ville man spare 750 megawatttimer globalt pr. år. Ifølge ham bruger en computerskærm nemlig 20 procent mindre strøm på at vise sort skærm end hvid.

Hvorvidt han har ret, er stadig omdiskuteret. Men den grønne it-bølge var sat i gang. At vores computere bruger enorme mængder strøm, blev underbygget af det amerikanske analyseinstitut Gartner, der konkluderede, at computere står for cirka to procent af verdens samlede CO2-udledning, hvad der svarer til, hvad hele den udskældte flyindustri forurener med. Forventningen er, at de to procent, som computerparken står for, vil stige i takt med, at flere og flere energikrævende aktiviteter som møder, tvkigning og handel flyttes over på computeren og nettet.

Diskussionen om de klimabelastende computere blussede op igen i år, da forskeren Alex Wissner-Gross fra Harvard-universitetet i USA sagde, at et par minutters Google-søgning udleder syv gram CO2. Og nogle af verdens fremmeste dataloger kæmper for at få computere til at svine mindre.

ALGO... HVAD FOR NOGET?

Computere, servere, surfing osv. kan alt sammen komme til at bruge meget mindre strøm ved hjælp af smartere matematiske opskrifter - såkaldte algoritmer.

Selv om ordet algoritme for de fleste klinger af bebrillede matematikere og lange rækker af uforståelige tegn, er vi dagligt påvirket af dem. Algoritmer har indflydelse på den rute, din GPS vælger, den rækkefølge, Google præsenterer dine søgeresultater i, og hvor brugsuddeleren har placeret øl og bleer.

Algoritmer er opskrifter på, hvordan man løser noget. En madopskrift er f. eks. en algoritme. Og vi har alle sammen kendt algoritmer, siden vi gik i fjerde klasse. Hvor vi blev præsenteret for regnestykker som 83 x 17. Når vi skal regne det ud, kan vi enten skrive 83 sytten gange oven over hinanden og lægge tallene samme. Eller vi kan gange 7 med 3 og så 7 med 8 osv. og lægge tallene samme. Begge metoder er algoritmer og giver det rigtige resultat, men der er ikke tvivl om, hvilken en af dem der er hurtigst at bruge.

Algoritmeforsker Thore Husfeldt, der er lektor på IT-Universitetet, arbejder med at skabe software, som løser opgaver bedst muligt med lavest muligt forbrug af energi.

»Faktisk forsøger vi at få gamle computere til at være lige så hurtige og gode som nye computere ved at finde på mere snedige algoritmer,« siger Thore Husfeldt.

Ifølge Gartner-instituttets undersøgelse skyldes to tredjedele af computeres energiforbrug produktion og bortskaffelse af computeren.

Det er altså kun den resterende tredjedel, der går til surfing på nettet og strømforbrug, når computeren er tændt derhjemme eller på kontoret.

»Så det allervigtigste, vi kan gøre, er at få computere til at holde et år mere, end de ellers ville.

Det betyder langt mere, end hvis vi f. eks. får de eksisterende computere til at bruge fem procent mindre strøm, « siger Thore Husfeldt.

Ud over at gøre algoritmer mere snedige er den anden hjørnesten i den grønne it-forskning at finde algoritmer, der kan få flere processorer - computerens hjerneceller - til at arbejde sammen om at løse det samme problem.

Netop det har Apple benyttet sig af i deres nye styresystem, Snow Leopard.

Styresystemet er for brugeren identisk med det foregående - det kan altså intet nyt. Til gengæld er det fyldt med smartere algoritmer, det kører hurtigere og bedre.

»Snow Leopard betyder, at man måske kan vente, at computeren holder et år mere, fordi den udnytter hardwaren bedre, « siger Thore Husfeldt.

IKKE TILBAGE TIL SKRIVEMASKINERNE.

At it-industrien sviner med lige så meget CO2-forurening som flyindustrien, bør ikke få os til at ønske os tilbage til en analog fortid med skrivemaskiner og telefonbøger. Tværtimod mener Thore Husfeldt, at intelligente algoritmer og it-løsninger skal være med til at mindske CO2-udledningen i mange andre brancher.

»Smarte it-løsninger kan bruges til at koordinere hjemmearbejdsdage i virksomheder, det sparer på verdensplan enorme mængder af energi, hvis folk i stedet arbejder hjemme en dag om ugen, « siger Thore Husfeldt med henvisning til klimaorienterede virksomheder, hvor man simpelthen slukker servere og andre strømslugere, når medarbejderne ikke bruger dem.

Hos Mærsk vil man også spare energi ved hjælp af begavede algoritmer.

Mærsk er i samarbejde med dataloger fra IT-Universitetet og Københavns Universitet ved at få udviklet mere effektive algoritmer til at fylde containere og stuve fragtskibe og finde hurtigere søveje. Forskerne forventer at reducere A. P. Møller - Mærsks energiforbrug med en-to procent. Det lyder måske ikke af så meget. Men alene en reduktion på en procent af Mærsks samlede energiforbrug vil svare til et års CO2-udledning fra ca. 75.000 danskere - og altså en by på størrelse med Esbjerg.

DATA SKABER DYR VARME.

En anden stor energiforbruger inden for it-industrien er de datacentre, der står rundt i verden og lagrer alt fra videoer på YouTube til nyheder på hjemmesider.

Forskere anslår, at ud af USA's samlede energiforbrug går 2,5 procent til afkøling af disse enorme datalagre.

Eksempelvis kopierer og opbevarer søgemaskinen Google alt, hvad der ligger på internettet, tre gange om ugen. Det gør de for at minimere tiden, fra brugeren trykker »søg« på deres hjemmeside, til søgeresultaterne kommer frem.

For at datacentrene ikke skal overophede, skal de afkøles. Og det er noget, der sluger energi - en stor del af en computers forbrug går til afkøling.

Og det har fået mange til at skue mod Grønlands forjættende minusgrader, hvor flere virksomheder faktisk allerede har flyttet deres datacentre til.

SOLEN SKINNER PÅ NETTET.

Selve hjemmesidernes indhold er også kommet i søgelyset. Flere steder på nettet tilbydes det, at ens hjemmeside kan ligge på en server, der udelukkende er drevet på solceller. Samtidig udbyder flere hjemmesider den service, at man kan udregne, hvor meget CO2 ens hjemmeside udleder. Det kan man på baggrund af de elementer på siden, som computeren skal bruge kræfter på at vise. Billeder, video, animationer og særlige skrifttyper er alt sammen noget, der vejer tungt i klimaregnskabet, derfor kan det betale sig at kigge den efter i sømmene og vurdere, hvad der er overflødigt.

På Facebook er et initiativ, der kalder sig »Progress thru processors« begyndt at hverve computerbrugere til at donere processorkraft til videnskabelig forskning. Idéen er, at imens du sidder og ser film på din computer eller surfer på nettet, vil computerens resterende hukommelse blive udnyttet af virksomheder, der har brug for computerplads til udregninger f. eks. i kampen imod aids og malaria. På den måde undgår disse forskere at bruge ressourcer på at anskaffe sig flere computere ved at tære på andres kraft.