Giv dit indeklima en hånd: Luft ud!

Vi opholder os mellem 80 og 90 pct. af vores tid inden døre. Derfor er det ikke så mærkeligt, at indendørsluften har stor betydning for vores helbred. Men her har de fleste af os et problem; vi lufter alt for lidt ud – især om vinteren.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 5. november 2010
udluftning
Luft ud - det er sundt

Indeklimaet skal plejes

Hvis der lugter af fiskefrikadeller eller våd hund, når man kommer hjem fra arbejde, vil de fleste sikkert skynde sig at åbne både vinduer og døre. Men det bør man også gøre, selv om der slet ikke lugter af noget som helst.

 »Helst skal luften skiftes ud hver anden time, men som minimum før man går på arbejde, når man kommer hjem igen, og inden man går i seng. Det er en rytme, man skal have indarbejdet. Og her er det altså ikke nok bare at åbne et vindue. Der skal være ordentlig gennemtræk, så luften bliver renset for blandt andet fugt, partikler og gasarter,« siger professor Bjarne Olesen fra DTU byg.

Hvorfor skal man lufte ud?

»Vi har ret solide beviser for, at der er en klar sammenhæng mellem indeklimaet og allergiske lidelser som for eksempel astma. En stor undersøgelse fra Sverige blandt flere tusinde familier viste, at risikoen for, at børnene udviklede astma, var nærmest fordoblet i de hjem, hvor der var tydelige udluftningsproblemer,« fortæller han.

I Danmark er forskere fra DTU og Odense Universitetshospital i gang med en tilsvarende undersøgelse. De første delresultater ligger klar allerede nu. De viser blandt andet, at især soveværelset mangler udluftning i rigtig mange hjem.

Gåden er inde i kroppen

Men selv om forskerne kan registrere en sammenhæng mellem graden af udluftning og menneskers helbred, ved vi stadig meget lidt om, hvad der rent faktisk sker inde i kroppen.

Hvad er indeklima

  • Indeklima er en bred betegnelse, som dækker fire hovedområder. Lys, varme og kulde, akustik og støj og endelig luftens kvalitet, der især har været fokus på de seneste år.

  • I et høringsforslaget til en ny indeklimastandard foreslås det, at i alt ni parametre skal indgå i klassifikationen: Luftskifte, CO2, termiske forhold, radon, formaldehyd, partikler, fugt/skimmel, daglys og efterklangstid.

Læs forslaget her

»Vi spiser cirka et kilo mad og drikker omkring to liter  væske om dagen, der er udførligt varedeklareret. Men vi indånder og udånder cirka 15 kilo luft om dagen – hvor der ikke er deklareret noget som helst. Det kommer ned i lungerne, hvor noget af det bliver optaget i kroppen. Men nogle gange mangler vi en forklaring. Der er et missing link. For hvordan kommer stofferne ind i kroppen, og hvad sker derinde,« spørger Bjarne Olesen.

Indeklima med nye kemikalier

Forskernes udfordring bliver ikke mindre af, at vi i dag bruger cirka 100.000 forskellige kemikalier, som vi ikke kendte for to generationer siden – og der kommer til stadighed nye til.
»Hvis vi for eksempel ser på produktionen af kemikalier, som indgår i byggematerialer, er den vokset voldsomt. Det indebærer naturligvis, at afgasninger af forskellige kemikalier til luften er vokset tilsvarende, og hvis man ikke får ventileret ordentligt, vil koncentrationerne blive for store og måske resulterer i astma og allergi, som det viste i den svenske undersøgelse,« siger han.

Der er lys forude
»Der et forslag fremme om at lave en certificering af boligers indeklima i Danmark, der for eksempel registrerer fugt, ventilation, partikler i luften og formaldehyd. Så det går den rigtige vej, men det går langsomt,« siger Bjarne Olesen.

Mere om Indeklima

LÆS SENESTE SAMVIRKE