Gift truer esrum sø
Esrum Sø i Nordsjælland er truet af forurening fra den nu nedlagte virksomhed Collstrop A/S, som indtil 1976 imprægnerede træ på en stor grund kun én kilometer fra Danmarks næststørste sø. Nye målinger viser, at forureningen fra denne grund har bredt sig til Esrum Sø, og at der årligt siver op til seks kilo af den livsfarlige gift arsen ud i søen.
Det fremgår af et ikke tidligere offentliggjort notat, som Samvirke har søgt aktindsigt i hos Miljøstyrelsen.
Stoffet arsen, der blev brugt til at imprægnere træ med, er ekstremt giftigt og kan give kræft selv ved meget små doser.
Notatet bygger på en rapport, der er udarbejdet af miljørådgivningsfirmaet Falkenberg A/S og dateret 22. februar 2006. Den slår fast, at der årligt løber tre til seks kilo arsen via to åsystemer fra Collstrop-grunden ud i Esrum Sø.
Men i rapporten tilføjer Falkenberg A/S desuden, at »der er betydelig højere forureningsniveau ved kraftig nedbør (tordenbyger). Disse skyl kan således evt. være årsag til den væsentligste forurening af Esrum Sø«.
Dette års kraftige regn kan derfor betyde, at forureningen af søen kan være endnu værre, end rapporten anslår.
I 1990 viste undersøgelser af området, at der årligt strømmede 150 gram arsen ud i Esrum Sø, hvilket Frederiksborg Amt på det tidspunkt fandt acceptabelt. Det tal er nu steget til tre-seks kilo, og så store mængder arsen er ganske uhørt i Danmark, fastslår to miljøspecialister fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU, som Samvirke har bedt om at vurdere sagen.
»En udsivning på seks kilo arsen til Esrum Sø hører til i den alvorlige ende,« vurderer lektor Peter Kjeldsen fra Institut for Miljø og Ressourcer.
»Der er aldrig foretaget en systematisk undersøgelse af grunden, derfor kan der også sagtens være flere uopdagede hotspots,« siger han, og får opbakning af sin kollega, lektor Ole Kusk.
»Vi er ikke vant til at se så store koncentrationer af arsen. Det giver væsentlig større mængder, end vi normalt accepterer.«
Ole Kusk mener, at udledningen på seks kilo om året vil kunne få alvorlige konsekvenser for plante- og dyrelivet i Esrum Sø. Særligt den sydlige del af søen, som er tættest på udledningen, er udsat.
Esrum Sø er nogle steder 22 meter dyb og indeholder så meget vand, at de seks kilo arsen i første omgang bliver fortyndet. Men med årene vil der ske en kraftig ophobning i søbunden, fordi miljøgiften vil aflejre sig der, forklarer Ole Kusk.
»Økosystemet i den sydlige del af søen er specielt udsat for en toksisk effekt. Det kan betyde, at følsomme dyr og planter, som lever på søbunden, bliver stressede og i sidste instans får svært ved at klare sig i konkurrencen. Dermed risikerer antallet af arter at gå ned,« siger han.
STATEN VIL IKKE BETALE. Den tidligere ejer og årsagen til forureningen Collstrop A/S lukkede produktionen i 1976. Der blev efterfølgende foretaget undersøgelser af grunden, og i 1978 godkendte Hillerød Kommune, at Collstrop A/S efterlod grunden i den tilstand, som den nu en gang var. Det skete, selv om grunden stadig var alvorligt forurenet.
Siden har forskellige myndigheder haft ansvaret for grunden. I dag ligger ansvaret hos Region Hovedstaden. Men selv om myndighederne har kendt til konklusionerne i Falkenbergrapporten siden februar 2006, er det stadig ikke besluttet, om der skal gøres noget.
Sagsbehandler i Region Hovedstaden Povl Aaboe Rasmussen svarer i en mail til Samvirke, at »den fremtidige behandling af forureningen vil indgå i regionens almindelige prioritering «.
Men om det betyder, at der kommer til at ske noget i sagen, er tvivlsomt. Povl Aaboe Rasmussen forklarer nemlig også, at Region Hovedstaden i dag ikke har pligt til at gøre noget, idet: »grunden ikke er bebygget, og der er afspærret for offentlig adgang, hvorfor forureningen ifølge jordforureningsloven ligger uden for det offentlige indsatsområde «.
I andre tilfælde er staten gået ind i sagen, men det betyder ikke, at staten også vil gå ind i Collstrop-sagen, forklarer kontorchef i Miljøstyrelsen Palle Boeck.
»Det er regionerne, der har ansvaret. Når staten er med til at rydde op i Kærgaard Plantage og på Harboøre Tange, er det fordi, det er helt ekstraordinære sager,« siger Palle Boeck.
Der findes to måde at bekæmpe forureningen på. En dyr og en billig.
Den dyre, hvor man simpelthen fjerner al den forurenede jord, koster anslået 200-250 millioner kroner.
Den billige, men også usikre metode, hvor man nøjes med at rense det vand, der løber fra grunden ud til søen, koster 1-2 millioner kroner plus cirka en halv million om året til drift af rensningsanlæg.
Myndighederne anslår, at der på Collstrop- grunden endnu kan ligge mellem 30 og 80 tons arsen.
FAKTABOKS:
Arsen
Arsen er et grundstof, som findes naturligt i undergrunden visse steder i Danmark.
Arsen er meget giftigt for mennesker og kan give hudkræft eller lungekræft. Lang tids påvirkning med selv lave koncentrationer kan medføre forandringer i huden og give kredsløbsforstyrrelser med koldbrand til følge. Ved akutte forgiftninger ses blodig diarré og opkast samt påvirkning af hjertet.
Arsen bliver blandt andet brugt til at imprægnere træ.
Det trænger ind i træet og dræber svampe, sådan at træet kan holde sig længere. i Danmark har der ikke været anvendt arsen til træimprægnering siden 1980'erne.
Arsen er skadeligt for vandmiljøet. Kriterierne er på et mikrogram per liter, men miljømyndighederne er i gang med at revurdere kriterierne.
Kilde: Miljøstyrelsen
Læs som PDF:
Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4









10 gratis børnefornøjelser i København
Undgå at blive syg af grillmaden
10 ting, du aldrig må give din hund
En uge, en familie = masser af affald
Påskelammet på bordet og marken
10 gode julefilm til voksne
Dankortets historie
Undgå mus i dit hus
Parcelhuslivet bag hækken i Skjoldhøjparken uden for Aarhus
Fortæl os: Hvad ønsker du dig ikke i julegave?












Andre kommenterer på
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 7
Sådan slipper du for telefonsælgere 51
5 gode råd til hvordan du holder ferie, selvom du har huset fuldt af gæster 7
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100