Miljø: Gem lidt kaffegrums til regnormene

Henriks have er et laboratorium

Foran haven står solsikker på række som et geled af glade gardere. Havegangen ind til huset fører langs en gravet kanal og en sø i miniformat. Det fjedrer og gynger under fødderne. Stien er lagt på grene og visne blade, som bliver til kompost, mens du går.
Inde i havehuset bobler kaffen på espressomaskinen, æblesaft er hældt i glassene og blommemarmeladen sat på bordet sammen med boller bagt af frugtrester fra saftpresseren. Hortonom Henrik Faarborg har et empatisk forhold til naturen, fortæller han. Haven er hans levende laboratorium. Man kan næsten høre regnormene krible derude.

Arbejde til ormene

Haveejere har lagt grene og buske ud på de små veje i kvarteret. En lastbil kører rundt og samler grønne kvasbunker op. Foran Henrik Faarborgs have bliver der ikke lagt så meget som en knækket solsikke til lastbilen.
Det er en stor misforståelse at samle haveaffald ind og køre det væk. Fidusen er at lade blade og haveaffald og knækkede planter nedbrydes på jorden, hvor de er.
»Så får du mange flere regnorme. De laver huller i jorden og klistrer den sammen,« siger han.
Henrik Faarborg har lavet forsøg med at dryppe vanddråber på jordklumper fra sin have og finde ud af, hvor meget vand jorden kan tage. God jord klistrer sammen og skal føles mellem hænderne som en hullet ost, forklarer han.

Meningen med livet

»Jeg eksperimenterer med alt. Det gør livet mere spændende. Når folk taler om at finde meningen med livet, tænker jeg: Livet er at være sammen med alt levende.
Slår vi det ihjel, er det klart, vi ikke kan finde en mening. Det er min filosofi,« siger Henrik Faarborg.
Inde i Henrik Faarborgs køleskab står hans saftpresser. Han samler æblerester fra saftpresningen sammen. Alt har en biologisk værdi. Æbleresterne gærer, og han bruger dem som erstatning for både gær og mel, når han bager boller.
Bollerne er mørke og saftige i krummen. Henrik Faarborg kalder smagen frisk modsat hvedebrøds dovne smag. Æbleresterne fra saftpresseren erstatter ca. en tredjedel af melet i brødet, og det er godt.
Æblepulpen har mange flere fibre og vitaminer end korn, fortæller han. Æbletræer har også en meget større organisk værdi end marker. Æbletræer giver volumen i højden og dybden fra trækrone til rodnet.

Der kan dyr leve

»Man hører tit, at naturen nok skal klare sig. Ja, men de fine systemer kan ikke genskabes, hvis arterne begynder at forsvinde. Ingen kan lave regnormenes arbejde. Får regnormene ikke mad, får du en død jord, en mineralsk jord, der bare falder sammen og pakker. Til sidst kan grundvandet ikke komme igennem. Det biologiske lag bliver fladere, og vi piller mere og mere af. Vi har fladet jorden ud og plantet den til med marker. Det giver os en masse problemer. Plant æbletræer, det ville være bedre,« siger han.

Kopierer naturen

Der er velpasset havehygge hos naboerne rundt om Henrik Faarborg, men ingen havelåger indbyder til nysgerrighed som solsikkehegnet foran haven med åerne, søerne og bakketoppene beklædt med floks og morgenfruer.
Henrik Faarborg kan på en sæson høste 300-400 kg jordbær, kartofler, rabarber, rødbeder, radiser, squash, jordskokker og asparges. Uden at vande.
»Alle de succeser, jeg har i haven, handler om at kopiere naturen. Naturen anvender søer og åer som reservoir. Grav hul i jorden, der hvor vandet skal løbe hen. Jorden skal nok holde på vandet indtil næste regnskyl.
I et stort sylteglas lige ved døren gemmer han på dagens kaffegrums fra espressomaskinen.
Kaffegrums er guf for regnormene, siger han.
»Du kan næsten se dem blive glade.«.