Ftalater i plastic er smarte og problematiske

Hurra for de blødgørere, der sørger for, at plastic bliver smidig. Ellers ville haveslangen og ledningen være hård og knække for et godt ord. Hvert år bruger vi over 10.000 tons blødgørere, også kaldt ftalater, i Danmark. Men der er en bagside af medaljen.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 29. juli 2010
haveslange
Ftalater gør haveslangen blød og bøjelig.

Det er egentlig smart, at haveslangen ikke knækker, når man ruller den op. At man lige kan stoppe trækken fra vindueskarmen ved at fastgøre en blød tætningsliste. Og at støvsugeren med et enkelt tryk på en knap selv kan trække den bløde ledning tilbage.

Vidste du at

Selv om vi oplever plastic som et massivt materiale på linje med glas eller metal, minder det snarere om en hård natursvamp, når man zoomer helt ind på det. Hvis man lader en blødgørende olie trænge ind i hulrummene, bliver den smidig - på samme måde som når vi kommer olie i pasta for at den ikke skal filtre sammen til en hård masse.

Hold øje med trekanten
Undertiden - men ikke altid - kan emballagen eller selve plasticproduktet være udstyret med et trekantet symbol med et tretal i. Det viser, at plasten er af PVC og sandsynligvis indeholder ftalater.

Dette skyldes de såkaldte blødgørere - også kendt under navnet ftalater - der bevirker at plastic bliver blødt og smidigt.

Men der er en bagside af medaljen. De mest anvendte blødgørere optræder på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer i blandt andet legetøj, fordi dyreforsøg har påvist, at de kan nedsætte sædkvaliteten. Andre undersøgelser mistænker ftalaterne for at være kræftfremkaldende og kunne give leverskader.

Forbrugeren ved ikke om der findes blødgørere i plastic

»Som forbruger har man ikke mange chancer for at vide, om der er ftalater i et produkt. Og hvis man står nede i supermarkedet og spørger sig for, er chancen for, at man kan få et svar, forsvindende lille. Jeg kan som ekspert komme med et kvalitativt godt bud - men selv jeg kan kun gætte,« fortæller Rasmus Lundsgaard fra Center for Energy Resources Engineering (CERE) på DTU Kemiteknik.

Rasmus Lundsgaard er i øjeblikket i gang med at skrive en ph.d.-afhandling om alternative blødgørere til plast i samarbejde med Danisco.

Ftalater er forbudt i småbørnslegetøj - alligevel er forældre angste

Hvis børn sutter på plast med blødgørere, kan de optage de skadelige stoffer gennem spyttet. Derfor har myndighederne siden 1999 sat restriktioner for anvendelsen af ftalater i legetøj. I dag er de helt forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn fra nul til tre år.

I legetøj til børn under 14 år er tre ftalat-typer forbudt, mens yderligere tre er forbudt i legetøj, som børn kan komme i munden. Det bør efter Rasmus Lundsgaards opfattelse give forældre en stor sikkerhed, men mange småbørnsforældre er alligevel bange for ftalater, selv i legetøj der fuldt ud lever op til lovgivningens krav.

”Det er vigtigt at få proportionerne på plads. For selv om jeg naturligvis ville svare ja til, at ftalater var farlige, hvis jeg kun fik valget mellem at kunne svare ja eller nej, så har myndighederne lagt så store sikkerhedsmarginer ind, at den enkelte forbruger virkelig skal have et radikalt overforbrug, for at man kan sige, at der kan spores en risiko. Og hvis et lille barn kommer til at sutte på haveslangen, er der heller ingen grund til at sove uroligt om natten. Kun hvis barnet gjorde det hver dag, kunne det være, at man skulle tænke over det,« siger han.

Ufarlige og dyre alternativer til ftalater findes på markedet

Flere danske virksomheder har fundet løsninger, der kan erstatte de problematiske blødgørere. Coloplast sælger nu katetre, der er fri for ftalater, og Danisco har udviklet blødgøreren »Soft-n-Safe«, der er baseret på olie fra castorbønner, også kendt som amerikansk olie, men her uden en afførende virkning.
»Soft-n-Safe« er godkendt i EU og en række andre lande - i første omgang til fødevareemballage.

Men løsningen er forholdsmæssig dyr i konkurrencen med de billige ftalater.

»Men ligesom jeg som forbruger er villig til at betale et par kroner mere for en økologisk vare, ville jeg nok også være villig til at betale lidt mere, hvis jeg var sikker på, at emballagen ikke indeholdt mulige hormonforstyrrende stoffer,” fortæller Rasmus Lundsgaard. ”Og det koster for eksempel kun cirka fem øre mere for et glas marmelade, hvor den lille plastikmembran under låget er garanteret fri for ftalater.«
Danisco eksporterer deres ftalat-alternativ til flere låg-producenter i Europa - blandt andet markedets absolut største.

Coop er åben for de nye alternativer til ftalater

 

I Coop synes man, at produktet lyder spændende. »For cirka 20 år besluttede FDB at udfase brugen af PVC i al emballage. Vi lavede dog en lille undtagelse for os selv, når det gjaldt skruelåg til konservesglas, fordi der på daværende tidspunkt ikke eksisterede andre tekniske løsninger, der kunne holde tilstrækkeligt lufttæt,” siger Jessie Hallas, produktspecialist i Coop Tradings afdeling for Varesikring.
”Hvis produktet fra Danisco viser sig at være et lovligt, teknisk alternativt, er det klart noget, vi er interesseret i at se nærmere på.«

LÆS SENESTE SAMVIRKE