Dennis Gadgaard om kompost: “Man kan få ormene med posten”

Kompostormene har det godt og bliver i kassen

Dennis Gadgaard bor i lejlighed, og i kælderrummet har familien plastikkasser med røde kompostorme i. Kasserne er egnet til at have madvarer i. De har selv boret huller i kasserne, så komposten bliver ventileret, og under kasserne står en underskål til at opsamle væske. De kommer vegetabilsk køkkenaffald i, skoldede æggeskaller, paprør fra toilet- og køkkenruller og papir uden tryksværte.

»Vores røde kompostorme er bange for lys, derfor sørgede vi for, at der var lys, da vi kom dem i plastikkasserne, så de ikke får lyst til at kravle ud. Men så længe de har et godt miljø, og de har mad nok, så har de ikke nogen grund til at stikke af.« 

»Vi kommer lidt jord i beholderen i starten, så de rigtige jordbakterier er til stede. Man skal sørge for, at der er tørt materiale nok, så komposten ikke bliver for våd og klasker sammen. Man kan se, at ens kompost er for våd, hvis der løber kondensvand på indersiden af kassen, eller hvis ormene kravler op ad kanten. Så skal der noget mere tørt i.«

»Vi har haft kompost i et halvt års tid. Det tager cirka tre måneder, fra kompostspanden er fuld, til vi har kompostgødning. Vi tog noget fra for en måneds tid siden og brugte i potteplanter og til at dyrke peberfrugter i. I begyndelsen havde vi ormekomposten oppe i lejligheden, men nu fylder det mere, og vi har flyttet det ned i kælderen. Vi har en lille kompostspand med en komposterbar pose – Miljøposen – oppe i lejligheden, som vi går ned med i kælderen en gang om ugen og begraver i jorden.«

»At starte en ormekompost op er helt enormt nemt. Man kan få ormene med posten og køber kasserne i supermarkedet. Men det kræver lidt nysgerrighed og lyst til at eksperimentere for at få det til at fungere.«

»Mit bedste råd er, at man kun skal komme lidt i ad gangen og se, hvordan det går. Så skal man huske at begrave frugt dybt i komposten, så der ikke kommer bananfluer.«