Batterier overhaler brint og benzin

Udefra er den fersk, feminin og diskret som en mintpastil

For den lille elbil Think City er løsningen på et problem, ikke legetøj for store børn. Nøglen drejer, men lyden af motoren udebliver. Der er helt tyst. Først da hjulene triller, hører vi en svag højfrekvent summen - som lyden af et fly, der letter i det fjerne.

Indefra virker den større, og den springer ivrigt ud af fabrikshallen i Aurskog 50 km fra Oslo. Bilen har ingen gear og en fuldstændig gnidningsfri acceleration. Den glider gennem snelandskabets bakker og sving. Foden træder på den bundløse speeder, og pludselig kører vi 90 km/ t. Stilheden bliver kun forstyrret af den rislende lyd af småsten under hjulene. Med sit lave tyngdepunkt og mere end tusind kilo ligger den godt på vejen og sikkert i svinget.

Samvirke har fået lavet en analyse, der tyder på, at over halvdelen af danskerne er parate til Think City. De er villige til at gå på kompromis med, hvor langt og hvor hurtigt deres bil kan køre, hvis bare den forurener langt mindre end deres nuværende bil og koster det samme.

Det er gode nyheder for den norske bilproducent Think, der sender de første elbiler til Danmark i april 2009 til en pris på ca. 180.000. De blå, røde, gule og sorte biler kommer både som topersoners og firepersoners, dog kun med plads til børn og unge på bagsædet. Samtidig er de de første elbiler i verden, der lever op til samme sikkerhedskrav som traditionelle biler. Hertil kommer, at bilen ligesom alle andre el-og brintbiler er fritaget for registreringsafgift og miljøafgift frem til 2012.

Batterier er fremtiden

De danske bilisters opførsel peger på, at vi godt kan nøjes med en elbil, der har en begrænset rækkevidde. 95 procent af alle de ture, vi kører, er under 150 km. Det viser tal fra DTUs Transportvaneundersøgelse.

Alligevel er det ofte frihedstrang, der styrer vores bilkøb.

»Folk vil have deres bil med på skiferie og sydpå om sommeren. Og selv om det er sjældent, at man kører langt, så er det det, man køber sin bil efter,« siger Brian Vad Mathiesen fra Institut for Samfundsforskning og Planlægning ved Aalborg Universitet, som netop har afsluttet et ph. d.- studie,der undersøger de tekniske og øko nomiske fordele ved elbiler. Men udviklingen inden for batterier går stærkt. Særligt lithium-ion-batterier, som vi kender fra bærbare computere, får større og større kapacitet.

Derfor er verdens næststørste batterifabrik BYD nu på vej ind på bilmarkedet. Ved den sidste store bilmesse i Detroit præsenterede de elbilen E6. BYD har udviklet et batteri, der oplader lynhurtigt, til bilen. Ifølge BYD kan Fe-batteri være halvt opladt på ti minutter. Står batteriet en time, er det fuldt opladt. Det eneste, batteriet kræver, er et stik på tankstationen, der kan levere en stærk strømstyrke.

Så faktisk er batteriet på en og samme tid elbilens største ulempe og styrke. For strømledningerne strækker sig allerede fra Agger til Gudhjem. Men genopladning i en almindelig stikkontakt med 230 volt vil altid være langsom.

Et alternativ til tankstationer med stærkstrøm er at skifte batteriet ud. Dong Energy har for nylig afsat 770 mio. kroner til at udvikle et pantsystem til elbilens batteri inden 2011. Det vigtigste initiativ er 200 fuldautomatiske udskiftningsstationer.

Her skal man på få minutter kunne bytte sit tomme batteri til et fuldt.

Men hvad gør man, når man skal køre langt, indtil stikkontakter og pantsystemer er klar? Med en brinttank bagi kan bilen køre længere, fordi brint fungerer som en slags batteri, der kan opbevare elektriciteten.

En brændselscelle laver så brinten om til el igen. Brint produceres ved at spalte vand ( H2O) til ilt ( O2) og brint ( H2).

Fordelene ved brint er, at det kan tankes på få minutter samtidig med, at rækkevidden for brintbiler er meget længere end elbiler. Ligesom elbilen er den støjsvag og udleder ingen farlige partikler eller gas - da det eneste overskudsprodukt er vand. Brændselsceller er også lettere end batterier.

Også selv om brintgas fylder meget, forklarer professor i fysik Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff, der leder Danmarks Grundforsknings Center for Individuel Nanopartikel Funktionalitet på DTU, hvor man forsker i brændselsceller, mener dog ikke, at brint bliver et realistisk alternativ i den nærmeste fremtid; » Selv om brint let kan fremstilles, er det i dag spild af energi, for man ender med kun at have en tredjedel af den oprindelige energi tilbage, « forklarer Ib Chorkendorff.

Når brint fremstilles, mister man 30 procent af den energi, man sender ind i vandet. Når brinten laves om til energi igen, mister man 45 procent mere af den oprindelige energi.

Det er heller ikke praktisk muligt at lave og distribuere brint på en fornuftig måde i store mængder: » De biler, der kører på brint i dag, er fikumdik, for vi har ikke noget sted at få brint fra. I dag stammer størstedelen af brinten fra fossile brændstoffer. Så når bilproducenterne laver brintbiler, er det ren signalværdi. Jeg tror ikke på, at der kommer brintbiler på gaden de næste 15-20 år. « Måske gør det heller ikke noget. For så længe vi ikke har en masse overskydende grøn energi, er brint ikke en smart måde at lagre el på, understreger Ib Chorkendorff. Og det har vi ikke i dag, viser tal fra Dansk Energi.

Vindenergi står kun for 21 procent af det danske strømforbrug og fire procent af det samlede energiforbrug. Når brændselsceller alligevel er værd at forske i, er det, fordi de kan blive en del af en fremtidig løsning på verdens energiudfordring. Men at man i mange lande - inklusive Danmark - prøver at indføre brintbiler nu, har professor Ib Chorkendorff til gengæld kun hovedrysten tilovers for.

»Jeg kan ikke se, hvorfor hvert land absolut skal lave en demonstration af, at det her ikke kan lade sig gøre. Det er en politisk gimmick. For man kan da sagtens lave en brinttankstation og have to brintbiler til at køre frem og tilbage et par steder i Europa. Men det kommer til at koste en bondegård. Vi kan jo også sende folk til månen, men derfor kommer vi ikke alle derop på ferie,« siger han.

Et sidste problem er, at brændselsceller også er dyre. I dag bruger man platin i brændselscellen - et materiale, der koster mere end guld. Den globale produktion er kun på ca, 200 ton. Så indtil man finder et andet materiale, kan man kun producere 4 millioner biler årligt. Langtfra nok til en global bilproduktion.

Et kommunalt stjerneinitiativ

Me n noget af det mest afgørende for, om batteri eller brint bliver fremtiden, er, hvad staten og kommunerne vælger at satse på, siger Brian Vad Mathiesen og tilføjer: »Hvordan starter man det her? Det er hønen og ægget.

Danskerne er motiverede, men der er endnu ingen ladestationer.«

Rundt om i landet ser man brinttankstationer poppe op. Københavns Kommune har f. eks. netop investeret i 15 brintbiler. I efteråret 2009 vil en privatejet og offentligt tilgængelig brinttankstation se dagens lys i det centrale København. Da der endnu ikke produceres brintbiler, har kommunen i samarbejde med firmaet H2 Logic fået ombygget elbiler fra Think til brintbiler.

Ombygningen, der giver en ekstra rækkevidde på 70 km, har fået prisen til at stige fra omkring 180.000 kr. til 750.00 kr.

Brian Vad Mathiesen kalder dem rene demonstrationsbiler og tilføjer: »Det, Københavns Kommune har gjort, er problematisk.

Hvis man tænkte sig om, kunne man have fået en hel del flere elbiler for de penge, man har bygget brintbiler for,« siger han og peger på, at der er fundamentale problemer med brint som energibærer.

Samfundets batteri

Flere kommuner bruger i dag allerede elbiler. Og der kommer flere til. I slutningen af januar 2009 har 33 kommuner søgt penge fra Energistyrelsens pulje på 10 millioner kroner til forsøgsordninger med elbiler.

Store planer

Ligegyldigt om der er tale om batteri eller brint, har fremtidens bil en elmotor i maven. For elmotoren udnytter næsten 90 procent af den energi, der kommer ind.

Til sammenligning udnytter en benzinmotor kun 20 procent.

Resten går tabt som varme og friktion.

Endnu har verden ikke set den første masseproducerede elbil. Heller ikke i Thinks lille fabrikshal er der hvidlakerede robotarme. Her venter mænd i kedeldragter med grove hænder. De bruger svensknøgler, skruer og boremaskiner til at samle de godt 900 løsdele, der udgør en Think City.

Trods problemer med at rejse kapital er Richard Canny, direktør for Think, optimistisk. Han har en fortid som topchef i Ford, men mener nu, at elbiler er fremtiden: »Think er nu inde i en proces, hvor vi går fra at producere tusinder af biler til at kunne producere titusinder om året.

2009 vil være et overgangsår. Men allerede i 2010 planlægger vi at markedsføre vores biler i adskillige byer over hele Europa,« siger han.