Ingen penge i bivirkninger

Lægemiddelstyrelsen finansieres af dem, de skal kontrollere 

Alvorlige bivirkninger ved ny medicin bliver aldrig dokumenteret. For Lægemiddelstyrelsen får deres indtægter fra den industri, den skal kontrollere.

Lise Aagaard, adjunkt ved Det Farmaceutiske Fakultet, kalder situationen »meget uheldig«.

»I Danmark kunne lægerne lige så godt sende deres bivirkningsrapporter direkte til firmaerne,« siger hun.

I Lægemiddelstyrelsens budget for 2008 kommer 275 mio. kr. fra medicinalindustrien i form af gebyrer ved godkendelse og kontrol af lægemidler. De penge betaler for næsten 80 % af styrelsen aktiviteter. Men er firmaerne ikke tilfredse med styrelsens service, kan de frit vælge at få medicinen godkendt i et andre EU-land. Udenom Lægemiddelstyrelsen. Herefter kan medicinen også sælges i Danmark.

Og det går ud over lysten til efterfølgende at dokumentere alvorlige bivirkninger, mener Lise Aagaard:

»Finansieringen gør, at Lægemiddelsstyrelsen har stor interesse i, at opdagelsen af nye bivirkninger går langsomt,« siger Lise Aagaard.

Hun påviser i en ny afhandling, at Lægemiddelstyrelsen ikke følger op på observationer af alvorlige bivirkninger.

Direktør for Lægemiddelstyrelsen, Jytte Lyngvig afviser, at Lægemiddelstyrelsen skulker, når det kommer til at finde bivirkninger ved ny medicin.

»Forholdsmæssigt er det kun Frankrig, der i EU får flere indberetninger om bivirkninger ved medicin, end os. Så, at industrien skulle boykotte os, hvis vi finder mange bivirkninger, er noget sludder. Overvågningen af bivirkninger er en kerneopgave for os som myndighed,« siger Jytte Lyngvig.

Intet overblik

Godkendelser er guld

•    Lægemiddelstyrelsen er underlagt en resultatkontrakt med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
•    Det land, som har det primære ansvar i sagsbehandlingen kaldes referencelandet
•    Ifølge kontrakten skal Lægemiddelstyrelsen tiltrække mindst 21 % af alle referencelandssager  indenfor EU
•    I 2007 gav godkendelser af industriens lægemidler Lægemiddelstyrelsen et overskud på 110 mio. kroner. Penge, der finansierede en lang række af styrelsens aktiviteter.


Lise Aagaards ph.d.-afhandling er primært finansieret af Lægemiddelstyrelsen. Lise Aagaard afviser dog, at dette forhold har haft indflydelse på hendes konklusioner.

Men, ifølge Lise Aagaard, er den økonomiske afhængighed kun en del af problemet. For i dag er næsten al kontrol med bivirkninger overladt til virksomhederne selv.

»Lægemiddelstyrelsen har gjort sig selv overflødig. I dag er det industrien selv, der alene kontrollerer bivirkninger. Styrelsen har ganske enkelt mistet overblikket,« siger Lise Aagaard.

Hun peger på, at Australien, der har et statsfinansieret system, er langt mere åben omkring bivirkninger. Sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen afviser, at der er behov for et kritisk eftersyn af Lægemiddelstyrelsens finansiering:

»Vi har en lægemiddelindustri, der er reguleret i mindste detalje. Intet ville fungere i dette kongerige, hvis man ikke tillader snitflader mellem det offentlige og det private. Jeg synes, der er nogen, som ser spøgelser ved højlys dag,« siger hun.