Det gør ondt, mor

Anne Ladefoged Kvorning har som utallige andre prøvet at stå med en baby, der har ondt. Barnet bare græder og græder og kan ikke finde trøst. Efter en tur hos lægen står man med piller, som barnet ikke kan spise.

»Alle, der har prøvet at få tabletter i et barn, ved, hvor svært det er. Hvordan man må gemme dem i leverpostejen for at få det ned. Det er saftsuseme ikke nemt,« siger Anne Ladefoged Kvorning, som er formand for foreningen Forældre og Fødsel.

Tre ud af fire småbørn mellem 0-4 år får i løbet af et år receptpligtig medicin. Selv om forbruget falder med alderen, så får mere end hver tredje ung mellem 15-19 år også medicin fra lægens hånd i løbet af et år. Det forbrug har ligget stort set uforandret de seneste fem år. De yngste får især penicillin og anden antibiotika, fortæller Klaus Børch. Han er overlæge på Hvidovre Hospitals børneafdeling og formand for børnelægerne i Danmark.

»Infektionssygdomme er hyppigere blandt de mindre børn end de større børn. Så er der medicinen til de kronisk syge børn med astma og epilepsi, og så har vi en del for tidligt fødte børn - fem procent af alle nyfødte. En del af dem har brug for medicin,« siger han.

Anne Ladefoged Kvorning efterlyser bedre kommunikation mellem forældre og læger: »Vi hører tit, at kommunikationen ikke er så god. At man som forælder bliver betragtet som et hurtigt nummer i rækken,« siger hun. Men forældrene har også selv et ansvar.

»Lægerne kommer tit i et dilemma, når de møder forældre, der har svært ved at være væk fra arbejdet. Hvis deres børn pådrager sig den ene infektion efter den anden, så ender de med at bede om noget, så de kan komme på arbejde igen. Så jeg synes også, vi selv skal tænke over, hvad vi beder om hos lægen.«

Ikke godkendt

Cirka halvdelen af den medicin, vi bruger til at behandle børn i Europa, erikke godkendt til børn. Det betyder, at den ikke er blevet systematisk testet på børn. Derfor har lægerne ikke noget videnskabeligt bevis for, at medicinen rent faktisk virker på børn. De har ikke det fulde indblik i bivirkningerne. Ej heller hvilken dosis, der er den rigtige. For børn optager og omdanner medicin på en anden måde end voksne. Et eksempel er stesolid, som virker dæmpende på voksne, men som kan få børn til at blive hyperaktive.

»Det er et problem, at medicin til børn ikke er testet på børn. Men vi har dog efterhånden fået opbygget en god erfaring med mange af præparaterne, så vi kender virkninger og bivirkninger af de gamle, meget brugte præparater, selv om der ikke ligger videnskabelige undersøgelser bag,« siger Klaus Børch.

Medicinalselskaberne, som skal teste deres egne produkter, har ikke ret store interesser i at bruge penge på at undersøge, hvordan deres medicin virker på børn. Ordentlige undersøgelser, der holder vand rent videnskabeligt og har klare resultater, er dyre at lave: Der skal være mange børn med, og det kan være svært alene fordi mange forældre har stor modstand mod at lade deres poder deltage i forsøg.

Nyt forslag på vej

De udgifter skal vejes op mod de indtægter, som firmaerne kan få ved at sælge medicinen til børn. Og med mindre der er tale om de mest kendte sygdomme, er der tale om et lille marked.

»Det er meget kostbart at udvikle medicin til børn, så det er meget sjældent, at et selskab kan tjene penge på den investering. Det har altid været mere interessant at udvikle medikamenter til ældre, fordi der er større chance for at få pengene tilbage. Det er en uheldig situation, som vi nu ser muligheder for bliver forbedret med det nye EUdirektiv, « siger Jens Peter Nørgaard. Ud over at være medicinsk direktør i medicinalselskabet Ferring, er han udpeget af den danske lægemiddelindustri til at sidde i et europæisk udvalg, som beskæftiger sig med børn og medicin.

Netop i år er EU på vej med nye regler, som skal lokke medicinalselskaberne til i højere grad at investere penge i forsøg på børn.

EU-Parlamentet har bakket op om et forslag fra EU-Kommissionen om, at selskabets patent må forlænges i et halvt år, hvis det er lægemidler til sjældne sygdomme. Producenterne bliver så pålagt at planlægge undersøgelser med børn på alle nye lægemidler, der er relevante for børn.

Hvis der er tale om gamle præparater, hvor patentet er udløbet, så foreslår EU, at selskabet får ekstra ti til tolv års databeskyttelse, hvis de undersøger det på børn. Patenter og databeskyttelse er vigtig for medicinalselskaberne, fordi det er den periode, hvor det udelukkende er dem, der sælger medicinen. Fremover vil medicinen så få et logo, hvor der står, at det er testet på til børn.

Det vurderes, at parlamentet vedtager forslagetår, og det er et initiativ, som ikke blot lægerne, men også industrien, hilser velkommen.

»Der er et enormt behov for lovgivning på området. Det har ganske enkelt ikke forretningsmæssigt kunne hænge sammen, og de fleste større medicinalselskaber har derfor ikke set et incitament til at ofre store summer på udvikling af medicin til børn. Og vi har i industrien nedprioriteret børnene, fordi vi ikke kan tjene penge på at udvikle og teste medicin på dem. Derfor hilser vi det nye initiativ velkomment. Det indeholder både gulerod og pisk for industrien,« siger Jens Peter Nørgaard.

For store doser

Det er imidlertid ikke det eneste problem, som lægerne møder, når de skal hjælpe deres små patienter. For når medicinen egentlig er beregnet til voksne, hvad gør man så? Forsøger at knække pillen over? Og hvis barnet er for lille til at sluge en pille, hvad gør man så?

»Det er et stort problem at få medicinen til børn i de rette doseringer. Vi kan ikke få små doser. Og en del medicin fås slet ikke i flydende mikstur, som små børn kan sluge. Man skal være fire-fem år, før man kan sluge en tablet. Derfor har vi brug for medicinen i mikstur. Jeg ved godt, at selskaberne er sat i verden for at tjene penge.

Men ikke desto mindre er det et stort problem for os,« siger formand for børnelægerne, Klaus Børch.

Det problem kender de også i foreningen Forældre og Fødsel: »Da mine børn var mindre, skulle vi alle samle mod, når de skulle have medicin. Og det udviklede sig ind imellem til tvang. Det duer jo ikke at komme hjem med 30 piller, som barnet ikke vil tage. Meget afhænger af dispenseringsformen. Altså om det er piller, mikstur, pulver, næsespray eller noget helt femte. Og hvordan medicinen smager.

Men så ryger man ind i et andet problem, for de smagstilsætningsstoffer, som skal give medicinen bedre smag, kan måske give allergi på et senere tidspunkt,« siger formand for Forældre og Fødsel, Anne Ladefoged Kvorning.

Ifølge Jens Peter Nørgaard, der repræsenterer industrien, så vil forslaget fra EU tage højde for de problemer også.

For hvis selskabet tester en gammelkendt medicin som mikstur, så kan det give ti-tolv års databeskyttelse fra konkurrenterne, og så kan selskaberne tjene sin investering hjem.

»Det skal jo hænge sammen økonomisk for dem, der investerer i det. Hvis man for eksempel kan udvikle en mikstur, som jo ofte er en børnevenlig form, så kan det måske blive interessant for industrien.

For hvis det bare handler om at udvikle en tablet på den halve styrke, så skal du jo ikke være særlig klog læge for at tage den gamle og billigere tablet og brække den over. Eller også finder du som forældre ud af at tage en gammel tablet til en tiendedel af prisen og finde ud af at få den i dit barn. Men vi mangler at se forslaget prøvet af i virkeligheden. Selv om vi alle kan se det fornuftige i, at netop vores børn får doseret medicin i børnevenlige formuleringer, så er samfundet omkring os nu engang indrettet således, at hvis det er tale om direkte at tabe penge på sådanne investeringer - så vil de ikke blive gjort,« siger Jens Peter Nørgaard.

Nina Vinther Andersen er journalist