Sådan laver du tarteletter

Af Bjarke Løgstrup | 30. november 2010
Se, hvordan du kan lave dine egne, lækre hjemmelavede tarteletter med hønsekød. Det er ikke spor svært, og det behøver ikke tage særligt lang tid at lave.

Ingredienser:
4 tarteletter
Bouillion:
4 dl Kogende vand
1 kyllingeterning eller kyllingefond

Opbagning:
50g smør
ca. 2 spsk hvedemel
1/2 dl aspargesvand

Fyld:
250 g aspargessnitter
100 g kyllingekød i tern

Fremgangsmåde:
Smøret smeltes i en gryde, og melet tilsættes og røres godt ud. Bouillionen tilsættes og der røres godt igennem, mens sovsen koger op – lad den koge godt igennem. Asparges og kyllingekød tilsættes, og det hele varmes godt igennem.

Tarteletterne lunes i ovn ved ca. 100 grader, og fyldet fyldes i.

LÆS SENESTE SAMVIRKE