Samvirke front page
Hak 4-5 fed hvidløg.
Varm en pande og kom olivenolie på.
Kom 4 store kakerlakker og hvidløgene på panden.
Lad stege 2 minutter, vend dem under vejs.
Kom cirka 4 spiseskefulde fiskesovs, 3 spiseskefulde sojasovs og 1 spiseskefuld sirup på og lad stege videre i et par minutter.
Server som snack. Bræk vinger af og spise den bløde del af bagkroppen.
Hak 2-3 fed hvidløg, 1 rødløg og lidt persille.
Varm en pande godt op med olivenolie.
Kom 2 store håndfulde græshopper på panden sammen med de øvrige ingredienser og salt.
Lad stege ved høj varme et par minutter.
Spises som snack eller som tilbehør til grønne retter.
Kommentarer til TV-klippet
Kommentar til Nicolaj Kirks virke
Hej Nicolaj Kirk.
Jeg synes lige du skal læse min kommentar til Gastro nr. 63 side 83.
Jeg har kommenteret deres ord således:
Til Gastro!
Tak for et godt blad, som jeg glæder mig til at modtage hver gang. I er et kritisk medie, som – og det er ment positivt – har nogle skæve vinkler i bedømmelser.
Denne aften lavede jeg Moules Mariniéres, som var fra nr. 65. Dejligt var det.
Men nu henviser jeg til nr. 63. Her synes jeg I skal have én på nøden. På side 83 under >Ulækker mad< handler det om ”Nak og æd”. Den kritik er urimelig.
Jeg er selv udlært diplomkok. Kirk har ligesom jer en anderledes måde at udføre sine visioner på. Det er ikke Brdr. Prise med masser af smør. Det er heller ikke Ejler Jørgensen med sin udtalelse om, at kvinder ikke kan lave mad. Jeg kan referere til masser at skæve, men også belærende vinkler indenfor gastronomien – Escoffier, Brillat Saverin og mange andre.
Oplev dog Kirk som en nysgerrig kok, som udforsker forskellige madkulturer, og som ikke er bleg for at gå på kant. Han vil gerne udføre >Back to Basic<
Altså det sunde- det uspolerede – det rene – det oprindelig danske!
Personlig har jeg selv mere end én gang smagt retter med stære og mågeunger. Og det var ikke dårligt.
Det I skriver på side 83 under overskriften >Ulækker mad< er efter min holdning ”Ulækker journalistik”
Denne skrivelse må I gerne viderebringe i næste nummer.
De bedste og velmente hilsner
Fra Finn Madsen, Gjurup.