Sådan modner du de grønne bananer

Der er ikke meget ved at sætte tænderne i en grøn banan. Her er et tip til, hvordan du let modner bananerne, så den søde smag kommer frem i en fart.
Af Liv Mygind | Foto: Colourbox | 10. januar 2012

Bananer skal være gule

  • Tag modne pærer eller æbler og læg i en skål.
  • Kom de grønne bananer op i frugtskål.
  • Lad gerne frugten stå i et rum med god varme.
  • Vent et par dage.
  • Grunden til at æbler og pærer modner bananer er, fordi de indeholder ethylen, en gasart, der modner frugt, og som bananer er meget følsomme over for.
  • Hvis du virkelig står og mangler modne bananer øjeblikkeligt, eksempelvis til en kage, kan du komme bananer med skræl på ind i ovnen og varme dem lidt. Det modner bananerne i ekspresfarten, men er selvfølgelig ikke en særlig miljøvenlig strategi.

 

Kommentarer til tippet

Modne en banan

Man kan også ganske trykke på bananan til den er blød, så er den også mere moden i smagen:-)

- Lone - 18. jan 2012 10:00

modning af bananer

Husk: Bananer tåler ikke lave temperaturer, helst ikke under 14 grader C. Opbevares bananen for koldt så standser modningen, og bananen får en syg grå farve og mister meget af den gode smag. Læg mærke til: Mange frugt og grøntsagsafdelinger i de forskellige butikker har for lave temperaturer for bl.a. bananer og bananerne bliver kedelige at se på og at spise. Det er tydeligt at se - læg blot mærke til farven.

- Sv.Aa. Sørensen - 18. jan 2012 10:30

Hvordan modner man grønne bananer

I gamle dage puttede man dem i en brun papirspose, som dem købmanden pakkede varene i. Man kunne jo prøve med avispapir.

- Pedro - 18. jan 2012 11:23

Moden i ekspresfart!

Det er endda særdeles miljørigtigt at lægge bananer kortvarigt ind i den tomme ovn, som man er ved at varme op, til kagen skal ind. Brug endelig ovnen imens - det er der fornuft i - også at udnytte eftervarmen.

- Elsebeth - 19. jan 2012 17:09

Køleskab/ modne bananer

Oftest er problemet, at bananer modner hurtigere, end man kan nå at spise dem :/

Derfor er det rigtig smart at putte bananer i en mørk, lukket pose (fx. en af de helt små bæreposer)og opbevare den i grøntsagsskuffen i køleskabet. På den måde når jeg altid at bruge alle mine bananer ..... også når jeg har købt 10 på tilbud (og jeg er ikke bananoman)

- Anonym - 21. jan 2012 19:08

Modning af bananer

Bananer i køleskab er præcis hvad man ikke skal gøre. Det kan måske tilgives, hvis man har modne/overmodne bananer, men det går ud over smagen. Pedro foreslår, at pakke bananerne ind i avispapir, det er en god ide, det frenmmer modningen. Man kan iøvrigt også opbevare bananerne i samme skål som tomater, det hjælper også.

- Sv.Aa. Sørensen - 25. jan 2012 13:46

Kommenter tippet

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

LÆS SENESTE SAMVIRKE