Brug jordbær på 10 forskellige måder
Nyd dine jordbær til sidste grønne stilk. Put jordbær i drinken, i tærten og salaten og smør dem i ansigtet. Jordbær er både kaloriefattige og har et højt indhold af C-vitamin.
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 30. maj 2011
Jordbær dur til andet end at blive overhældt med fløde og drysset med sukker
Jordbær med fløde og sukker er enkelt og skønt og går aldrig af mode. Men jordbærret kan udforskes på mange andre måder. Her giver vi dig 10 gode råd til de dage, klassikeren med jordbær og fløde får fri.
- Salat.Skær modne jordbær i skiver og dæk bunden af et fad. Hæld balsamico og en anelse sukker over og lad det trække 10 minutter. Slut af med friskkværnet peber.
- Suppe. Blend 300 gram jordbær med 2 dl koncentreret hyldeblomstsaft, skal af en halv citron og kornene på en kvart vaniljestang. Suppen serveres med det samme med skyr eller græsk yoghurt på toppen.
- Ckokolade. Skyl og tør jordbærrene fra en bakke grundigt. Smelt 100 gram mørk chokolade i en skål eller lille gryde i en større gryde med vand på kogepunktet. Vandet må ikke bulderkoge, så gryner chokoladen. Dyp nederste halvdel af jordbærrene i chokoladen og læg dem til tørre på et stykke bagepapir.
- Ansigtet. Jordbær renser og trækker huden sammen. En jordbærmaske er god til fedtet hud med åbne porer. Skyl 5 økologiske jordbær i kogende vand. Mos bærrene med 2 spsk. yoghurt og bland 2 tsk. honning i. Tilsæt fintmalede mandler eller mandelmel til massen bliver jævn. Smår jordbærcremen i ansigtet og vask den af i lunkent vand efter 10 minutter.
- Cheesecake. Bland jordbær med rabarberkompot som fyld i cheesecake.
- Dressing. Blend 100 gram friske søde jordbær med 1 spsk. olie rapsolie og 1 spsk. hvidvinsedikke + salt og peber. Fordel dressingen over blandet grøn salat med saltristede mandler.
- Tærte. Beklæd en bageplade med bagepapir og læg et lag optøet butterdej. Dæk dejen med tynde skiver marcipan. Drys med 1 tsk. revet citronskal. Dæk med tynde skiver jordbær og drys med lidt hakkede mandler. Dryp med 25 gram smeltet smør. Bag tærten i 20-25min. i ovnen ved 200 grader. Server tærten lun med vanilleis.
- Drink. Fyld et glas mojito med jordbær i kvarte. Mojito blandes af 4 cl rom,2 cl jordbærsirup, 6 cl danskvand, mynte og lime.
- Marengsbunde. Pisk fløde, kom jordbær i og læg jordbærskummet mellem to marengsbunde.
- Marmelade. Kog 250 gram rabarber i en spsk. vand under låg i tre minutter. Tilsæt 750 gram jordbær og 3 dl sukker. Mos det hele godt sammen og lad jordbærmassen koge i 5 minutter. Blend massen med en stavblender til en fin marmelade. Put jordbærmarmeladen i et rent syltetøjsglas og sæt den til afkøling.









Se mit elskede køkkenredskab
10 opskrifter på ny nordisk hverdagsmad
Sådan opbevarer du de konserverede fødevarer
8 fantastiske søde, sommersnacks til børn
11 ting du ikke vidste om kyllinger
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand
Hvilken kræsentype er du?
8 ting du kan bruge brændenælder til
Gode grøntsager til grillen
5 pletter du kan fjerne med sødmælk












Kommentarer til artiklen
Jordbær
Danske friske jordbær er en fantastisk ting , der fortjener at blive forkælet, så prøv lige at dyppe dem halvt i mørkt chokolade og fint hakkede nødder, er dejligt en lun sommeraften med lidt mousserende vin til eller en tør chablis... eller helt klassik at vende dem i sukker og saften fra en citron, bland med flødeskum ( forsigtigt så det ikke skiller) tilsat peber og 2 cl pastis... himmelsk
...og så er de sunde
Dressing, suppe og maske har jeg aldrig hørt om før.
..og så er jordbær oven i købet sundere end jeg troede. Se bare her: http://www.raavareguiden.dk/frugt/jordbaer.html
jorbær som pålæg
der er ingen grud til at koge bærrene med sukker før de bruges som pålæg, bare skær i skiver og læg på brødet