Sådan gør du, hvis brødet ikke vil hæve

Væsken til gæren må hellere være kold end for varm. Den skal føles koldere end din lillefingerspids.

Skuffer dit brød dig? Er det blevet fladt og hårdt i stedet for hvælvet og luftigt? Måske har du smuldret gær i væsken, før den var afkølet nok.

Hvis du mærker temperaturen i væsken med spidsen af en lillefinger, skal væsken føles lidt køligere end håndvarm. Begynd evt. med varmt vand fra kedlen og hæld koldt vand i, til vandet føles lige under lunkent.

Mål evt. temperaturen. Et almindeligt, digitalt stegetermometer er fint. Gå efter 37-40 grader. Gæren dør ved ca. 42 grader. Er væsken koldere end 37 grader, betyder det blot, at hævetiden bliver lidt længere, men du får et fint brød.

Husk også at holde mel tilbage. For meget mel i dejen giver et tørt brød. Brødet skal kun lige slippe fingrene. Ælt det med en ske, hvis du synes dejen er for klæg og svær at ælte.

Læs mere om