Sådan bør madpakken pakkes ind
Undgå sølvpapir
Sølvpapir kaldes også stanniol eller aluminiumsfolie. Det tynde folie er lavet af aluminium, som er meget energikrævende at udvinde. Og selvom det næsten ikke vejer noget, kan det udgøre et affaldsproblem, da det kan være svært at nedbryde i et affaldsforbrændingsanlæg.
Glas frem for plast
Vælg glas frem for plast, hvor det er muligt. Glas afgiver generelt færre stoffer end plast. Vær dog opmærksom på, at låg kan indeholde ftalater eller bisphenol A.
Tilbered mad i de rette beholdere
Kom ikke varm mad i plastbeholdere eller beholderen i mikrobølgeovnen, medmindre den er beregnet til det. Det kan være usundt at spise mad tilberedt i beholdere, der ikke er beregnet til det.
Vær opmærksom på fedttæt papir
I det såkaldte fedttætte papir er fibrene presset tæt sammen ved hjælp af mekanisk tryk eller kemikalier. Nogle typer af fedttæt papir kan være overfladebehandlet med kemikalier som for eksempel silikone- eller fluorstoffer. Begge stoffer kan udgøre et problem for miljøet, og de fluorholdige stoffer er mistænkt for at have forskellige sundhedsskadelige effekter blandt andet ved at virke hormonforstyrrende.
Genbrugspapir egner sig ikke til madpakken
Genbrugspapir egner sig ikke til mad. Brug kun papir, der er beregnet til fødevarer.
Læs på indpakningen
Plast- og husholdningsfilm var tidligere ofte lavet af PVC og blødgjort med ftalater. Fødevarestyrelsen har ved kontroller i 2008 og 2009 konstateret, at der ikke længere er ftalater i husholdningsfilm. Men det er stadig vigtigt at læse, hvad der står på indpakningen, for nogle typer film egner sig kun til bestemte typer af madvarer
Undgå poser
Brug madkasser til madpakken frem for poser.
Brug den rigtige plast
Undgå plast, der afgiver en kraftig lugt.
Genanvendelig emballage
Vælg om muligt varer med emballage, der kan genanvendes. Det er for eksempel glas, papir og pap.
Kig efter miljømærke
Der findes bagepapir og madpapir med Miljømærket Svanen. Mærket viser, at produktet er blandt de mest miljøvenlige på markedet. For eksempel stammer en del af træet fra bæredygtigt skovbrug, og desuden stiller mærket krav til, at der ikke bruges krom og fluor i belægningen på papiret.
Berit Asmussen giver i øvrigt en tommelfingerregel til, hvordan du altid er på den sikre side: ”Hvis du vil passe på sundheden, er det en god ide at læse på indpakningen, hvad emballagen kan bruges til og vælge netop det, der passer til din mad. Den enkleste måde at beskytte miljøet på er at gå efter produkter med miljømærket Svanen”









10 ting du også kan bruge øl til
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?
Gode grøntsager til grillen
Se mit elskede køkkenredskab
10 opskrifter på ny nordisk hverdagsmad
7 ting du kan bruge honning til
Sådan bruger du gryderne: Rustfrit stål, støbejern, kobber og aluminium
7 opskrifter til en vegansk julemiddag
Det skal du spise mere eller mindre af i følge de nye nordiske anbefalinger












Andre kommenterer på
Sådan får du rene ruder uden striber 10
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
Sådan køber du økologisk og sparer penge 8
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr 5
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19