Sådan skal du behandle et kræsent barn

Undgå at give særforplejning til de kræsne børn og tag barnet med i køkkenet. Det er nogle af de greb, du kan tage i brug for at komme kræsenheden til livs.

Af Rie Jerichow | 20. januar 2012

Sørg for at måltidet foregår i en god atmosfære. Mad er mere end ernæring; det er også en social begivenhed. Derfor er det en god idé at spise sammen med barnet.
Gør det ikke til et problem, at barnet ikke spiser. Lad som om I ikke bemærker, at det ingenting spiser. Kunsten er ikke at gøre det til en konflikt, for så går det først i hårdknude.
Børns appetit er svingende, og spiser barnet ikke noget nu, kommer der andre måltider, hvor barnet tager revanche.
Undgå at give særforplejning, men sørg for at have et par »børnefavoritter« på menuen hver uge.
Lad barnet selv vælge blandt de sunde madvarer, og bliv ved med at tilbyde madvaren, også selv om barnet har afvist den før, men tving ikke barnet til at smage.
Tag barnet med i køkkenet. Børn er mere åbne over for ny mad, hvis de selv har været med til at lave den.
Lov aldrig slik, kager og dessert som belønning for at spise middagsmaden.
Husk, at en ændring af barnets spisevaner kan tage lang tid.

Kilde: Fødevarestyrelsen, altomkost. dk og Helene Hausner.

Kommentarer til artiklen

Det er så nemt at skrive...

Gud hvor er jeg træt af velmenende råd mod kræsne børn. Her er alle prøvet, der har ikke været særforplejning, der stilles krav om at barnet skal smage på maden, hun har været med i køkkenet, hun har rørt ved maden, der har ikke været fokus på, hvad/hvor meget hun spiste, der har været fokus på, at hun skulle smage på det...

Jamen ALT er prøvet igennem de sidste 6 år og ligemeget hjælper det. Jeg er ikke selv kræsen og indtil den dag, hvor jeg måtte erkende, at jeg havde et MEGET kræsent barn, var min holdning, at det så absolut var forældrenes ansvar og måtte bunde i, at de ikke tilbød nok variation i kosten fra barnet var lille, men det hjalp altså ikke her.

Medmindre der kommer andre råd end dem der er nævnt ovenfor (og som man som forældre til et kræsent barn garanteret har hørt i forskellige udformninger en halv million gange) jamen så håber jeg snart at læse et råd, der rent faktisk virker. Hver gang jeg ser noget om kræsenhed må jeg jo lige ind og kigge i håbet om, at denne gang er der nogen der har fundet løsningen for uh hvor er det surt at have et kræsent barn både for forældrene men så sandelig også for barnet.

Kunne godt tænke mig at høre fra forældre, der har haft succes med... ja et eller andet :-)

- Anonym - 15. apr 2012 18:00

kræsenhed

Da mine tre drenge var små var det småt med midler i hjemmet og der var ikke valgmuligheder, når vi skulle spise.
Samtidig havde jeg faktisk besluttet, at kræsenhed ikke skulle være et konfliktspørgsmål.
Jeg lavede osse mad, der kunne være ret forskellig fra fra den gængse.
En dag sagde den ene af drengene, idet han slog næven i bordet:
"det der, det æder jeg ikke". Ingen kommentar fra mig. Efter en tid:
"æder kun kartoflerne". Stadig ingen kommentar.
Da vi var færdige med at spise, var hans tallerken blank.
Så var det statueret.
En anden dag sagde den mindste ved frokosttid: "Jeg er ikke sulten"
"jo", sagde jeg, "det er jo frokost og du har ikke fået noget siden morgenmaden".
"Jamen jeg er ikke sulten"
"Det må du da være" "nej mor, så se på mine øjne".
Når de løj for mig, sagde jeg nemlig altid "Må jeg se dine øjne".
Og så slap han for at spise.
Når de gav udtryk for at de syntes mindre om noget f.eks. stegt lever, tænkte jeg, at så må de havde det lidt oftere, så de vænner sig til det. Og det virkede.
De elskede f.eks stegt sild, da de blev større.
Smag er jo et spørgsmål om vane og hvad der smager godt er der vidt forskellige meninger om i denne verden.
Moral og smag er jo et spørgsmål om geografi.
Og jeg har i hvert fald fået 'ikke kræsne børn' og har undgået konflikter totalt.
EW Helsingør