Mørk chokolade er bedre end lys
Vær mådeholden med den lyse chokolade
Der er skrevet og sagt meget godt om chokolade, især den mørke chokolade er blevet rost til skyerne for dens positive egenskaber. Den forebygger blandt andet blodpropper, er god for hjertet og indeholder antioxidanter.
Den lyse derimod skal man være lidt mere mådeholden med, det viser en ny undesøgelse fra Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet. Den lyse chokolade indeholder nemlig mælkefedt, som ifølge den nye undersøgelse, kan føre til overspisning og dermed flere kilo på sidebenene. Det skyldes, at mælkefedt bliver optaget i tarmen forholdsvist hurtigt, og derfor sætter sig på kroppen.
Kig efter procenten
Mørk chokolade med et højt kakaoindhold, hvilket vil sige over 70%, giver en bedre mæthedsfornemmelse end den lyse, og af den grund er vi heller ikke så tilbøjelige til at spise alt for meget af den mørke chokolade.
Så et godt råd, når du køber chokolade, er altså at gå efter chokolade med et højt indhold af kakao, gerne 70% eller mere.
Samtidig kan du ved at læse varedeklarationen finde ud af, om chokoladen indeholder enten vegetabilsk fedt eller mælkefedt, i så fald bør du overveje at finde en anden slags uden disse fedtstoffer, for at undgå den fedende effekt.
- Læs også: Er kakao og mørk chokolade lige godt?
- Læs også: Er billig og dyr chokolade lige godt?









10 opskrifter på ny nordisk hverdagsmad
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
8 ting du kan bruge brændenælder til
7 ting du kan bruge honning til
10 ting du også kan bruge øl til
11 ting du ikke vidste, du kan bruge salt til
Saltets historie: Dyrt betalingsmiddel blev til billig fødevareingrediens
5 pletter du kan fjerne med sødmælk
12 retter til en lækker julebrunch












Kommenter artiklen