Hvad er opskriften på fiskelagkage?
Her er opskriften på Samvirkes mest efterspurgte opskrift, en smörgåstårta, som vi i overskriften præsenterede som »hæmningsløs« lagkage. Man laver den direkte på serveringsfadet, da sådan en kreation ikke lige kan flyttes rundt. Lagkagen laves dagen før for at blive ekstra lækker og saftig.
Fyld:
- 3 dåser tun
- 4 dl cremefraiche 18%
- 1 dl mayonnaise
- 1 stort rødløg
- 3 hårdkogte æg
- 3 spsk. kaviar (let røget rogn)
- 1 bundt finthakket dild salt og hvidt peber
- 24 skiver sandwichbrød
- evt. lidt smør
Garnering:
- 2 dl mayonnaise
- 2 dl cremefraiche 18%
- 3 håndfulde snittet krølsalat
- 500 g pillede rejer
- 2-300 g røget laks
- 10 cm agurk
- 1 citron
- 1 lille bundt grønne asparges
Start med fyldet. Afdryp tunen, kom den i en stor skål, og findel med en gaffel. Rør cremefraiche og mayonnaise med tunen.
Hak løget meget fint, og vend med tunen. Hak æggene fint, og vend i sammen med kaviar og dild. Smag til med salt og peber.
Skær det yderste af brødkanten af, læg 2x3 skiver brød på fadet tæt sammen i en rektangel, og smør kanterne med lidt smør som klæbemiddel. Smør en tredjedel af fyldet ud på brødet. Helt ud til kanten.
Læg 2x3 skiver brød på, og fordel en tredjedel af fyldet på brødet. Gentag og slut af med et lag brød.
Pak nu tårtan/lagkagen godt ind i film, så den ikke kan blive tør nogen steder. Læg et stort skærebræt over, og læg noget tungt, for eksempel 4 dåser tomater, på, og lad tårtan ligge i dette pres natten over i køleskabet.
Rør mayonnaise og cremefraiche sammen, og smør ud over tårtan, også kanterne. Brødet skal være helt dækket. Nu skal man i gang med at pynte.
Damp aspargeshoveder møre i letsaltet vand i 1 minut, og afkøl helt.
Drys salat på kanterne af tårtan.
Fordel nu rejer, laks, agurk og citronskiver i et smukt mønster.
Opbevar i køleskab, men tag ud 30 minutter før den skal serveres.
Inger Abildgaard
Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994 har skrevet og redigeret bladets madsider.














Saltets historie: Dyrt betalingsmiddel blev til billig fødevareingrediens
Sådan opbevarer du kødet
7 ting du kan bruge honning til
Her er de 10 ting, som vi ikke bryder os om at spise
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på
Se mit elskede køkkenredskab
Det skal du spise mere eller mindre af i følge de nye nordiske anbefalinger
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
Sådan opbevarer du de konserverede fødevarer
10 ting du også kan bruge øl til












Andre kommenterer på
Medicinfri smertebehandling 8
SKRIV IND: Din vildeste oplevelse med bier 19
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 7
10 ting du kan bruge bagepulver til 16
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 100