Kan te tælle med i det daglige væskeregnskab?
Kaffe kan tælle med i det daglige væskeindtag, læser jeg. Gælder det også te?
Kirsten Bruun, Holte
Svar fra Leif Skibsted
Undersøgelser har vist, at et moderat indtag af drikke som kaffe og te, der indeholder koffein, ikke medfører dehydrering. Kaffe og te, der indeholder omkring halvt så meget koffein som kaffe, kan derfor tælles med i væskeindtaget.
Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.