Hvornår er morgenmad ikke længere morgenmad?

De officielle ernæringsanbefalinger omfatter et råd om, at morgenmad bør udgøre 20- 25 procent af det daglige energiindtag.

Det anbefales at spise morgenmad 1- 2 timer efter at have fastet natten igennem.

Hvis du f. eks. vågner kl. 7, bør du have spist morgenmad senest kl. 9. Men du behøver ikke nødvendigvis spise det meget hurtigt, efter at du er stået op. Det afgørende er ikke det præcise klokkeslæt, men hvor lang tid der er gået, fra du er vågnet.

Døgnrytmen har en betydning for det. Hvis du f. eks. lægger dig til at sove kl. 2 og vågner kl. 9, kan det sagtens være morgenmad, hvis du spiser kl. 10.30. Hvis du har natarbejde og derfor sover ( og dermed faster) om dagen, vil det første måltid, efter du er vågnet, også være at betragte som morgenmad.

Det er klart sundest at sove og ikke spise om natten. Natarbejde kræver, at man også spiser om natten, men kroppen har sværere ved at omsætte kulhydrater om natten. Nattespisning kan derfor øge risikoen for type 2- diabetes hos personer, der i forvejen har forøget risiko, for eksempel hvis man samtidig er overvægtig og/ eller fysisk inaktiv. Det bliver rigtig slemt, hvis man både spiser om natten og generelt har søvnmangel over en længere periode.

En regelmæssig døgnrytme med morgenmad om morgenen er sundest. Det er også vigtigt, at du mærker efter om morgenen, hvornår du er sulten, og hvor meget du har brug for at spise. Det kan svinge fra dag til dag og afhænger af, hvor aktiv du har været, og hvor meget du har spist aftenen før. Vent med at spise, til du er blevet sulten. Spis, til du ikke er sulten længere.

Acceptér, at det svinger fra dag til dag. Slå automatpiloten fra og opmærksomheden til, og tilpas din spisning til, hvad din krop fortæller dig lige nu.