Hvorfor homogeniseres økologisk mælk?

Jeg har til min store forbløffelse og skuffelse konstateret, at Arla Foods homogeniserer sine økologiske mejeriprodukter.

Jeg har til min store forbløffelse og skuffelse konstateret, at Arla Foods homogeniserer sine økologiske mejeriprodukter.

Jeg føler mig nærmest snydt, for jeg synes ikke, at det hænger sammen med økologi. Mejeriet Thise homogeniserer ikke sine økologiske mejeriprodukter. Er der en forklaring på, hvorfor Arla gør det?

Stine Boline Høirup, Odense - 1. december 2008
et glas mælk
Svar fra Inger Abildgaard, Samvirke:

Arla homogeniserer ikke alle sine økologiske mejeriprodukter, men minimælk er homogeniseret. Arla lancerede på samme tid økologisk minimælk i to udgaver, nemlig en homogeniseret og en uhomogeniseret. Forbrugerne foretrak den homogeniserede. Derfor er Arlas økologiske minimælk i dag homogeniseret, forklarer Arla.

I uhomogeniseret mælk er alle fedtkugler bevaret, og de største af dem samler sig i overfladen som et flødelag. Når mejerierne homogeniserer mælken, ødelægges mælkens største fedtkugler, så kun meget små fedtkugler, der ikke kan smages eller mærkes, er tilbage. Det sker ved, at mælken under højt tryk ledes igennem små dyser.

Inger Abildgaard

Inger Abildgaard er madredaktør på Samvirke, hvor hun siden 1994  har skrevet og redigeret bladets madsider.

LÆS SENESTE SAMVIRKE