Samvirke front page I Samvirke september spurgte Benedicte R. Spies til parabener i mad. Leif Skibsted svarede, at syntetiske parabener, der ligner naturligt forekommende benzoesyrer, må tilsættes enkelte fødevarer under mærkerne E214-219.
Jeg synes i høj grad, der manglede den del af svaret, hvor Leif Skibsted fortæller, om disse syntetiske parabener er harmløse eller bør undgås på linje med de andre parabener, man har hørt så meget farligt om. Jeg mangler i hvert fald den oplysning.
Parabener findes ikke i naturen. Er man utryg ved at indtage parabener, er det nemt at vælge dem fra i kosten, da de ikke anvendes i basisfødevarer, men i slik og chips. Se efter E214-219.
Hormonlignende effekter af parabener burde dog ikke kunne forekomme ved indtag gennem kosten, da parabener nedbrydes i mave-tarm-kanalen ved hydrolyse. Det sker ikke umiddelbart ved påsmøring på huden.
Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.
Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!
Andre kommenterer på
5 gode råd til hvordan du holder ferie, selvom du har huset fuldt af gæster 6
Debat: Hvor blev salmiakstangen og knaldtyggegummiet af? 159
Sådan skider du i skoven 7
10 ting, du aldrig må give din hund 22
Fedtskat gør din mad dyrere 23