Hjælper ristet brød på dårlig mave?
Af og til undrer jeg mig over, at der som » skånekost « ved dårlig mave anbefales ristet franskbrød. Skulle det være lettere at fordøje end brød, som ikke er ristet?
Jeg synes tværtimod, at man kan få ondt i maven, især hvis brødet er ristet for hårdt. Da jeg var barn, måtte vi ikke spise friskbagt brød. Min mor fastslog, at det var ufordøjeligt.
Har det noget på sig, eller var det blot for at spare på det nybagte brød?
I de officielle ernæringsvejledninger findes begrebet »skånekost « ikke mere, da man ikke har kunnet påvise positive effekter af de mange husråd som det at spise ristet brød ved » dårlig mave «.
Foretrækker man at spise ristet brød, bør man i øvrigt kun riste til lysebrun farve, da hård ristning danner stoffer som acrylamid, der er mistænkt for at fremkalde kræft.
Friskbagt brød er heller ikke mere ufordøjeligt end andet brød. Måske lokkes man til at spise mere af det friskbagte brød, og derfor føler man, at det er sværere at fordøje måltidet.
Leif Skibsted
Leif Skibsted er professor i fødevarekemi ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet og medlem af Motions- og Ernæringsrådet.
Send dit spørgsmål til Samvirkes eksperter: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund, mærk kuverten »Brevkassen« eller på en mail til brevkassen@fdb.dk Kun et spørgsmål ad gangen!














Hvilken kræsentype er du?
Påskelammet på bordet og marken
16 hurtige ideer til at give dine rester nyt liv
8 ting du kan bruge brændenælder til
Gode grøntsager til grillen
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
Sådan får du mest ud af dine grøntsager
11 ting du ikke vidste om kyllinger
11 ting du ikke vidste, du kan bruge salt til












Andre kommenterer på
9 ting du aldrig må spise, hvis du vil undgå halsbrand 16
Sådan får du rene ruder uden striber 10
Sådan slipper du for telefonsælgere 51
Diodelygterne til cykler bliver forbudt 21
8 ting du kan bruge brændenælder til 8