Smagen er eksporteret ud af landbrugsprodukterne

Kvadratisk,

Danmark har læret at producere standard landbrugsvarer, men glemt at nyde

Bjarne Jacobsen har skrevet bogen Du Danske Mad om det, han ser som den havarerede danske madkultur. Moralen er, at vi har lært at producere, men glemt at nyde.Selv en røgter af madkulturen som forfatteren Bjarne Jacobsen har købt ostehaps til sine børn - om end modvilligt. Han kalder dem en triumf for dansk mejeriteknologi, og det er ikke venligt ment: »Absolut ingen smag, absolut ingen modningsrisiko, perfekt vand-gummikonsistens og total ensartethed fra år til år,« siger han, mens han klemmer en ostehaps blidt på plastikfrakken.

Ostehaps er børnesmag for alle, også de voksne

 Hvad fortæller ostehapsen om danskernes mad?
»I hvert fald er det mad, som kræver, at man ikke har smagt ret meget andet og heller ikke har lyst til at smage noget andet. Mælk og sødme gennemsyrer vores smagsunivers.«

Leverpostejen blev nationalpålæg, fordi slagterierne manglede et produkt, hvor alle restprodukter fra grisen kunne bruges

Vi har lært at labbe mælk i os i overdrevne mængder, og det er ikke tilfældigt, mener Bjarne Jacobsen.
Danske landmænds produktion satsede fra 1880 ensidigt på eksport af kun to produkter til England: smør og bacon. Margarinen overtog Danmark, mens englænderne købte smørret. Til gengæld levnede produktionen på mejerierne masser af mælk til danskerne, så al vores mad kom til at smage af mælk, og vi lærte at lave mad af alt fra grisen, der ikke kunne sælges på eksportmarkederne. Sådan fik vi nationalpålægget, leverpostejen, og sådan fik vi en parade af pølser og pølsepålæg uden nævneværdigt kød og smag i - og drak mælk til . Gennemsnitsdanskeren indtog i 1930'erne 200 liter om året. »Hvidløg passer ikke til mælk. Skarp smag dur ikke. Det går bedre med det søde og milde som lillebrors ostehaps. Det er børnesmag for alle,« siger Bjarne Jacobsen.

Den margarinespisende dansker mistede fornemmelsen for landets egne kvalitetsprodukter

Vi er gået glip af et landbrug som det franske med en masse gode produkter, hvor leverandørerne overgik hinanden på de lokale markeder. Mens eksporten fløj hen over hovedet på danskerne, spiste vi ikke meget selv. Hvad skulle vi med alt det dyre smør? Det var meget smartere at sælge det og blive rige, syntes vi. Prisen var, at den margarinespisende dansker til sidst ikke forstod sig på landets egne fødevarer.

En generation risikerer at få et liv i Cola

Supermarkedskædernes har nu taget magten over maden ud af hænderne på landbruget, og så kunne den potte være ude. Men fortiden kaster stadig sin skygge, mener Bjarne Jacobsen. Med danskernes utrænede smagsløg væltes vi nemt over ende af søde og milde smage, som ikke fornærmer nogen: relish, cola og sukrede dressinger. »Folk i vinbranchen siger, at også kendte rødvine må drejes om i noget harmløst og sødt, så de ikke laver oprør inde i en cola-tilvænnet mund. En generation risikerer at få et liv i cola.«

14-16 indkøbschefer bestemmer, hvad vi skal spise

 I Danmark står 14-16personer for indkøb af fødevarer til alle de store supermarkedskæder, hvor vi køber vores aftensmad. Det vil sige, at de står for 85 procent af de fødevarer, vi spiser. Det kan betyde endnu større ensretning af vores smagsløg. Endnu mere standardisering

Lokale initiativer må redde os

Forfatteren Bjarne Jacobsen ser en bedre fremtid i, at butikkerne begrænser grøntsagsindkøb til lokalområdet. Økologerne vil få chancen, og lokale initiativer vil blomstre. Måske kan der finansieres en undersøgelse af, hvad der kan spares af transportomkostninger på at køre fødevarer rundt og flyve dem ind fra fjerne verdensdele - det drejer sig om tårnhøje beløb, viser engelske undersøgelser. Faren nu er, at en lille gruppe vil købe ind i »de mest hellige supermarkeder «, resten ender i fastfoodnationen, glider helt af på madlavning og er ligeglade, frygter han.
»Det er utroligt, så mange timers amerikansk tv en 15-årig ser, og der er ingen, der snitter løg i det program. Men vi er ikke sat på jorden for at sidde med en knasefidus i den ene hånd og en cola i den anden, mens der er dåselatter på tv. Vi kommer ikke uden om et halvreligiøst spørgsmål om livets mening. Er det virkelig det, vi vil? Enhver må ransage sit hjerte.«

Du danske mad udkom på Gyldendal i 1991. Bogen er udsolgt fra forlaget, men kan lånes påbiblioteket.