Slap af ved middagsbordet

Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen giver gode råd til, hvordan børnefamilien undgår ballade ved aftensmaden.

Af Didde Rishøj | Foto: Colourbox | 27. februar 2010

Et godt måltid begynder allerede der, hvor forældrene kalder børnene til bordet. Og det skal ske i god tid, så de kan nå at afslutte det, de nu har gang i.

»Gå en runde og fortæl børnene, at nu er der 5-10 minutter, til maden står på bordet. 8-9-årige kan godt forstå den besked, de kender rutinen. Men især små børn skal have forklaret hver dag, at når denne her film er slut, eller når bilen har kørt fem omgange mere, så er der mad,« forklarer Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog med mange års erfaring fra både privat praksis og institutioner.

Respekter og får respekt

Margrethes gode råd til spisetid

Kom til bordet

Er der flere børn i familien, er det en god idé, at den ene voksne sætter sig til bordet først og udgør en rolig base. Den anden voksne kan være henteren, der får de andre børn til bordet. Sørg for, at maden står på bordet, så der ikke er urolig renden ud efter gryder og salt.

Lav hyggemad

Efter aftensmaden kan aftenhyggen godt kombineres med nogle små skåle med nødder, banan og evt. lidt rugbrød. Den voksne bestemmer, hvad der skal være i skålene. Og hvis barnet er blevet sultent igen, bliver den sult stillet, inden det skal sove.

Vil ikke spise

Hvis et barn i længere tid ikke har lyst til at spise, plejer det at være et tegn på, at noget andet er galt. Og i stedet for at fokusere på maden kan det være en god idé at bruge udelukkelsesmetoden og finde ud af, hvad der kan være galt.

Det altafgørende er at respektere barnets aktiviteter og dets behov. Hvis det passer hele familien bedst at spise et kvarter senere, så skub aftensmaden, så alle kan spise samlet. For hvis noget slutter ufuldendt, vil barnet med garanti blive frustreret og vredt.

»Forstil dig, at du selv sad og så en Hercule Poirot-film, som sluttede kl. 18.15, og din mand kom og slukkede for tv'et kl. 18.00. Voksne vil gerne have respekt fra deres børn, men det lærer børn ikke ved at adlyde den voksne. Snarere ved at den voksne respekterer og ser dem.

Lad børnene smage og røre

Margrethe Brun Hansens holdning er, at børn ikke er kræsne, men selektive.
Og i stedet for at blive irriteret over, at børnene ikke vil spise bestemt mad, så foreslår hun, at man lader dem sanse maden og taler med dem om det.

»Lad børnene smage, slikke og røre ved maden og bed dem om at beskrive deres oplevelse. Hvad smager det af, hvordan føles det i munden, og hvorfor kan de ikke lide det? Accepter, at børnene har uforudsigelige følelser med hensyn til maden. Men lav din jordskoksuppe igen og igen alligevel, de skal nok lære at spise den.«