KræsenKræsen / Se hele temaet
Samvirke samvirke@fdb.dk

Skriv ind: Sådan var min værste madoplevelse

Det burde ikke være så svært at sluge et lille stykke hvid fisk, men når man ved, at det er en rådden haj, der lugter af tis, så strammer halsmuskulaturen pludselig til, og det bliver umuligt at synke. Vi har alle prøvet at skulle spise et eller andet, som vi følte afsky og væmmelse overfor uden nødvendigvis at være dømt kræsne. Vi vil gerne høre om din værste madoplevelse.
Af Lotte Malmgren | Foto: Moohaha/Flick Creative Commons | 27. marts 2012
Rådden islandsk haj

Den lå som en helt lille hvid og uskyldig fiskehapser på min tallerken. Men jeg havde svært ved at bugsere den ind i munden. Jeg havde nemlig lige fået at vide, hvad det var. Rådden haj. Den stank af tis.

Situationen ligger nogle år tilbage ved en større islandsk festlighed, hvor man gerne ville slå på tromme for de lokale lækkerier. Derfor havde man fløjet en berømt islandsk kok ind til festen, og kokkens bedste bud på et nordatlantisk lækkeri var den rådne islandske haj.

Specialiteten skulle efter sigende have ligget gravet ned nært noget rindende vand i 3-4 måneder, hvor den går i delvis forrådnelse eller gæring. Når den så nærmest et rådnet op, så hænger man den til tørring udenfor i yderligere en god tid. Hajen kan ellers være giftig, da den udskiller urin gennem kødet og huden, men det skulle forrådnelsen efter sigende afhjælpe. Derefter skæres den i mindre bidder, der serveres for ikke kræsne sjæle.

Som høflig og modig gæst skulle jeg naturligvis smage. Taktikken var at sluge det uden at smage for meget og derefter skylle efter med en lokal islandsk brændevin for at fjerne den rådne stank og smag. Bevæbnet med snapseglasset i den ene hånd og gaffel med haj i den anden hånd, lagde jeg an til at sluge hajen.

Men da den rådne haj kom ind i munden, voksede den til nærmest koloenorm størrelse (sådan føltes det), så den ikke under nogen omstændigheder kunne sluges, plus stanken var så fæl, at den bare måtte spyttes ud i en serviet. Føj for s.... Jeg måtte undskylde til kokken, som dog sagde, at jeg burde drikke snapsen alligevel.

Vi vil gerne høre om din værste madoplevelse. Så skriv ind nedenfor og fortæl os om bid, du ikke kunne få ned.

 

Kommentarer til artiklen

Min værste madoplevelse

var at smage på en østgrønlandsk delikatesse: Sæltarm fyldt med blod fra sælen, der var tørret. Tarmen skæres i små skiver.
Jeg fik en skive og tyggede lidt på den. Efterhånden opløstes blod'pastaen' i munden og det smagte ikke godt. Desværre sad pastaen fast i tænderne, så der gik nogen tid inden jeg fik den grimme smag væk fra munden.

- Marlene Høj - 4. apr 2012 09:15

"mælkemad"

- varm mælk med kold 2-3 dage gammel, kold havregrød, der havde trukket skind med en tyk brunlig skorpe. Det hele SKULLE spises op! Velbekomme.....

- Per (Strøman) - 4. apr 2012 09:41

Min værste madoplevelse

Jeg kan huske fra min barndom, når min mor stege lever. Første gang, jeg oplevede stanken, vidste jeg faktisk ikke hvad det var - men stanken var så ubeskrivelig frastødende, at jeg var ved at kaste op. Da min mor fortalte, at vi skulle spise det, hun stod og stegte, kunne jeg ikke andet, end begyndt at tude - det var så ulækkert! Min mor forsøgte, at få mig til at spise stegt lever flere gange, men jeg kunne bare ikke. Jeg var fuldstændig ligeglad med, at jeg var tvunget til at sidde ved bordet (også efter at familien havde rejst sig)indtil jeg havde taget en bid. Jeg blev siddende, men kunne bare ikke spise det - både lugten, konsistensen og smagen var så frastødende. Selv i dag, hvor jeg er 46 år gammel, får jeg kvalme og tårer i øjnene, når jeg kan lugte, at nogen steger lever.....

- Anne Lynggaard Olsen - 4. apr 2012 09:43

Ris a la mande a la Svigermor

Den første jul, som jeg holdt sammen med min mands familie var alt i alt god og hyggelig. Selv ikke ris a la manden kunne ødelægge stemningen. A la manden var noget speciel:
Løse ris var blevet kogt på vand. Heri var blandet syntetisk fløde "piskeskum", som kunne købes i 60'erne. Endelig var der lagt 1 mandel i. Ved serveringen var ris a la manden helt gennemsigtig, og man kunne tydeligt se mandelen. Svigermor tog resolut skålen og hændte en pose vingummibamser ned i og rørte rundt, så mandelen var kamufleret. Ikke nogen himmerrigsmundfuld, men absolut noget, som huskes 42 år senere.

- Kirsten Olsen - 4. apr 2012 09:59

Italienske tarme

Som barn, jeg har været ca. 10 år, rejste jeg i Norditalien med mine forældre. Ude på landet i en lille by, faldt vi i snak med de lokale på byens torv.
De ældre synes, at jeg vel nok var en sød lille pige, som sad der og spiste brød og skinke med olivenolie, så de fandt, at vi skulle smage en rigtig lokal delikatesse. En af de gamle gutter fremdrog en meget fedtet og ikke helt rent stykke avispabir fra baglommen og pakkede noget, der lignede små tynde pølser ud. Da jeg er opdraget til "skik følge eller land fly" tog jeg imod tilbuddet, - nu er italienske pølser jo heller ikke at kimse ad. - Men det skulle vise sig at være røgede grisetarme. Jeg glemmer aldrig det måltid. Det smagte aldeles afskyeligt, som der lugtede i de gamle grisestalde! Mine forældre sad og skævede til mig, medens de kæmpede med deres "bid af kagen". Tarmene var tørrede og meget seje, så der skulle tygges godt igemmem, før de kunne glide ned.
Min far forbarmede sig over mig og sagde, at jeg godt måtte gemme resten til senere og jeg fik den med i et hjørne af avisen.
Jeg er bestemt ikke kræsen, snarere altædende men dén trak vand og jeg har aldrig lært at tilberede eller indtage nyrer i nogen afskygning, da lugten stadig minder mig om smagen af grisetarme på et varmt torv i Toscana:-)

- Charlotte Walther - 4. apr 2012 10:05

Varm chokolade med flødeskum

Hvem skulle tro det, men i min barndom i 50'erne var det en gru for mig at komme til børnefødselsdag, hvor der blev serveret varm chokolade med flødeskum på toppen. Det hed sig, at jeg var kræsen, når jeg ikke kunne drikke mælk, spise ost, fløde, smør osv.
Det har senere vist sig, at jeg ikke kan tåle mejeriprodukterne, så det var ikke kræsenhed, men naturens orden, at kroppen sagde fra over for at indtage disse ting.
Først som 57årig sagde jeg helt fra, fik det bedre og lever med at skulle besvære andre med min intolerance, når jeg er på besøg eller spiser ude.

- Jette Nielsen - 4. apr 2012 10:34

Værste kulinariske nydelse Skorpion suppe med hævet brod

Jeg har prøvet at spise en del forskelligt rundt om i verden, krokedille, klaperslange,græshopper, mountain oysters ( testikler ) manula (tarme) fermenteret ( rådnet ) øred og lammehoved i norge og lungemos samme sted, larver i Afrika, Slange indvolde i Kina vores variationer af blodpølser og blodbudding , men rekorden for mig var da jeg fik Skorpion suppe i Guangchou kina.

Det var ikke smagen den var nærmest som en lidt syrlig tynd kyllinge suppe , men der var en 20-25 3 cm lange skorpioner i skålen med tynd suppe og nogle grønsager.

Hvergang jeg tog en på skeen og kom i munden fik jeg det mentale billede at den rejste halen for at stikke og for at gøree det være tilføj at jeg faktisk et par gange har været i nær kontakt med skorpioner og absolut har en indbygget angst for dem, bare pjat men den er der. Jeg havde intet valg af høflighed mod mine værter -- nogle og tyve gange måtte jeg gennemfører at komme en skorpion jeg i hjernen så stikke mig i munden , tygge den, smile og tage den næste -- det var det tæteste til ikke at ville spise noget jeg er kommet , og den værste kulinariske oplevelse jeg har haft, jeg ville nægte den legendariske "abehjerne" af hensyn til både mig og aben.

- Povl Nielsen - 4. apr 2012 10:50

Første besøg.

Sammen med en veninde var jeg inviteret på det første besøg hos nogle søde mennesker vi havde mødt på ferien. Vennerne snakkede hele dagen om hvor meget de glædede sig til middagen, som de havde gjort noget særligt ud af, fordi vi kom.
Vi sad forventningsfulde ved bordet og der blev serveret varm kogt oksetunge med skind. Jeg havde tidligere fået serveret kold oksetunge som pålæg, og det kan jeg sagtens spise.
Denne varme oksetunge med skind blev skåret i små stykker og når de kom ind i munden voksede de, og var rigtig svære at sluge. Aldrig har det været så svært at få spist op.
Min veninde er kendt for at have en "meget fin smag", men hun kunne se hvordan jeg led og det gjorde at hun fik spist sin oksetunge.
Næste kørte vi videre til min familie, og der blev serveret godt kendt mad.

Efterfølgende har vi grinet rigtig meget af denne oplevelse, har ikke besøgt ferievennerne siden, og heller ikke spist oksetunge.

- Annemarie Steffensen - 4. apr 2012 10:56

Torsk, ødelagt på færøsk

Vi har rejst mange steder i verden og med fornøjelse spist lokale specialiteter - bl. arbejdede jeg 2 år på Grønland for 50 år siden, og der havde maden så sandelig også sit særpræg. I 80'erne skulle min mand op og lave noget arbejde på sygehusene på Færøerne, og jeg købte en flybillet og tog med. Vi blev budt på mad i en af kantinerne, og dagens ret var simpelthen det mest kønsløse, jeg har oplevet: Fiskeknetter. Man koger en stakkels torsk sønder og sammen, moser den ud og blander den med MASSER af mel og måske en lille æggehvide til at holde det sammen. Dette ulækre melklister formes til boller og koges i vand, og de serveres uden nogen formildende omstændigheder sammen med hvide, udkogte kartofler. Jeg bad om ketchup (hvad jeg sjældent bruger) og det var ikke populært !
Velbekomme.
Gitte Broksø 4. april 2012

- Gitte Broksø - 4. apr 2012 11:10

Nygift

Da jeg lige var blevet gift (19 år) skulle jeg lave stegte hjerter med flødesovs. jeg havde jo set min mor lave det mange gange, så jeg fik købt hjerterne- brunede dem i gryden og hældte vand på. Da de så var færdige skulle jeg skære dem ud- og fandt så ud af at de skulle have været gjort i stand inden. De var jo fulde af blod og andre mærkelige ting- så jeg måtte smide me væk- og vi fik så rugbrøds madder istedet for. Sådan kan man lære at lave mad*SS*
Mærkelig nok bryder jeg mig ikke om at spise hjerter i dag. De virker ligesom svampet i min mund.

- Lise - 4. apr 2012 11:14

engelsk bøf

jeg har altid ønsket mig en engelsk bøf,men prisen forbød mig det. men så i forbindelse med mit arbejde,var vi nogle stykker der bestilte en engelsk bøf, som jeg har set frem til. jeg blev meget skuffet,for kødet var noget sejt,man tyggede på det,som det var tyggegummi. jeg mener en engelsk skal være mørt. mvh.k.a

- knud almfeldt - 4. apr 2012 13:09

Hakkedreng i Ungarn!

Da jeg som barn var på busferie med mine forældre i Ungarn skulle jeg opleve en tur på restaurant.

Vi fik alle stukket et farverigt og fint menukort i hænderne, selvfølgelig skrevet på lokal sprog og ikke engelsk.

Som 5-7 årig ser jeg en hakkebøf med spejlæg på et billede på kortet og gør min far opmærksom på at det er det jeg vil have.

Fædre kan jo som bekendt alt :) så min far var ganske selvsikker og mente at et af ordene på kortet mindede om "hakkedreng" så det var hvad vi bestilte.

Da tjeneren ankommer kigger jeg blot på min fine tallerken og ser noget indbagt kød.

Vi griner lidt af det og jeg prøver alligevel, først da det når min mund finder jeg ud af at det faktisk er stegt og indbagt lever jeg har fået. - Som alle andre børn så fandt jeg dette ganske afskyeligt.

Heldigvis betyder "Pommes Frites" og Pommes Frites for en ungarer og dem laver de hurtigt...

God ferie i øvrigt :)

- Lars - 4. apr 2012 13:11

Min væreste madoplevelse

er faktisk ikke engang noget jeg har spist!
Jeg boede på kollegie sammen med den del færinge og der var også en i "mit" køkken. En dag jeg kom ud for at lave mad stank hele køkkenet af musselort! Føj for satan, sagde jeg straks, hvorefter jeg fik at vide (af en noget fornærmet færing), at det altså var hendes mad der lugtede...
Hun var ved at stege et helt fårehoved i ovnen.
Jeg greb hurtigt et par skiver rugbrød og lidt pålæg og gik tilbage til mig eget værelse for at spise.

- Britta Storm - 4. apr 2012 13:52

Øllebrød

Jeg er ikke kræsen. Men øllebrød, kan virkelige få det dn værste kvalme frem.
I 60erne gik jeg i børnehave - og var i den forbindelse med på en sommerlejr. Hveranden morgen blev der serveret øllebrød - og hveranden morgen cornflakes. Jeg har ALDRIG kunnet lide øllebrød og heller ikke på den her sommerlejr, så jeg nægtede at spise. Med det resultat, at jeg måtte blive tilbage, mens de andre børn fik lov til at løbe ud og lege. Hvorefter pædagogen proppede denne ulækre masse ned i halsen på mig - resultatet kom fluks - jeg kastede det op igen. Så slap jeg dén morgen - men fik ikke andet morgenmad.
De efterfølgende morgener med øllebrød - byttede jeg tallerken med et andet barn, som elskede dette hér stads - så troede pædagogen, at jeg havde spist det. men et glad barn fik blot dobbelt protion, men jeg måtte undvære morgenmad de dage. Da det kom mine forældre for ører, blev der godt nok ballade. Og jeg kom aldrig mere på sommerlejr. (Den var nok heller ikke rigtigt gået i dag i en børnehave). Jeg har overlevet - også uden ællebrød!

- Anonym - 4. apr 2012 14:51

Havregrød med opkast

Som "underernæret" Københavnerbarn, kom jeg på Svagbørnskoloni på Sydsjælland, Jeg havde mavesår og skulle have skånemad til jeg var "fedet" op og havde det bedre.
Hver morgen fik vi enten havregrød eller øllebrød. Det kunne jeg godt lide. Men en morgen var jeg meget dårlig og skulle kaste op. Det var forbudt at rejse sig før man havde spist op. Selvom at portionerne var til vokse og ikke til små børn, 4 - 10 år.

Jeg kastede op i min havregrød og græd af smerter. Men jeg blev tvunget til at spise min mad med ekstra tilbehør. Ligesom et par piger der ikke kunne spise øllebrød kastede op, de blev også tvunget til at spise op.Vi fik besked meget kraftigt at vi ikke måtte sladre til lægerne eller vores forældre.
Mine forældre kom på besøg en uges tid senere. Jeg sagde det til dem men de turde ikke modsige personalet. Det var jo " Hr overlæge" der havde sendt mig hertil. Da jeg efter nogle måneder kom hjem igen, lige så tynd som da jeg ankom til stedet, gik vi op til vores familielæge og fortalte om de forhold jeg havde fortalt om. Jeg kom der aldrig mere. Jeg blev sendt andre steder hen. DET VAR SUPER.

- Joan Pedersen - 4. apr 2012 15:15

Bolsjekartofler

Da jeg var barn, havde min mor ikke gennemskuet den gyldne kunst, at lave brune kartofler. De brune kartofler, vi fik til alle højtiderne bestod først og fremmest af kartofler indbagt i en mørkebrun karamelmasse. I hele min barndom spiste jeg derfor aldrig brune kartofler. Da det så omsider lykkedes mig at møde en nydelig lysebrun kartoffel, hvor man kunne se kartoffelstrukturen stadigvæk, måtte jeg bare smage. Det var jo en fornøjelse med alle former for gris og til en masse kålretter, som jeg altid havde spist med stor fornøjelse.
Jeg fik selv lært at lave "rigtige" brune kartofler. Og heldigvis også lært min mor det.
Så husk: AL sukkeret skal væresmeltet før smørret tilsættes - så er der en chance for at det lykkes - den anden vej, er man sikker på, at få brune karameller.

- Ulf Ansbæk - 4. apr 2012 15:22

Byld i steg

Jeg var engang på besøg hos nogle bekendte, som med mellemrum fik en gris fra landet og fik den skåret op lige til fryseren. Vi skulle så have flæskesteg, og den stod jo der og så indbydende ud. Der blev skåret skiver af stegen ved bordet, og pludselig bredte der sig en uhyggelig vammel stank og der flød ud med materie fra en byld midt inde i stegen.
Flere af os for op og åbnede døre, manden strøg lige ud i skraldespanden med stegen, og konen kastede helt vildt op. Hele middagsbordet blev ryddet, ingen havde nogen appetit overhovedet efter den oplevelse. Det tog langt tid inden stanken var ude af huset. det var godt nok en grim oplevelse.

- Lilian Andersen - 4. apr 2012 17:03

Min værste madoplevelse.

Det værste jeg har været ude for, er at jeg blev tvunget til at smage på stegt ål. I mine øjne har ål altid været små slanger.

- Maria Borg - 4. apr 2012 19:50

Havregrød og øllebrød

Som barn opholdt jeg mig meget på Hospitaler - på Hjørring Sygehus og Ortopædisk Hospital i Århus. På Hjørring Sygehus havde man den ide, at vi hver morgen enten skulle have øllebrød eller havregrød kogt på mælk. Efter lang tid blev begge dele vamle og frygtelige at spise. Jeg nægtede da at spise hverken det ene eller andet, hvorfor jeg blev tvangsmadet med det. Nu, mange år efter, har jeg stadig afsky for øllebrød og havregrød. Hvis alle mennesker skal spise et vist kvantum af det skidt, så har jeg sandt for dyden taget min part.

- Johannes Ledet - 4. apr 2012 20:32

Stegt lever og stegt torskerogn - UF

Jeg er slet ikke kræsen, vel nærmest madglad, men to ting går bare slet ikke - lever og stegt torskerogn.
Som barn skulle vi en dag i husgerning lave stegt lever, og jeg sagde til læreren, at det kunne jeg altså ikke lide, men der var ingen pardon, det skulle spises. Det var heldigvis dagens sidste time, for jeg løb hele vejen hjem fra skole en hel kilometer og direkte ud på toilettet og kastede op.
Jeg bryder mig heller ikke om stegt torskerogn. Alene lugten når det steges er helt forfærdelig. En dag da jeg var ca. 10 år spurgte jeg endnu en gang min mor hvad vi skulle have til aftensmad, og svaret var stegt torskerogn. Jeg strøg ud af døren med en undskyldning om at besøge min veninde længere nede af vejen, og så gik jeg fra dør til dør på vejen og spurgte om jeg måtte spise med til aften. Men mor opdagede det, og jeg fik ballade for at gå tiggergang - og stegt torskerogn til aftensmad.

- Rikke - 4. apr 2012 21:11

Værste oplevelse

Jeg har altid været interesseret i at smage alt muligt forskelligt. Sådan noget som gazpacho og Svolvær Postej rører jeg aldrig igen. Det værste jeg har været udsat for var på den gamle Juelsminde-Kalundborg færge, hvor dagens ret var paneret flæsk med stuvede kartofler. ALDRIG har jeg set så fedt flæsk. Det var uspiseligt. Min far gik tilbage til buffeten med vores tallerkener og forlangte sine penge tilbage.

- John Meyer - 4. apr 2012 22:24

færøsk mug-kød - skærpekød

Vi boede i 1980 et år på Færøerne. I nogle gode venners familie skulle vi smage færøske delikatesser. Grindehval-køddet smagte helt vidunderligt, Hvis jeg husker rigtigt, var det til hvalkødet, der nogen gange også blev serveret grindehval-spæk til, rent fedt, der var lidt gennemsigtigt. Det smeltede nærmest i hænderne på den, der skar af det. Det var SÅ væmmeligt, så det fik aldrig en chance.
Men skærpekødet, som er en lammekølle og som vi fik at vide havde hængt i flere måneder i kælderen med tremmer, så det nærmest hang i frisk luft og tåge, var dækket af en tyndt lag hvid-grønt mug. Sådan skulle det se ud. Vi smagte forsigtigt inklusiv mug-skorpen som på en brie, men brød os absolut ikke om smagen.
Vi fik det serveret ved flere festlige lejligheder og smagte af høflighed på det hver gang.
Det endte faktisk med at vi kunne lide det!!

- Lene René Nielsen - 4. apr 2012 22:30

Kanin Ragout

På en af vores ferier til Malta, blev vi anbefalet en smukt beliggende restaurant, med udsigt over bugten og fiskerlejet. - Vi fik et dejligt bord ude på terrassen. Bestilte vin & vand. Fik menukortet. Nu skulle der vælges. - Malteserne er berømte/berygtede for deres kanin Ragout, så vi blev enige om at vælge den. Selvom den var det dyreste på kortet. Ind kom en kæmpe terrin med sovs, kød og grøntsager, lidt gullachagtigt at se på og lugte til, samt en ordentlig skål kartofler. Vi gik til den. Det smagte fantastisk. Lækker sovs, mørt kød. Alt var godt. Lige indtil jeg fik kaninens hoved med op på øsen. HELE hovedet! Med tænder og det hele. - Den aften skulle vi IKKE have dessert.

- Henrik G.S. - 5. apr 2012 10:03

Holland's specialitet

Jeg er gift med en Hollænder.Da jeg skulle møde min svigermor for første gang havde hun stillet an med det helt store. Til retten blev der serveret sylterde pære... lidt a'la asier tænkte jeg. Lige til jeg fik det i munden. De var kogt i kanel, længe og meget.Det var som at spise rent kanel. Det var umulig at sluge, men høflig er man jo og får det ned. Da jeg rækker skålen til min mand griner han og siger at DET skal han ikke have for det smager forfærdeligt... Det syntes jeg jo godt han kunne have sagt inden jeg tog af det.

- Mette Zaunbrecher - 5. apr 2012 11:42

Budding på feriekoloni

På en feriekoloni SKULLE vi spise, hvad der blev serveret.

En dag måtte jeg blive siddende i spisesalen efter at de andre piger var sendt ud. Jeg skulle spise en tallerkenfuld gul, blævrende BUDDING. Jeg forsøgte med små skefulde, men konsistensen var så væmmelig i munden, at jeg ikke kunne få det ned.

Der gik laaang tid, nok 1-1½ time, før jeg fik lov til at gå fra bordet med buddingtallerkenen.

- Elin Christensen - 5. apr 2012 16:50

Spaghetti på lejrskole

selv om jeg har smagt både ristede græshopper og spist fåremave, så er skuffelsen over dårligt tilberedt pasta det, det står for mig som som det værste måltid nogensinde.

Jeg var på lejrskole i 2. klasse, og efter et par dage med diverse meget traditionel tung mad skulle vi have spaghetti. De søde mødre, der var draget med på lejrskole i 1976, havde dog klaret at tilberede spaghettien forkert: det smagte af melklister, så i ren skuffelse droppede jeg aftensmaden den dag. Den dag i dag er jeg meget opmærksom på, at der både kommer olivenolie og masser af salt til pastaen. Melklister - nej tak, så hellere en ristet græshopper!

- Elena - 6. apr 2012 14:23

Kylling

En dejlig måneskinsaften i det sydlige Indien. Vi sidder ude i den lune sommeaften, sidder og hygger os. Der skal laves aftensmad.Hønen bliver fanget og vi snakker videre.- (I Indien hakker man hønen i småstykker og steger efter den er blevet af pelset.
Snakken faldt på, hvem der ville få hovedet af hønen. "Ja, dersom det blev mig, så blev det kylet ud på marken, med en bøn om at hunden ville finde hovedet og spise det."
Da maden endelig blev færdig, og blev delt rundt. Hvem fik hovedet. Hønens hoved lå der på min tallerken og kikkede på mig. Det var forfærdelig. Hvordan kunne jeg komme til at smide det ud i marken? Min mave slog et par kolbøtter, skulle jeg virkelig spise hovedet. - Hovedet lå der og så på mig, med sin røde kam på hovedet, øjne helt tomme, og næbbet halvt op lukket. - Jeg turde ikke engang fortælle at jeg havde fået hovedet. Jeg kunne ikke engang lægge det tilbage i skålen, hvor det kom fra. På et tidspunkt havde jeg muligheden, til at smide det ud i marken. Vupti - hunden efter det, puha,jeg slap.
At skulle spise kylling på den måde, er gudskelov ikke sket igen.

- Emma - 7. apr 2012 12:37

værste madoplevelse

Da jeg var barn skulle man spise op - jeg er årgang 1953 !
En fredag eftermiddag havde jeg hængt min gymnastikpose med det våde håndklæde og gymnastikdragten på radiatorhåndtaget og glemt alt om, at der nede i posen lå den mad, jeg ville have smidt ud på vej hjem fra skole...
Søndag eftermiddag kom min mor ind på mit værelse og så, at jeg ikke havde hængt gymnastikdragt og håndklæde til tørre, hvilket hun så gjorde, for næste uge skulle det jo med igen UDEN at blive vasket...
Nu fandt hun pergamentpapiret med den tørre rundtenom rugbrød med smeltet pålægschokolade fra fredag. Jeg blev sat til at spise maden, mens hun overvågede mig!
Mon jeg behøver at fortælle, at det tog lang tid, da jeg følte det voksede i munden ? Pålægschokolade havde vi i huset, når mine kusiner havde været på besøg. Det var nemlig deres livret, men jeg, der ikke kunne lide chokolade blev sat til at spise resten inden det blev dårligt til kusinerne kom næste gang...
En gang var jeg ualmindelig fræk og spurgte min mor, hvorfor hun ikke selv spiste det, men blev belært om, at sådan noget pålæg kunne man ikke have med på kontor . . .

- Anne-Marie - 7. apr 2012 20:39

Min værste madoplevelse

I de andres beretninger har jeg læst om tvangsfodring. Da min søn kom i vuggestue i Albertslund i slutningen af 80´erne fortalte vi, at han var meget kræsen. Vi fik at vide, at det havde de et godt tag på !En dag stod alle tre pædagoger på stuen mærmest på række for at sige undskyld, da jeg hentede ham om eftermiddagen . De havde tvangsmadet min søn med det resultat, at han kastede op ud over bordet, hvor de andre børn jo også sad og spiste.

- Anne-Marie - 7. apr 2012 20:54

Andouillette

På ferie i Sydfrankrig, i en påsketid, kørte efter FDM's guide, men alle restauranter sig at vøre lukkede påskedag. Vi fandt en lille bar ved vejen og gik ind for at spise frokost. Jeg bestilte grillet andouillette uden helt at vide hvad det var. Det viste sig at være pølse lavet på hakket mave og tarm fra ko. Det smagte af mavesyre og galde og der var synlige ringmuskler i pølsen. Føj for en oplevelse.

- G. Heebøll-Nielsen - 9. apr 2012 14:34

Ørentvist fra Burger King

Jeg og min kæreste var i et shoppingcenter, og blev sultne. Valget faldt på en whopper fra Burger King, og vi satte os veltilfredse at spise. Jeg var kommet ind til midten af burgeren, da jeg bed i noget hårdt. Jeg spyttede ud i en serviet, og efter lidt ransagning af det gennemtyggede kød, bolle, kål, agurk, tomat og ost, der absolut ikke så særlig indbydende ud på det tidspunkt, fandt jeg bagenden af en ørentvist, lidt beskadiget af at være tygget på. Forenden fandt jeg desværre aldrig.
Jeg gik op til skranken med den halve ørentvist i servietten, og viste ekspedienten min "fangst". Alt han kunne tilbyde mig, var en ny burger. NEJ TAK!
Der gik mange år, før jeg spiste fra Burger King igen.

- Sigrið - 10. apr 2012 03:14

fedt pøllen

jeg var under et ophold i Salamanca ude for min hidtil værste oplevelse med mad, en kammerat og jeg sad i hyggelige omgivelser sammen med vore værtsfamilie, det var vore første aften i Salamanca, og var begge meget spændte på hvad det spanske køkken kunne byde på. Vi blev begge overrasket, og det var ikke positivt. moderen kom en med en pølse, en pølse man også kunne have set i Skandinavien, men det viste sig ikke bare at være en pølse. Spændt skar jeg min kniv igennem men der var noget der ikke passede, pølsen virkede enormt hård i midten og var nærmest umulig at skære igennem. Vi fandt begge hurtigt ud af at inde i pølsen var der en indbygget ”pølse af fedt”. Da jeg tog pølsen i munden – var det som om min tunge opsvulmede hvilket gjorde det helt umuligt at synke pølsen, jeg fik diskret spyttet den ud i min serviet, og sagde høfligt at det ikke lige var mig – derimod forsøgte min kammerat at sluge den hvilket resulterede i opkast. Lad mig sige det sådan, værtsforældrene var ikke tilfredse med deres to nye beboere. Jeg kunne ikke holde min latter tilbage da jeg så min kammerats ansigts udtryk efter han havde slugt sit eget bræk…

- Henrik frimand - 19. apr 2012 10:09

Vi skulle forenes af Lime

En dag hvor jeg ikke selv var deltagende i madlavningen, havde jeg en god ven på besøg. Min ven og jeg satte os forventningsfuldt ved bordet, da vi begge var godt sultne. Synet og duften af retten var næsten en måltid i sig selv. Det viste sig dog at den wok-gryde med kylling, grønsager og alskens andre lækkerier, var blevet underlagt en fuldkommen dominerende smag af lime. Forventningens glæde stivnede anstrengt idet min mund begyndte at ætse op indefra. Jeg blev pludselig i tvivl om hvad alt det andet i retten var, for det eneste jeg kunne sanse var den altoverskyggende, fuldstændig afsindige eksplosion af limefrugt. Jeg kiggede med skjulte signaler på vennen ved min side. Han var meget overbærende og viste efter bedste evne høflighed, på trods af, at jeg kunne se han havde det ligesom mig selv. Jeg selv kunne ikke holde min reaktion tilbage og udviste min stærke skepsis over for mine forældre. ”Jeg tror ikke jeg bliver mæt i dag. Den her ret… behøver vi ikke gentage for min skyld!”. Lige siden har den episode været en mindre legende i vores venskab - den historie har vi set tilbage på og leet.

- Bo Z - 26. apr 2012 09:30

Bad food London

Vi var i efteråret på studietur med Handelsskolen Kbh. Nord. Destinationen var London. Vi havde i lang tid gået og glæde os til at komme over og nyde deres morgenmadsspecialitet, som bl.a. består af æg og bacon i store mængder. Da vi om morgen gik forventningsfulde ned til morgenbordet blev vi chokeret. Foran stod et bord med tørt ristet toastbrød. Det eneste tilbehør til dette tørre toastbrød var en mindst lige så dårlig marmelade. Morgenmaden var en stor skuffelse.

- HBM - 26. apr 2012 09:48

Brunt snask - brunkål?

Da jeg var mindre, omkring de 10 år, skulle jeg besøge min mormor og morfar med min familie. Vi skulle spise aftensmad hos dem, og som mit værste mareridt havde de valgt at lave brunkål. Det så meget uappetitligt ud, brunt og snasket, og det lugtede heller ikke særlig godt. Da jeg blev tvunget til at skulle smage det, smagte det lige så fælt som det så ud. Det blev ikke meget bedre, da dem omkring mig begyndte at spise det og dermed også forventede at jeg også ville spise op. Jeg mistede virkelig appetitten. Den aften fik jeg ikke noget aftensmad. Det var bare ulækkert.

- Camilla og Therese - 26. apr 2012 09:48

Søpindsvin

Jeg er ikke en særlig kræsen person, men da jeg for 4 år siden var på en tur til Sicilien skulle smage rå søpindsvin. Min familie og jeg havde tilmeldt os en sejltur, hvor et af højdepunkterne var frokost på en strand, man kun kunne komme til med båd. Maden bestod af en normal omgang grillmad, hvilket der ikke var noget udfordrende ved. Vores guide besluttede sig, at vi til dessert skulle prøve at smage søpindsvin, så han hoppede i sine røde Speedos og sprang i vandet. Kort tid efter kom han op igen, hvor han fanget 4-5 søpindsvin som han begyndte at åbne med sin kniv. Vi fik så hver især lov til at smage søpindsvin frisk fanget og rå. Det var som at æde scramble æg, der ikke var færdigstegt med en blandet smag af saltvand og fiskegalde. Guiden fik et godt grin af vores sammenkrøllet ansigtsudtryk og jeg fik min værste madoplevelse.

- Kasper R. J. - 26. apr 2012 09:49

Kinesisk madlavning alla kakerlakker

Oplevelsen starter i det vidunderlige land ved navn Kina. Familien og jeg var blevet inviteret til kinesisk middag, og værterne havde arrangeret alt. De havde fået os ind på Beijings mest eftertragtede restaurant, hvilket kunne ses på de fine rammer. Væggene var farvet med guldmaling, borddugene var hvide og tjenerne havde fint tøj på. Samtidig havde de også stået for, hvad vi skulle have serveret.

Menuen var ganske simpel og bestod af tre retter: En salat, blandede retter fra havet og en dessert. Kokken kom til os, og begyndte at blande salaten. Han startede med at vaske salatbladene, så hældte han diverse friske eksotiske grønsager i, man kunne allerede smage rettens delikate smag. Til sidst blev der tilføjet diverse farverige sovse og en håndfuld af det, jeg troede var rosiner… Salaten blev serveret, og jeg blev målløs. Det jeg havde troet var rosiner, var i sandheden friturestegte kakerlakker. Jeg kiggede op, og fik et blik fra min mor, som sagde mere end tusinde ord. Det skal nemlig siges, at i Kina, så skal man spise alt det der er serveret på ens tallerken, ellers er det meget uhøfligt. Langsom gik jeg i gang med at fortære salaten, og jeg fik en smagsoplevelse, som ændrede alting for mig. Jeg havde tygget på en af kakerlakkerne, og det smagte, som rådden ost. Lyden der kom fra at knase den lød, som om man spiste chips, og var næsten umulig at sluge.

Efter halvanden timers helvede endte aftensmaden, hvilket gjorde, at jeg fik en mulighed for at kaste op.

- David Ohnemus - 26. apr 2012 09:50

Jeg kan ikke fordrage rødløg

Jeg skulle spise aftensmad hos min veninde. En 3-retters menu anrettet af min venindes storesøster og storesøsterens veninde. De havde kokkereret længe ude i køkkenet og gjort sig fint umage med hver enkelt ret. Min veninde, hendes familie og jeg skulle til middagen være smagsdommere for maden. Første ret blev serveret. Blinis. Nu skulle der smages, spises og roses talenter i et køkken. Dilemma. Retten indeholdt løg. Ikke bare almindelige løg, men rødløg. Min dengang værste fjende, hvad mad angik. Rødløg med dets bitre, stærke smag intet godt efterlader i munden udover en frygtelig ånde. Panik. De andre begyndte at spise og var allerede i gang med at rose de unge pigers talenter i et køkken, og jeg så derfor ingen anden udvej end langsomt at stikke gaflen i det, der skulle blive min første mundfuld rædsel. Bid for bid tvang jeg maden i mig og måtte flere gange holde et kvalme opstod tilbage, smile af velbehag efterfulgt af et ”det smager skønt!” Det-smager-skønt. Virkelig skønt. På et tidspunkt kiggede min veninde og hendes mor betænkeligt på mig og fortalte mig, at jeg ikke behøvede spise maden, hvis jeg ikke brød mig om den. Resten af bordet kiggede nysgerrigt på mig. Jo, nikkede jeg bare, næsten før hun havde gjort sin sætning færdigt. Selvfølgelig kunne jeg lide maden.

- Anne Sofie Faarup - 26. apr 2012 09:50

En dårlig madoplevelse i Sevilla

EN DÅRLIG MADOPLEVELSE I SEVILLA

Vores sidste aften i Sevilla – hele klassen skulle spise sammen, fordi vi skulle fejre vores sidste aften. Nogen fra klassen havde været ude om formiddagen for at finde et sted, hvor vi alle sammen kunne spise. Vi ankom til en ikke-så-hyggelig restaurant belyst med lysstofrør og vægge overhængt med grædende Jomfru-Maria malerier. Vi skulle bestille mad, men tjenerne kunne slet ikke finde ud af, hvem der skulle have hvad, og det endte faktisk med, at vi alle sammen spiste noget andet, end det vi havde bestilt. Forretten var grå og kedelig og levede slet ikke op til forventningerne. Da vi var færdige med forretten, blev det kun værre… og værre! Til hovedret havde jeg bestilt grillet svinekød med pomfritter. Jeg fik to skiver meget, meget tynde skiver halvgrillede svinekoteletter og utrolig svampede pomfritter – og det hele var badet i et skidt forsøg på en sovs, som mere end skilte -det var stort set kun olie med et par sorte klumper ind i mellem. Til dessert fik vi en klumpet gul budding med en fuldstændig udvandet kiks på toppen.

Oveni hele den dårlige madoplevelse, fik vi utrolig dårlig service, og en af tjenerne formåede da også at kaste olie i nakken på en elev.

- Anonym - 26. apr 2012 09:53

Fiskelasagne

Normalt er jeg ikke kræsen eller pibet, men da jeg gik på efterskole i Espergærde, fik vi hver dag relativt dårligt mad, som hverken smagte af noget, eller så særlig lækkert ud. Men en dag overgik det alle de madoplevelser, som vi allerede havde fået. Ved en 12 tiden begyndte der så småt at brede sig en meget særpræget lugt af fisk på hele efterskolen. Folk begyndte hurtigt at snakke om, det kunne være den berømte fiskelasagne, som anden års eleverne havde snakket meget om. Jeg tænkte for mig selv, hvor slemt kan det være? – da dørene gik op ind til den store spisesal, blev vi alle ramt af en varm og tung lugt af rådden fisk, vi alle 76 elever gik stille ind i spisesalen og fandt vores pladser. Midt på bordet stod der et stort fad med den berømte fiskelasagne. Ingen havde lyst til at begynde, men vores lærer startede med at tage lidt op på sin tallerken og sendte den så videre til hele bordet, da fadet nåede hen til mig, fik jeg en stor klump i halsen. På toppen var der spredt raps for at dække synet af selve lasagnen, som bestod af klumper med slimet fisk, fiskevæske og lidt flået tomater. Da jeg borede skeen ned og fik taget et tilpas lille stykke, hang der slimsnore fast med skeen, som først slap 20cm efter lasagne. Jeg skyndte mig at tage en bid og sluge den på stedet. Det smagte lige så fælt, som det så ud. Efter den ene bid skulle jeg ikke have mere. Man fik i løbet af hele dagen sure opstød, som smagte af fisk. Samtaleemnet for samtlige elever var denne fiskelasagne i meget langt tid. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den eneste, som synes, at det var den værste madoplevelse nogensinde. Jeg vil aldrig nogensinde glemme den madoplevelse, som jeg håber, bliver den værste, jeg nogensinde får.

- Ida og Charlotte - 26. apr 2012 09:54

Værste madoplevelse

Jeg var i Kroatien og besøgte min onkel og tante. Jeg havde gået rundt og glædet mig til aftensmaden, da jeg var rigtig sulten. Da det blev tid til aftensmad, så jeg at der kun var et udvalg af fisk og vin. Der var alt fra blæksprutter og laks til muslinger. Til de forskellige fisk var der et stort udvalg af vin. Jeg kan ikke lide fisk, så for mig var det en speciel oplevelse. Det var en klam oplevelse, fordi jeg er meget kræsen når det gælder slimet mad. Det endte med at jeg ikke fik noget aftensmad den dag, da jeg ikke kunne tage mig sammen til at smage maden.

- Anonym - 26. apr 2012 09:57

Øv, Østers i Frankrig

Sidste påske lagde min familie og jeg vores vej forbi den franske lystfisker by, Houlgate, som er berømt for sine østersbanker. Traditionen tro købte vi østers, eller huîtres om man vil, fra den nærmeste fiskehandler. Konceptet var derefter er rimelig simpelt: Fuml lidt med østerskniven, klem citronen ud over og slug ’dyret’. I teorien rimelig enkelt, men i praksis pisse svært. Selve den eksekverende fase blev for stor en mundfuld. Det endte med at jeg aldrig fik smagt dem.

- Chr. R. - 26. apr 2012 09:58

Orne

En sen aften på vej hjem fra byen med en veninde. Vi blev sultne og søgte ind på en kinesisk restaurant. Jeg bestilte en ret med kalvekød og ris. Retten ankom, men jeg undrede mig noget over lugten. Det lugtede og smagte som rævepis. Efter 2 bidder måtte jeg give op. Jeg har senere ved nærkontakt konstateret at kødet må have stammet fra en orne. Nogle ukastrerede orner udvikler nemlig en infam stank, der gør dem uspiselige. Restauranten er heldigvis nu lukket.

- Eivind Lange - 30. nov 2012 19:10

Tripas

For nogen år siden oplevede jeg, at min portugisisk lærerinde omtalte en lokal ret i Porto. Hun strålede som en gammel udenlandsdansker i et muslimsk land, der ved juletid taler om sprødstegt flæskesteg, medister og brunede kartofler med rødkål.
- Så næste gang min kone og jeg besøgte Porto skulle det prøves. Vi vidste godt, at retten stammer fra en periode, hvor byen havde sendt alle våbenføre mænd afsted i krig. De havde fået alt hvad man kunne skaffe af reelt kød med som saltmad, så tilbage havde man indvoldene fra de slagtede dyr.
Tripas i Porto er kogt på komaver, nyrer og andre indvolde, man måtte have til rådighed i en ret med hvide bønner. Så vi fandt en restaurant i den bedre ende, der havde "Tripas moda Porto - prato típico" på kortet.
Indrømmet: Vi smagte ikke på produktet. Det blev serveret i en skål med låg, og da låget blev løftet steg der en stank af opvarmet kloak op mod os. Det kostede os de største anstrengelser ikke blot at lægge låg på retten med også på vores brækfornemmelser. Der blev betalt med et undskyldende smil og resten af aftenen var appetitten udelukkende til kraftig portugisisk rødvin.

- Bent Johnsen - 18. dec 2012 11:52

min Barndomsmareridt!i 40 erne!

Vi var 6 børn i familie i små kår!Min Mor gjorde virkelig meget for at pengene skulle række!Om morgenen fik vi Havregrød som vi skulle skiftes til at koge!
Resultatet var ikke altid lige delikat,
brændte som regel på,Og vi blev tvunget til at spise det,og tilmed kom min mor altid rundt med 1 spiseskefuld torskelevertran
det var virkelig svært at få ned!
resultatet var at tog jeg en mundfuld,voksede det i munden!
endte altid med at få kold grød ,hvad der ikke gjorde det bedre!
Men der var ingen kære Mor det skulle spises!Det resulterede som regel i at jeg kom forsent i skole!
Behøver jeg at fortælle at bare tanken om det giver mig kvalme i dag!PS min mand elsker havregød men får selv lov at lave den!
Venlig hilsen Winni

- winni larsen - 25. dec 2012 07:03

min Norske mad oplevelse!

Midt i firserne,var jeg så heldig at komme med min Mand på Tjenesterejse ti Oslo!
Vi besøgte nogle søde mennesker ,vi havde mødt på en tidligere rejse til Oberammergau!
og vi blev inviteret på mad mm!
Først fik vi en Meget krydret sammenkogt ret!Det brændte voldsomt i mund og mave!Til efterret fik vi nogle enorme flødekager!
!og der var mange!
Der røg en ned!(resten SKULLE vi tage med til Hotellet så vi havde nogen til aftenkaffen!!vi nænnede ikke at sige nej tak!
Jeg var syg hele natten og dagen efter skulle vi så køre hjem!
Jeg måtte ind på alle de Rastepladser der fandtes,på hjemvejen! Vi boede på det tidspunkt i Rendsburg i Nordtyskland!
Så det Var virkelig en drøj tur!
Siden har megen stærk mad været noget jeg er gået lang uden om!Der var ingen af de andre der var syge ,så det var bare mig der har en sart mave!!!

Venlig hilsen
Winni Lynge

- winni larsen - 25. dec 2012 07:27

Værste madoplevelse

En af mine værste madoplevelser var da jeg blev presenteret for auberginer i olie. Auberginerne bliver strimlet og lagt i olier og lagret.
Dette blev jeg udsat for snart mange år siden. Et familiemedlem havde medbragt denne delikatesse fra Mellemøsten og jeg blev pålagt at smage.
Når disse strimler har ligget tilstrækkelig længe i olien får de en slatten konsistens og bliver grå.
Jeg så mig derfor nødsaget at sluge hvad der lignede og smagte som en ca 10 cm lang blød bussemand med slør!
Jeg gør det aldrig igen.

- Eivind Lange - 29. mar 2013 17:11

Kommenter artiklen

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.