Sild er hjerternes fest
Sild modvirker hjerte-kar-sygdomme
Sild frisker op som rimfrost en decembermorgen og giver syndsforladelse efter juleaftens fedtdrivende and, gås og gris.
Sild er en hjerteven. En sild er fed. Fedtprocenten kan nå helt op på 25. Sildens olier og omega-3-fedtsyrer er særlig vigtige, fordi vi ikke kan danne dem selv. De modvirker blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Oven i får vi Avitamin, D-vitamin og B12-vitamin, når vi spiser sild.
Engang spiste vi seks sild om dagen
»Sild er gooooodt« , lød det op gennem historien, når sildehandlerne falbød deres varer fra trillebøren. Danskerne spiste sild som besatte morgen, middag og aften. Seks sild per mand om dagen var ikke ualmindeligt, da sild var en overvejende del af kosten i slutningen af 1800-tallet.
»Vi har spist masser af sild, for sild gav både proteiner og fedtstoffer og var langt billigere end kød. Man kunne fodre et helt folkehold med sild. Alle havde denne her tønde stående med saltede sild, som kunne holde sig, så man havde et forråd,« fortæller madhistoriker Bi Skaarup.
Hver egn havde sin sildeskik
Bi Skaarup bor på Falster, hvor den udvandede, kogte sild til morgengrøden har været en sej overlever. Men falstringerne er langtfra de eneste. I alle landets egne har vi spist sild. De hårde nysere kunne klare dem direkte fra tønden, andre konsumerede dem som røgede, stegte eller kogte sild. Hver egn, sin sildeskik -fra Nordjylland til Bornholm.
Der er et langt stykke vej fra den spegede, hvinende salte sild direkte fra sildetønden til julefrokostens søde, marinerede sild, som stadig spises i hele Norden, og som folk fra andre egne enten finder helt vidunderlig eller meget mærkelig.
Salt, sukker og eddike fik silden til at holde længe
Før vi fik køleskabene og dybfryserne, måtte vi salte og tørre kød og fisk, for at det kunne holde sig. Smagsuniverset blev derfor salt og atter salt, så smagsløgene længtes efter andre smagsindtryk end lige netop salt.
Samtidig kunne vi forlænge holdbarheden af både kød og fisk, når det blev marineret med eddike og sukker. Marinering blev udbredt i hele Europa. Konserveringsmetoden resulterede i et væld af velsmagende retter, hvor marineret kød eller marineret fisk var en ingrediens i retten, forklarer Bi Skaarup.
Nordboere er vilde med sild
»Det sjove er, at de andre europæere slap, mens vi blev ved. For vi nordboere elsker virkelig vores sild. De marinerede sild passer godt ind i vores madkultur, hvor de salte og syrligt-søde smagsnoter er karakteristiske,« siger Bi Skaarup.
Julen er en fest for sildeelskere. Traditionel dansk julemad er en samlet pakke lige fra risengrøden over flæskestegen til frokostbordets sild, sylte og medister. Sildebordet rulles ud med julesild krydret med kanel, nelliker, ingefær og kardemomme. Det hele skal helst være der: Karrysild, hvide sild, kryddersild, sherrysild og stegte sild i lage. Så kan alle feste med fra de forsigtigste til de mest hærdede sildekendere.
Når så skraldemændene har hjulpet os af med andeskroget, juletræet og det krøllede gavepapir, glemmer hovedparten af os silden indtil næste jul, hvis vi da ikke lige sørger for sild til næste højtid, påsken.
- Læs også: 5 gode råd til, hvordan du får børnene til at elske fisk
- Læs også: Madkultur: Danskere er dårlige fiskespisere
- Læs også: Dét betyder MSC-mærket på fiskepakken
- Læs også: Sådan laver du karrysild
- Læs også: timianstegt sild med grønt og hjemmerørt dressing
- Læs også: hjemmelavet citronsild med æg
- Læs også: små bagte kartofler med matjesild











Genbrug: 10 ting du kan bruge en æggebakke til
7 chilier du skal kende
Guide til de rigtige drinksglas
Fermentering: Se agurken blive sur
5 fisk, der ikke spræller forgæves på grillen
Lav din egen snaps
6 julegodter - uden tilsat sukker
5 fedtstoffer du kan bage og stege med
Kend din kål
Her er børnemenuerne, du skal undgå















Andre kommenterer på
Sådan undgår du blærebetændelse - 9 gode råd 8
Bag et festligt kransekagetårn 8
12 ting du aldrig må gøre i tordenvejr 6
Bliv klogere på fænomenet LCHF 13
Smutvejen: 7 minutter er nok til at redde din kondition 11