Morgenmad

Danskerne er vilde med havregryn.

Danskerne køber syv gange så meget havregryn som søde morgenmadsprodukter
Af Inger Abildgaard | Foto: Colourbox | 2. februar 2009
havregryn
Hellere havregryn end chocopops, mener danskerne

Søde morgenmadsprodukter er ikke et hit

Vi køber flere havregryn og mysliprodukter og færre Chocopops og Guldkorn.

I 2008 blev der solgt næsten syv gange så meget havregryn som søde morgenmadsprodukter. Havregryn ligger dermed klart i spidsen af alle morgenmadsprodukter. I 2008 blev der solgt to en halv gange så mange havregryn som mysliprodukter i de danske butikker.

Analysefirmaet A. C. Nielsen har målt Danmarks samlede salg af morgenmadsprodukter, og tallene viser en stigning i salget af havregryn på 14 procent fra 2007 til 2008. Året før var stigningen på fire procent set i forhold til det foregående år.

Vi hører efter, hvad ernæringseksperterne siger

» Tallene viser, at vi hører efter, når ernæringseksperterne anbefaler sundere levevis. Vi køber ikke havregryn for at spare, for så var havregrynssalget ikke begyndt at stige, mens der endnu var højkonjunktur i Danmark, « siger Jørgen Hänel fra Lantmannen, som er landets største udbyder af havregryn.

Andre undersøgelser viser, at stigningen i havregryn og mysli sker på bekostning af danskernes morgenbrød, fortæller han.



Læs som PDF:


Artikel side 1

Mere om havregryn

LÆS SENESTE SAMVIRKE