Sådan undgår du at blive syg af is

Eva Rosenørn er sektionsleder i fødevareafdeling Haderslev under Fødevareregion Vest, og hun er en af dem, der tager ud til fødevarevirksomheder og tjekker, om alt er i orden.

Hun oplever, at der generelt er meget lav sundhedsrisiko med frosne is, der er pakket ind i papir og typisk sælges i kiosker. For det eneste problem, der egentlig kan opstå, er, hvis fryseren går i stykker, så isene tør.

”Men så kan isene ikke sælges. Og med en fryser, som svinger for meget i temperatur, er det ikke sundhedsfarligt, det er mere et spørgsmål om kvaliteten af den is, forbrugeren køber. For eksempel at vaflen er blød, eller at der er krystaller i isen,” forklarer Eva Rosenørn.

Teknologien har løst problemer med softicemaskinen

Før i tiden var softicemaskiner meget svære at holde rene, og softicen har derfor tidligere været et produkt med bakterieproblemer. Men de moderne maskiner

• er selvpasteuriserende, det vil sige, de opvarmes og dermed rengøres dagligt.

• er også indrettet sådan, at de nægter at lave is, hvis de ikke er rengjort efter faste frekvenser,

• og har alarmer, som går i gang, hvis temperaturen bliver for høj.

”De nederste slanger og tuber er ikke er selvrensende, men dem rører personalet ofte ikke, for der holder man jo vaflen. Men har personalet dårlig håndhygiejne, kan vaflen naturligvis blive inficeret,” fortæller Eva Rosenørn og forklarer, at de nederste slanger og tuber naturligvis skal rengøres og desinficeres hyppigt, da de ikke indgår i maskinens rengøring.

Kolibakterier kan være i kugleisen

Er man til kugleis, skal man være opmærksom på, at der ofte her er større risiko for menneskelig forurening af isen. For hvis isen er meget hård, er ismageren nødt til at holde langt nede på skeen for at få isen med op.

”Og hvis hun ikke har fået vasket hænderne grundigt efter for eksempel toiletbesøg, så kan der nemt komme kolibakterier i isen med sygdomsfremkaldende virus eller bakterier til følge hos dem, der spiser isen,” siger Eva Rosenørn.

Rigtigt flødeskum til isvaften, som står fremme i en skål i stuetemperatur, er også guf for bakterier. Men i langt de fleste isboder bruger man UHT-behandlet flødeskum, som sprøjtes ud fra en lukket beholder, og her er der begrænsede muligheder for at tilføre bakterier.

Handsker kan være et godt middel til at holde hygiejnen i top, men handskerne er kun renere end hænderne, så længe de ikke har været i berøring med noget bakteriefyldt. Men hvis personalet bærer handsker, er det Eva Rosenørns erfaring, at der generelt er fokus på hygiejnen.

Dyppevandet skal skiftes ofte

En bøtte med lunkent vand, som isskeen dyppes i, renser skeen mellem chokolade- og jordbærisen. Men hvis der kommer bakterier fra eksempelvis dårlig håndhygiejne ned i det lunkne vand, så har de optimale muligheder for at vokse hurtigt i det 37-40 grader varme vand.

”Derfor er det meget vigtigt både at skifte vandet ofte og at holde selve bøtten ren. Den skal gerne i opvaskemaskinen flere gange om dagen,” råder Eva Rosenørn og fortæller, at det typisk også er vand fra bøtterne, fødevarekontrollen tager prøver fra, når de er på besøg.

Når Fødevarekontrollen har været på besøg hos et af de mange steder i landet, som sælger is, er resultatet ofte et par gode råd, et påbud om at indføre nye procedurer og i enkelte tilfælde en bøde.