Vand

Din pizza er en vandsluger

Hvor meget vand går der egentlig til at producere din pizza? Forskere fra Holland har fundet svaret.
Af Liv Mygind | 27. november 2009

To forskere har regnet ud, hvor meget vand det kræver at producere den pizza, du spiser om søndagen efter en tur i byen eller om torsdagen, fordi det regner, og du ikke gider lave mad.

1216 liter vand til en pizza

En klassisk pizza  Margherita uden kød på 725 gram, men kun med ost og tomat, kræver 1216 liter vand til at producere. 

At »gro« en pizza bruger mest vand i den første del af produktionen. Nemlig landbrugsdelen hvor tomaterne kræver vand til vanding og koen vand til alt det foder, den skal spise hver dag. Den hvede der skal til for at bage pizzabunden, har ikke et særlig stort vandforbrug i forhold til osten og tomaterne.

Rapporten om vand og pizza er udgivet af UNESCO-IHE Institute for Water Education, I samarbejde med University of Twente, Holland.

LÆS SENESTE SAMVIRKE