Oversæt bare opskrifterne
Alt kan steges på en grill
Danskerne er blevet bedre til at eksperimentere med grillmaden. For ti år siden var pølser og hakkebøffer de mest dominerende kødstykker på grillen, men nu er danskerne ved at tage eksperimenterne til sig, siger Kim Schulz, der er præsident for WBQA, der er en forening for grillentusiaster og som har afdelinger over hele verden:
»Folk tør godt at eksperimentere i hvert fald i det små. Men faktisk kan man tage alle opskrifter, man bruger til dagligt og omsætte dem til grillen. Maden bliver den samme, men smagen bliver selvfølgelig mere røget, hvis man griller over kul.«
Pizza i grillen
Selv kender Kim Schulz flere, der har bagt både brød og pizza i deres grill, men der er god grund til kaste sig ud i grillerierne, for flertallet af opskrifter kan oversættes direkte fra ovn til grill.
Skal en steg have 200 grader og en time i ovnen, skal den også have 200 grader og en time i en lukket grill, lyder tommelfingerreglen fra Kim Schulz.
Kun fire procent af danskerne griller fisk og skaldyr, men fisk er der alt mulig grund til at smide på grillen, siger Kim Schulz:
»Fisk overser danskerne generelt, og det er synd. Fisk på grillen giver ingen fiskelugt i huset i flere dage, og med en kulgrill kan man lave en røget laks, som er både friskere og bedre end den, som har ligget i ruden hos fiskehandleren i flere dage.«
Den røgede smag
Grillen fås i mange varianter – både den elektriske, den gasdrevne, kuglegrillen med kul og kassegrillen, som var slemt populær i grillens barndom. For Kim Schulz er det grillning med grillkul, som er det bedste. Han er vild med den røgede smag.
»Jeg er kulmand. Jeg vil gerne tage mig tiden til at gøre det ordentligt og frembringe den gode smag. I et køkken vil man aldrig kunne frembringe den røgede smag ordentligt.«










En uge, en familie = masser af affald
Lær at trylle – se 6 nemme tryllekunster
Kaffens historie i ord og billeder
10 gode julefilm til børn
14 eksotiske rejsemål i Danmark
Se mit elskede køkkenredskab
Dankortets historie
Fra bønne til kop - på kafferejse i Nicaragua
Sådan kan du nemt skjule pletter eller huller på tøjet
10 gode julefilm til voksne












Andre kommenterer på
Skriv ind: Sådan var min værste madoplevelse 42
Læsernes råd - det kan du bruge pastarester til 16
Mormormad: Prøv en æggesnaps 12
Red 10 truede retter 34
Fattigmandsfornøjelser: 10 måder at få eventyr på i hverdagen - helt gratis 7