Nu er grillen ikke bare fars men også mors

Fars grill betyder blodige bøffer, mors grill betyder timian og gulerødder

Først var det råt. Far tændte op i grillen, tæmmede elementerne og smed blodige bøffer på risten, så barbequesovsen spruttede ned på de glødende kul.

Nu skal det også være lækkert. Nu ordnes timian og gulerødder i udekøkkenet, mens okseboven er sat til simren på gløderne i en stegegryde. Grillen er blevet sofistikeret.

Grillmad må gerne ligne komfurmad

Michael Whyte, der er amerikansk født lektor i antropologi på Københavns Universitet, har bemærket ændringen i måden, vi bruger grillen på.

»Før var der én grillkultur, hvor alt blev tilberedt på gløderne under åben himmel med far som grillmester. Nu kommer grillen frem i andre kulturelle sammenhænge. Vi sammenblander grillen med at tilberede mad på komfuret, vi koger for eksempel nogle af ingredienserne, og mor deltager i lige så høj grad som far.

Grill kan ogå være fisk på italiensk

Vi efterligner køkkentrenden fra middelhavslandene, laver fisk på italiensk eller finere fransk madlavning, hvor man skal præstere noget. Det skal smage godt, det må gerne være svært at lave, og både mænd og kvinder vil gerne vise, hvad de kan. Den gamle, rå grillkultur lever videre, men den står ikke alene.«

Vi har arvet grillen fra USA

En anden amerikanskfødt antropolog i Danmark, Jonathan Schwarz, har fulgt grillens udbredelse, lige siden han som ung blev ansat på Københavns Universitet i begyndelsen af 1970'erne.

Vi nordeuropæere har arvet grillen som så meget andet fra USA, og grillen har altid været et samlingspunkt, fortæller han.

Vi snakker om vores grill over hækken til naboen

Jonathan Schwarz er vokset op i et forstadsmiljø i 1950'erne, hvor de to nye opfindelser, tv'et og grillen, satte tydelige aftryk på familielivet.

»Indenfor rykkede man sammen i den mørke hule foran tv'et. Udendørs samlede Webergrillen familierne. I de åbne amerikanske haver havde man fri udsigt til hinandens røg og kunne råbe fra have til have: Har du kylling eller bøf på grillen i dag? Det var en bevægelse,« siger han.

Grillen har lært mænd at lave mad

Grillen har lært mange mænd at at lave mad, og de fik en stump natur at forholde sig til som med nutidens brændeovn.

»Min far tilhørte en generation,hvor man typisk ikke var udendørsmennesker. Han havde aldrig set en grill før, men han lærte at bruge den, selvom det stadig var min mor, der gjorde kødet klar i køkkenet.«

Grillen kom først til Danmark i 1970'erne

En amerikansk kuglegrill var ikke til at opdrive i Danmark, da Jonathan Schwarz i 1970'erne var flyttet til Danmark og Helsingør, men det rådede forældrene i Massachusetts bod på.

På en strålende sommerdag i 1974 hentede han sin nye Webergrill, der var afskibet fra USA og sejlet via Færøerne til Københavns Frihavn.

Danskerne har taget grillen til sig 

Vi danskere har med tiden lært at betjene grillen, og vi adskiller os ikke så meget fra andre. Typiske fejl er at branke kødet for tæt på kullet og være tålmodige. Og vi er ikke gode til at skåne miljøet.

Engangsgrillen burde forbydes

»Foliebakker har jeg aldrig brugt, jeg synes, de er helt unødvendige. Jeg bruger heller aldrig sprit, petroleum eller andre startere med kemi. Jeg tænder op med små, tynde pinde. Engangsgrillen er det værste, den bør forbydes. Den er fyldt med kemi og brænder grimme huller i parkerne. Det er ikke en værdig måde at grille på,« siger han.

Griller kun en gang om måneden for at skåne miljøet

Jonathan Schwarz nøjes med at grille ca. en gang om måneden, så luften spares for CO2. Kullet genbruger han fra gang til gang. Det er fordelen ved en kuglegrill, den kan låses forneden og lukkes med låg på foroven. Det sparer på varmen og på kullet. Princippet i den gode, gamle Weber er stadig ganske godt og miljøvenligt.