Samvirke samvirke@fdb.dk

Mad er også omsorg

Hovedparten af de gamle på landets plejehjem er underernærede. Både plejepersonale og pårørende mangler viden om gamle menneskers madbehov
Af Marie Preisler | 31. maj 2005

Hver eftermiddag ved fire-tiden ankommer 57- årige Nina Vonsild til plejehjemmet Rosenborgcentret i København. Med i en taske har hun aftensmad og natmad til sin 88-årige mor. For plejehjemmets mad kan moderen i hvert fald ikke leve af, mener Nina Vonsild.

»Det er ren fodring. Rammerne om måltiderne er triste, portionerne alt for store, og den varme mad er kold,« siger Nina Vonsild.

I lighed med mange andre plejehjem laver Rosenborgcentret ikke længere selv den varme mad til plejehjemmets 85 beboere. En chauffør kører hver formiddag maden til plejehjemmet fra et stort centralkøkken et andet sted i byen, og den opbevares derefter i store zinkbeholdere i et varmeskab på plejehjemmet, indtil den serveres midt på dagen.

»Maden er aldrig rigtig varm, når den når frem til tallerkenerne, og den er lavet dagen før og i weekenden to dage før,« siger Nina Vonsild.

Hendes mor, Jytte Vonsild, blev plejehjemspatient efter et lårbensbrud sidste år, og selvom moderen dengang ikke selv sagde noget om maden, var det tydeligt for datteren, at hendes ellers almindeligt madglade mor bestemt ikke brød sig om måltiderne på plejecentret.

»Min mor tilhører jo en generation, der ikke klager, men hun var slet ikke glad. Hun holder af små enkle retter af en god kvalitet med en dejlig smag og duft, og sad pludselig og stak til maden.«

Det kunne Nina Vonsild ikke bære, så nu står hun hver dag derhjemme i sin lejlighed på Christianshavn og tilbereder mad til moderen, som hun efterfølgende bringer til plejehjemmet, hvor hun varmer den op og serverer den i moderens lille lejlighed på plejehjemmet.

Før Nina Vonsild gik i gang med dette omstændelige og tidskrævende projekt, forsøgte hun at råbe plejehjemmets ledelse og pårørende til de øvrige plejehjemspatienter op for at få ændret og forbedret måltiderne. Men uden større held, synes hun. Ved et møde for pårørende til de 85 beboere dukkede kun fire pårørende op, og plejehjemsledelsen finder hende kværulerende og besværlig, fornemmer Nina Vonsild.

»Jeg føler mig nærmest stemplet som sær, fordi jeg insisterer på, at min mors mad og rammerne om hendes måltider er en vigtig del af hendes trivsel og pleje. At tage hensyn til den enkelte beboers madønsker er desværre ikke en selvfølge på et plejehjem, og det undrer mig. Især når så mange gamle er underernærede og har særligt brug for, at der kræses for dem,« siger hun.

At individuelle madhensyn ikke er kotyme, fik mor og datter blandt andet at føle, da Rosenborgcentret fejrede centrets fødselsdag med en festmiddag. Arrangementet, som beboerne skulle betale for at deltage i, bestod af tre retter mad, kaffe, chokolade, hvidvin, rødvin og portvin, og så overdådig en menu mente Jytte Vonsild sig ikke i stand til at spise - især da arrangementet skulle finde sted midt på dagen. Hun takkede derfor nej, men meddelte afdelingslederen, at hun skam gerne ville deltage i en lille del af programmet - til et enkelt glas eller en kop kaffe. Det var dog ikke muligt. Afdelingslederen skrev tilbage, at »man kan ikke deltage lidt, så fru Vonsild bliver oppe.« Hun måtte derfor blive på sit værelse under hele arrangementet.

 

ALLE TALER OM FEDME.

Af hver ti beboere på landets plejehjem er de seks underernærede, og det er et alt for højt tal, mener en af Danmarks førende eksperter i ældres ernæring, Anne Marie Beck. Hun er klinisk diætist, forsker i ældres ernæring ved Danmarks Fødevareforskning og medforfatter til de officielle kostanbefalinger for ældre.

 

»Ca. 135.000 gamle mennesker på plejehjem og i hjemmepleje er ernæringsmæssigt forsømte. Det er et enormt højt tal, men desværre meget overset. De underernærede gamle glemmes ofte totalt i sundhedsdebatten, hvor fedme dominerer dagsordenen,« siger Anne Marie Beck.

Hverken plejepersonale eller pårørende er opmærksomme på, at kostrådene skal vendes helt på hovedet, når det gælder ældre. Gamle skal helst have sul på sidebenene, og de bør spise lige så store mængder mad som yngre mennesker. Men i de fleste tilfælde opdager omgivelserne slet ikke, at plejehjemsbeboerne er underernærede.

»Mange gamle er allerede tynde, inden de kommer på plejehjem, og ofte bliver den gamle desværre endnu mere underernæret på plejehjemmet. Hverken familie eller personale opdager det, fordi flertallet af de andre beboere er jo lige så afpillede og spiser lige så lidt,« siger Anne Marie Beck.

Hun ser mange forklaringer på, at de fleste plejehjemsbeboere får for lidt at spise og dermed kommer til at mangle energi og modstandskraft. En af de største synder er manglende viden hos personalet på plejehjemmene.

»Plejepersonale og køkkenpersonale skal vide, at gamle gerne må mæske sig i basser og flødesovs, og maden skal prioriteres som en central del af plejen på linje med eksempelvis genoptræning,« siger Anne Marie Beck.

Allerede når den gamle flytter ind på plejehjemmet, bør personalet derfor udarbejde en individuel madplan, som evalueres og justeres løbende. Beboeren bør vejes mindst en gang om måneden for at kontrollere, at han eller hun ikke taber sig, anbefaler Anne Marie Beck. Det sker dog sjældent, og som pårørende bør man presse på for at få det sat i værk, lyder hendes råd.

Et andet problem er, at dialogen mellem plejepersonale og køkkenpersonale på de fleste plejehjem er mangelfuld, vurderer Anne Marie Beck. Det er især tilfældet på de mange plejehjem, hvor madlavningen er overtaget af et kommunalt centralkøkken, der laver mange tusinde madportioner i døgnet og slet ikke kender den enkelte gamle og dennes ønsker og behov.

 

LIVLINEN TIL FORTIDEN.

Kok og kulinarisk rådgiver Karen Leth er enig. Hun laver mad i et økologisk storkøkken, Frydenholm A/S og har mange års erfaring som rådgiver i konsulentfirmaet Aggers Selskab/Frydenholm, der bistår ved økologiske kostomlægninger på offentlige institutioner, blandt andet plejehjem. Karen Leth mener, at den enkelte ældre får en kraftigt forringet madservice i de mange kommuner, der har nedlagt plejehjemmenes egne køkkener og nu får maden udefra.

 

»Mad til gamle bør tilberedes tæt på dem, så køkkenpersonalet kender den enkelte beboer eller som minimum plejepersonalet. Maden er en vigtig del af omsorgen for den enkelte, og den omsorg er næsten ikke mulig, når maden fra bestilling til servering skal gennem op mod otte forskellige led,« siger hun.

Jonna Sylow er diætist på Helsingør Sygehus og forfatter til flere bøger om ernæring til ældre og rådgiver plejehjemspersonale om mad. Hun fornemmer, at der på plejehjemmene så småt er ved at komme en større forståelse for, at gamle har krav på at blive forkælet madmæssigt:

»Madens duft og smag vækker erindringer. Det er livlinen til fortiden, og for mange gamle er maden også det sidste, der er tilbage ved fremtiden at glædes eller skuffes over. Så hvis man vil de gamle det godt, skal man tage kærligt hånd om maden,« siger hun.

Maden kan kun komme til ære og værdighed på plejehjemmene, hvis plejehjemmenes ledelser prioriterer det, vurderer Jonna Sylow. For personalet har travlt og har brug for signaler fra ledelsen om, at mad og måltider skal prioriteres som meget vigtigt.

De tre eksperter er enige om, at der er et stort behov for efteruddannelse. Ikke bare af køkkenog plejepersonalet. Også ergoterapeuter og alle andre i berøring med gamle skal lære at tænke på mad som nøgle til trivsel.

Der er dog også mange ting, de pårørende kan og bør gøre. Familien går som regel ud fra som givet, at plejehjemmet sørger for, at den gamle spiser nok og nærende, og at personalet vil slå alarm, hvis det ikke er tilfældet. Men det bør man som pårørende ikke forlade sig på. Man bør interessere sig og involvere sig i den gamles mad, anbefaler ældrekost-eksperterne: Hold øje med om den gamle spiser og holder vægten og kræv en aktiv indsats fra personalets side, hvis den gamle taber sig eller nipper til maden.

Det er også en god ide er at spise sammen med den gamle på plejehjemmet så hyppigt som muligt. Det giver indblik i, om måltiderne er hyggelige, om den gamle kan tygge og synke maden eller begynder at levne. At spise sammen med familiemedlemmer fremmer også den gamles appetit.

Både pårørende og plejehjemspersonale vil også styrke de gamles appetit og almene trivsel ved at tage initiativ til fælles gåture. At en tur ud i frisk luft fremmer appetitten, bekræfter Nina Vonsild. Hun har hyret to studerende, som hver eftermiddag på skift kommer og henter moderen på plejehjemmet til en times rask spadseretur rundt i kvarteret. Skønt moderen sidder i rullestol, giver den daglige tur ud i frisk luft hende masser af energi og appetit.

»De andre plejehjemsbeboere kikker længselsfuldt, når de går af sted, for den slags gåture hører ikke til rutinerne på plejehjemmet. Og det er en skam, for min mor kommer tilbage fra de ture med lyserøde kinder og god appetit,« siger Nina Vonsild.


Marie Preisler er journalist