Læserbreve - Økologi er dyrt

1. maj 2006

Marie Petersen:

Økologi virker dyrt, når du står nede i butikken og skal give 35 kr. for en pakke med fire pølser og der lige ved siden af, ligger ikke-økologiske pølser til den halve pris. Det samme gælder for frugt og grøntsagerne, hvis vi skal spise seks stykker frugt og grønt hver dag, bliver det hurtigt dyrt for en børnefamilie, men alligevel vælger jeg økologien.

Jeg synes, det er rart, at nogle butikker har samlet det økologiske grøntsortiment i en montre for sig selv, så er jeg også fri for at se, hvad det konventionelle sortiment koster.

Det ærgrede mig meget, da Brugsen ophørte med det økologiske brød i bagerafdelingerne og lige p.t. er der to slags økologisk rugbrød og intet økologisk hvidt brød i min Brugs, og man kan ikke længere få økologiske frosne møllehjul, så her synes jeg virkelig, at der burde gøres noget fra Brugsens side. I al den debat om økologi kunne jeg godt tænke mig at vide, hvornår begyndte landbruget egentlig at bruge sprøjtemidler?

Og et andet spørgsmål: Vil Brugsen arbejde for mindre transport af de økologiske varer, så de varer der nu bliver produceret i lokalsamfundene også bliver der og ikke behøver at blive samlet i store fjernlagre med megen transport til følge. Det kræver en del logistik, men kan vel løses.



Send et læserbrev til Samvirke: Samvirke, Vallensbæk Torvevej 9, 2620 Albertslund. Mærk kuverten »Læserbrev« eller på en mail til laeserbreve@samvirke.dk

LÆS SENESTE SAMVIRKE