Læserbreve - Balladen i Bigarden

Erik Fischer og Martin Bagge Jørgensen, Vester-Skerninge

Jeg vil gerne knytte en kommentar til den udmærkede artikel i augustnummeret af Samvirke, hvor man tager fat på et emne, der er af større vigtighed for os alle, end vi umiddelbart forestiller os.

Vi har i Danmark nogle store honningcentraler, der opkøber honning fra biavlere i Danmark. Det dækker under halvdelen af vort forbrug. Hvor kommer resten så fra? Mit umiddelbare gæt er fra udlandet, måske Polen, Rusland m.fl. hvor de har den samme flora som os, hvilket betyder, at oprindelseslandet ikke kan spores.

Jeg gætter yderligere på, at det er til dumpingpriser og af en tvivlsom kvalitet. For at blande og tappe dette produkt er man nødt til at opvarme det, hvorved flygtige aroma og smagsstoffer forsvinder. Overfor honningcentralerne står der små lokale biavlere, der ikke opvarmer deres honning, og som sætter en ære i at fremstille en honning, der er så god som mulig.

Når den lille biavler så forsøger at sælge sin honning til den lokale brugs, får han tit et afslag fra uddeleren, der fortæller, at han er tvunget af FDB/Coop til at aftage sin honning fra honningcentralerne.

Det forekommer mig at være lidt mærkeligt og diktatorisk af Brugsen på den måde at være med til at forrige landmandens muligheder for at få sine afgrøder bestøvet. Ydermere har jeg ofre hørt kunder sige, at efter at have smagt honning fra en lille biavler vil de aldrig købe det massefremstillede produkt fra honningcentralerne mere.

Jeg vil opfordre Brugsen til at sælge de lokale biavleres honning, hvor man får en smagsoplevelse fra den egn, hvor man bor, og samtidig hjælper landmændene til en bedre bestøvning. Det er vigtigt og det haster inden honningcentralerne får drejet halsen om på de sidste danske biavlere.