Køer er vegetarer og skal helst have græs

Græs til køerne giver den sundeste mælk

Mere græs

Henry Jensen fodrer med græs året rundt. Men også Lærkevang-mælk fra Arla er mælk fra køer, der primært spiser græs. Køerne græsser i sommerhalvåret og får en højere andel af græs i foderet både sommer og vinter. Mælk fra Lærkevang kom i handelen i 2007, da forskning havde vist, at mælkens fedtsyresammensætning forbedres, når køerne får mere græs i foderet.

Henry Jensen fodrer sine køer udelukkende med græs, fordi så giver de den sundeste mælk. Ikke alle ved, at mælken, der kommer fra det lille landbrug i Gånsager ved Skærbæk, er sund græsmælk. På mejeriet bliver mælken hældt sammen med anden mælk og tappet i ganske almindelige kartoner, der bliver solgt i butikkerne for måske 3,50 kr.

 Græs til køerne året rundt er hårdt arbejde

Mere græs

Henry Jensen fodrer med græs året rundt. Men også Lærkevang-mælk fra Arla er mælk fra køer, der primært spiser græs. Køerne græsser i sommerhalvåret og får en højere andel af græs i foderet både sommer og vinter. Mælk fra Lærkevang kom i handelen i 2007, da forskning havde vist, at mælkens fedtsyresammensætning forbedres, når køerne får mere græs i foderet.

Folk spørger ham, hvorfor han gider.
»Når jeg nu engang har fundet ud af det, jeg ved, om køer og græsfoder, så kan jeg ikke lade være,« svarer han på spørgsmålet om, hvorfor han orker besværet med at fodre sine køer hele året med græs sammen med en lille smule mineraltilskud for køernes sundheds skyld.

Kogalskab fik ham til at stoppe med kraftfoderet

Henry Jensen sad foran tv'et en martsdag i 1996 og besluttede, at han ikke længere ville købe kraftfoder.

På skærmen skvattede engelske køer med kogalskab rundt mellem hinanden, mens sygdommen var i færd med at brede sig over landegrænserne. Smittekilden var deres foder, der indeholdt kød-og benmel.

»Køer er vegetarer, og jeg fodrede med kød fra slagteriaffald. Jeg var lige en tur i stalden og kigge på ingredienslisten, der sad på pakken,« siger han.

Henry Jensen havde ellers aldrig tænkt over, hvad der var puttet i foderet. På landbrugsskolen havde han lært, at kraftfoder var godt.

Han og hans kone Sieglinde Jensen veg ikke fra deres beslutning om at undgå kraftfoder, heller ikke da EU langt senere indførte et forbud mod kød-og benmel i foderet.

Køerne græsser både sommer og vinter

Kun når sneen dækker hvert strå, kommer dyrene ind på deres pladser i stalden og står og gumler og skubber med mulen i Henrys tørrede græs, mens højttalere fylder stalden og deres ører med musik af Poul Krebs og Lis Sørensen. De tygger drøv i op til 14 timer. Det er naturligt for dem, og sådan gør de kun, når de æder græs, fortæller Henry Jensen.

Når græsset gror på markerne, høstes det med grønthøsteren et par gange om ugen, og så hakkes det til vinterbrug.

Majs er ikke naturlig mad for køer

Andre køer - også de økologiske - æder majsfoder ved siden af kraftfoderet og græsset. Men majs kommer ligesom kraftfoder ikke inden for stalddøren i Gånsager.

Majs er ikke naturligt foder for køerne, mener Henry Jensen »Og vi har jo fundet ud af, at græs giver den sundeste mælk,« siger han.

Græs er bedst for mælkens sundhed, siger forskerne

Det med sundheden er ikke noget, Henry Jensen selv har fundet på. Det er noget, han har læst sig til og talt med forskere om.

Foulum Forskningscenter undersøgte i 2005 mælk fra køer, der havde fået foder baseret på græsensilage, og sammenlignede den med mælk fra køer, der havde fået foder baseret på majsensilage. Det græsbaserede foder gav mælk med højere indhold af antioxidanter og en bedre fedtsyrefordeling med et større indhold af de sunde omega-3-fedtsyrer. Den viden burde revolutionere vores mælk, smør og ost, mener Henry Jensen.

»Måske er forbrugerne ligeglade med, om mælken er sund. Det er kun: Er det billigt? Smager det godt?« siger han.