Klumme: Jeg er blevet vegetar

Kurver og safter. Ungdom og virilitet er at være i drifternes vold. Og så går jagten med blottede tænder. Først til kødmarkedet. Og efter lukketid, ud i nattens kulde, op og ned ad Istedgade.

Alle ulve vil have en lækker steg. Men til de fede og de sløve er der kun shawarma.

Andre gange er det mere overlagt. På kattepoter ned til slagteren og købe en ordentlig luns. Den koster mere end tohundrede kilo kartofler. - Pak den ind i madpapir, tak, med en fin elastik, der siger tik, når den rammer papiret. Om aftenen snitter man dyret op, mens gutterne råber Jahhhrrr, og blodet flyder ud over spækbrættet. Ingen rullekraver og ingen pardon. Ingen klynk og ingen særmenuer med laks og artiskokker.

Kort sagt, ingen vegetarer.

Indtil for nylig. Nu er jeg vegetaren.

Måske fordi jeg nærmer mig de tredive.

Drøvtyggerens år. For når man bliver tredive, får man let til tårer. Pludselig tør man være sårbar. Og med den nye følsomhed kommer store tanker om at være rollemodel og vise ansvar.

Dem skal hele middagsselskabet høre.

Det dirrer i kroppen. Nu kommer spørgsmålet, jeg venter på.

Mere steg? »Hrøøhøm. Nej tak, jeg spiser faktisk ikke kød mere.« Hvorfor? »Fordi det er amoralsk.« Stilhed.

»Jo, for hør her, hvis man tænker det lidt igennem« Suk.

»At spise dyr er uansvarligt det er det altså.« Dybt suk.

»Altså, landbrugsdyr prutter til den store kødmedalje. Især køer. Selv uden transport og nedkøling er kødproduktion en af de største kilder til drivhusgasser.« Ja, ja så spis bare et lille stykke.

»Nej! Jeg vil så ej. For det er ikke kun klimaet, det handler om. Alt fra skovdyr til vandløb lider under vores hæmningsløse kødgufferi.« Hvad hvis du bare spiser økologisk? »Hvornår har nogen af jer sidst spist en økologisk shawarma? Hvad om vi alle sammen bliver bønnegnaskere.

Så er der proteiner nok til alle negerne og« Du kan altså ikke kalde dem negere »Og har I nogen sinde set, hvordan dyr lever i et industrielt landbrug. Jeg har set den her film, hvor kyllingerne« Ej, vi gider ikke høre om det.

»Det bliver I nødt til, for mange af dem har store sår« Arrgh, han elsker pelsdyr og stemmer DF.

»Men, hør her« Lidt steg - lokke, lokke, lokke? De giver altid op til sidst, kødhovederne. Jeg holder enetale, de spiser bøf. Alligevel er det sært utilfredsstillende.

For at være smagsvegetar er cool. At være sundhedsvegetar kan undskyldes. Men moralsnak er altid øv. Og dog En lørdag aften med gutterne i byen. Sulten fører os mod Shawarmaland. Prædike, prædike. Pludselig stopper en gammel ven op. Han breder armene ud og hæver stemmen: Anders. Dyrene skal dø, og vi skal spise dem. Det må du forstå. Og hvis der ikke er nogen, der lider, smager bøffen ikke godt.

Tak! Endelig! Nu kan jeg klappe i. Et kvarter senere bestiller han en rulle med skinke og kebab. Den er stor. Jeg bestiller en falafel. Den er lille. Gumle, gumle, gumle - den smager af dej og salat.

"Nu er jeg vegetaren. Måske fordi jeg nærmer mig de tredive. Drøvtyggerens år"