Gris

Kender du forskel på livet for en Frilandsgris og en Bornholmergris?

Er du klar over, hvordan en almindelig gris lever, før den ender på middagsbordet? Kender du forskel på livet for en Frilandsgris, en Antoniusgris og en Bornholmergris? Lige nu er der ikke opbakning til en ny, national mærkningsordning, der kan gøre det lettere for forbrugere at kende forskel på grisen på gaflen.
Af Rie Jerichow | Foto: Colourbox | 28. november 2010
En griseunge
Det er svært at nå til enighed om et eventuelt kvalitetsmærke for svinekød, fordi der er stor forskel på, hvad der forbindes med kvalitet.

Tidligere mærke for svinekød var en fiasko

For 12 år siden indførte Fødevareministeriet et fælles kvalitetsmærke for svinekød – ’Den Blå Lup’ – der på én og samme gang skulle guide forbrugerne til bedre kvalitet og større dyrevelfærd. Mærket blev en fiasko og forsvandt efter et par år.

»Det døde på, at det gav meromkostninger, at det ikke var troværdigt, og at det gav endnu flere kontrolbesøg ude hos landmændene,«  fortæller kommunikationsdirektør Anne Villemoes fra Danish Crown, der udover almindelige grise blandt andet laver Antonius-grisen, Den Go’e Gris, Frilandsgrisen og Bornholmergrisen.

Danish Crown: Forbrugerne må selv sætte sig ind i forskellene

Hun tror ikke på, at et nyt fælles kvalitetsmærke har nogen gang på jord.  
»I mange år har man råbt på forskellighed og stor nicheproduktion. Og det er lige det, vi har på markedet i dag. Det giver så den udfordring, at hvis man vil være 100 pct. klædt på som forbruger, må man bruge lidt tid på at sætte sig ind i de forholdsvis detaljerede forskelle. Hvis forbrugerne ikke havde adgang til den information, kunne der være en pointe. Men sådan er det ikke. Alle oplysninger ligger på internettet,« siger hun.

Svært at opnå enighed om mærke til svinekød

Hun understreger, at det kan blive meget svært at nå til enighed om et eventuelt kvalitetsmærke, fordi der er stor forskel på, hvad der forbindes med kvalitet.

»Nogle forbrugere vægter smagen højest, andre dyrevelfærden og andre igen miljøet. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at når forbrugerne betaler lidt mere for de forskellige specialgrise, så er de godt klar over, at de også betaler noget ekstra for en bedre dyrevelfærd,« siger hun.

Forbrugerrådet: Problemstillingen er nok ikke egnet til at blive løst med et klistermærke

I Forbrugerrådet kunne man godt drømme om en fælles, standardiseret kvalitetsmærkning, men tvivler på, at det er den rigtige vej til bedre dyrevelfærd.

»Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal forbedre dyrevelfærden for alle de grise, der havner i danske kølediske, skal vi have mere fokus på problemet og bedre information til forbrugerne. Men selve problemstillingen er nok ikke egnet til at blive løst med et klistermærke.

Det er nok vigtigere at se overordnet og strukturelt på problemet og arbejde politisk på at hæve minimumskravene for alle dyr i stedet for at lægge det ud til forbrugerne,« siger fødevarepolitisk medarbejder Camilla Udsen i Forbrugerrådet.  Hun tilføjer, at der i dag er to sikre valg, når man står ved køledisken.

Der er to sikre valg ved køledisken

»Forbrugerne har heldigvis to produkter, hvor de ikke kan være i tvivl om produktionsformerne – enten kød med Ø-mærket eller fra en Frilandsproduktion, som Dyrenes Beskyttelse kontrollerer,« siger Camilla Udsen.

LÆS SENESTE SAMVIRKE