En kartoffel er ikke bare en kartoffel
Lena Rasmussen er sensorikdommer og arbejder professionelt med at kategorisere et produkts forskellige smagsindtryk. Den mørke chokolade foran hende skal hun bedømme ud fra 18 forskellige parametre – og det er ikke engang mange.
Lena Rasmussen sidder i et lille afskærmet rum. En lampe lyser og en ny
umærket plasticbøtte kommer ind med noget, hun skal smage på.
Hun
bedømmer på en skala fra 0 til 15 om den mørke chokolade i bøtten for
eksempel smager bittert, af koffein eller er astringerende. Det sidste
er når smagen nærmest får munden til at trække sig sammen.
Hun
vurderer også chokoladens tekstur – om den smelter på tungen, og hvor
lang tid smagen bliver i munden. Resultatet taster hun ind i computeren
foran sig.
BEVIDSTHED OM SMAG.
Et par gange om måneden kører Lena Rasmussen de 10 minutter, det tager hende at komme til Årslev, hvor det smagspanel, hun er en del af, hører hjemme. Panelet er tilknyttet Institut for Fødevarekvalitet under Århus Universitet.
»Det er kun et par timer ad gangen,« fortæller hun, »ellers bliver man smagsforvirret«
Smagspanelet
tæller 30 sensorikdommere med vidt forskellig baggrund. Nogle er kokke,
andre skolelærere, og andre igen har ligesom Lena Rasmussen bare fattet
interesse for feltet.
»Man bliver bevidst om, hvad man spiser. Før tænkte man bare, at maden smagte godt. Nu tænker man på, hvordan den smager.«
KOGT, BAGT ELLER CHIPS
Sensorikdommerne smager på prøverne tre gange i træk inden for et par timer. De, der har produceret varerne, skal være sikre på, at sensorikdommerens førstehåndsindtryk nu også er de rigtige.
Men produktudviklingen fortsætter i flere år og sensorikdommerne er med hele vejen. De prøver produktet gentagne gange og vurderer det løbende.
Et smagspanel kan altså afgøre, om en bestemt slags kartoffel er bedst kogt, bagt eller som chips. Så en kartoffel er ikke bare en kartoffel.
Læs også: Are you a supertaster?













Sådan får du mest ud af dine grøntsager
8 ting du kan bruge brændenælder til
Se mit elskede køkkenredskab
11 ting du ikke vidste, du kan bruge salt til
Her er 10 af de værste saltsyndere du skal passe på
Påskelammet på bordet og marken
10 ting du aldrig må sætte i opvaskemaskinen
7 ting du kan bruge honning til
Hvilken kræsentype er du?
Børnesikring: Kan dit køkken klare pilfingertesten?












Andre kommenterer på
10 ting du kan bruge bagepulver til 16
Kaffebønnerne afslører, hvor vi bor 33
Skriv ind: Hvad er det mærkeligste dyr, du har spist? 25
Se andres gode råd om rester og skriv selv dine egne resteråd her 101
Sådan sover du godt i sommervarmen 16