Vegetar

Alle kan få brug for en kødpause

Kokken Louisa Lorang laver vegetarmad til kødelskere, for alle kan trænge til en kødpause, og det er på tide at kødelskere og vegetarer tager plads ved samme spisebord.
Af Inger Abildgaard | Jasper carlberg | 26. juni 2009
gris og Louisa Lorang
Gris er godt, og en bøf er ikke at foragte. Alligevel kan man godt holde kødpauser for helbredets og miljøet skyld, mener kødelskeren Louisa Lorang

Kogebog skal lokke vegetaren og kødelskeren sammen

Hipppiebarnet Louisa har levet næsten et helt år af skumbananer og chokoladekage. Hun følte trang til at gøre oprør.

Så blev hun kok, madskribent, sluttede fred med linserne og begyndte at skrive kogebøger. Hun har skrevet en kogebog, der gerne må lokke vegetaren og kød-elskeren til samme bord, Vild med vegetar – man må gerne spise kød til, hedder den.

Vegetarer og kødfolk bliver altid skilt ad


Louisa Lorang har to venner, der er vegetarer. Atypisk er det to mænd. Deres to koner er til store bloddryppende bøffer. En tur i byen med de to par overbeviste Louise om, at verden er indrettet, så vegetarer og kødfolk altid bliver skilt ad.

Begge parter kan ikke tilfredsstilles på samme restaurant. Vegetaren er henvist til en vegetarrestaurant.

På en almindelig restaurant bliver han ofte spist af med en kogt, gulerod, en kogt kartoffel og en rødbede eller lignende. Det er ikke godt nok. 

Louisa vil med sin bog gerne inspirere til at blande kortene noget mere. Hjemme hos os selv kan vi invitere vegetarer og kødelskere til samme bord, servere vegetarmad for alle og måske stege et par bøffer, til dem, der ikke vil undvære kød. 

BLÅ BOG
Louisa Lorang er kok og kogebogsforfatter.

Har skrevet bøgerne Vild med salater og Vild med Vegetar Har en uddannelse i manuskriptskrivning og som kulturprojektleder.

 



LÆS SENESTE SAMVIRKE