Husmoderens ven

Det var ret sent, at Bodil Andersen fik køleskab. Det var i 1964. Hun fik det som gave af sin far, der havde set et godt slagtilbud i den lokale Brugs i Brønderslev. For at udnytte den gode pris købte han for en sikkerheds skyld tre stykker, et til sig selv, et til sin datter og et til sin søn.

Bodil Andersen var en travl Husmor med stort H med fire børn, hvoraf den yngste var syv år på det tidspunkt. Køleskabet blev hendes ven og aflastning med det samme.

»Det sparede mig for mange ture i kælderen, ja for al vores mad lå jo køligt nede i kælderen,« fortæller hun og indskyder, at det også sparede hende for mange ture til slagteren, for ferskvarerne i køleskabet kunne nu holde sig betydeligt længere.

For et køleskab er koldere, end en kælderkold kælder kan blive. Den er faktisk ikke særlig kold, da den holder samme temperatur som grundvandet. Og derfor kan temperaturen komme op på 1215 grader.

Bodil Andersens mand var en påholden mand. Glad for at køleskabet lettede hans kone i husholdningen, men i begyndelsen dog noget bekymret for strømforbruget. For hver gang han åbnede døren til det kolde skab, var der lys derinde. Det undrede ham.

KØLETEKNIKKENS BETYDNING.

Hvis man skulle opregne nogle af det 20. århundredes største opfindelser, må køleskabet være en af hitlistekandidaterne. Hvorfor? Det er jo bare hverdag. Hvorfor er det ikke computeren og informationsteknikken i alle sine afskygninger? Eller hvad med bilen og dens dynamik. Plastik, ville andre mene.

Men det at kunne holde en vare fersk og frisk over længere tid, det har forandret verden mere, end man umiddelbart skulle tro.

For 100 år siden blev køleteknikken med en kompressorpumpe drevet af en elektromotor opfundet. Før da var is noget, man høstede i udskårne blokke fra søer. Og kød noget man saltede, ikke for smagens, men for holdbarhedens skyld.

Med den nye teknik fik man mulighed for at køle hvorsomhelst og nårsomhelst. Fra jord til bord, eller skulle vi sige fra andelsmejeri til køkken, også når vejen til køkkenet gik over Nordsøen med smør som eksport.

Køling gav os ikke blot adgang til eksotiske varer som bananer og appelsiner, men også mælk uden for sæsonen. For mælk var førhen et sommerprodukt med begrænset holdbarhed, resten af året var man henvist til syrnede mælkeprodukter.

Men det, der gør køling til et omdrejningspunkt i det 20. århundredes udvikling, er hele den enorme frigivelse af arbejdskraft. Det var især landbefolkningen, der blev hjulpet.

»Førhen var det meste af landbobefolkningen beskæftiget med at tilvejebringe og forarbejde føde til sig selv, fra dag til dag,« siger Bi Skaarup, museumsinspektør ved Bymuseet i København og medlem af Det Danske Gastronomiske Selskab. Hun fortsætter: »De var selvforsynende, ja, men heller ikke mere end det.«

Det var de arbejdskrævende konserveringsprocesser, der kunne spares væk nu. Og kølingen gav mulighed for transport af varer fra land til by. Og fra by til andet land. Som gav eksport og velstand.

Køleskabet vandt også indpas i byerne, hvor husmødrene nu ikke skulle skaffe ferskvarer hver dag. Og selv bearbejde alt op fra råvare til færdigt produkt. Dette ene produkt, køleskabet, gav stødet til, at køkkenet kunne indskrænkes til et fænomen, der kunne betjenes i fritiden ved siden af arbejdet, i stedet for at være arbejdet.

GRIS I SULEKAR.

Før køleskabet ankom, var kød ikke hverdagskost.

»Når vi var heldige, fik vi fat i en kvart gris.« Så startede strabadserne, kan man forstå på Bodil Andersen.

»Selv om den var kvart, skulle grisen parteres. En del af den proppede man i tarme til medisterpølse.« Resten af grisen blev lagt ned i et sulekar. En stentøjskrukke med en del salt til en del gris. Så blev den parterede grisebasse sat ned i kælderen ved siden af syltetøjet. Om søndagen blev et stykke af grisen hentet op, børstet af for salt og tilberedt.

Køleskabet fik sit store kommercielle gennembrud herhjemme i 50'erne. Sammen med en lang række andre tidsbesparende massefremstillede produkter. Det var fra første færd beregnet som et statussymbol, der skulle hjælpe til, men i høj grad også vises frem.

Amerikanerne var selvfølgelig først fremme. Allerede i 30'erne havde de køleskabe, der lignede strømlinjede biler, med bløde rundede toppe og med håndtag, der var som vredet af en bildør. Farven på køleskabet blev taget fra lægens arbejdsdragt den hvide kittel. Det var symbolet på renhed og hygiejne, for på hvidt ses alt snavs og bakterier.

De danske fabrikker, Gram, Sabroe, Atlas og Brugsens Danmax, fulgte lige i hælene og tog den amerikanske smag til sig.

Man kan se, at designerne har haft det skægt, når de tegnede køleskabe. Køleribber, kæmpe håndtag og produktnavne som prangende emblemer. Æggene i lågen blev udstillet i spejlende grønne plastikfutteraler, og ovenover hvilede smørret i en montre, der kunne være taget fra en transistorradio. Det indbyggede lys havde skær af rampelys over sig.

I starten af 60'erne var køleskabet blevet hvermandseje og nu et anonymt hverdagsprodukt, der ikke længere stod frit, men blev sat i geled med de andre indbyggede køkkenelementer. Den amerikanske glade udfordrende smag var »yt«, og »in« blev den tyske nøgternhed Ordnung muss sein.

AFMÅLT MAD.

Jan Trägårdh og Rolf Andersen, der var designerne hos Gram i Vojens, rynkede brynene i alvor og satte alt i modul, 60 x 60 cm. Fra rullepølse til skiveskåren leverpostej, al maden fik afmålte bakker, og mælken fik plads i lågen. Som skabt til denne kolde stil var Tetrapak samtidig kommet på markedet med deres kasseformede mælkeemballager. Frontlågen blev glat, og intet blev fremhævet. Selv håndtaget forsvandt og skrumpede ind til en lodret aluminiumsskinne.

»Jamen, den liste er genial, for den tætningliste, der sidder indvendig kombineret med en magnetliste, gør, at køleskabet lukker hver gang, også ved et lille puf,« siger Knud Skou, formand for Brd. Grams historiske arkiv, og tilføjer:

»Det var en enorm satsning, Gram gjorde, da de kom med den nye serie, der hed Combicold, i starten af tresserne.«

At Knud Skou har haft med salg at gøre, mærkes: »Vi havde 40 procent af det danske marked, og i de år, det gik rigtig godt, producerede vi 100.000 køleskabe om året.«

Over 30 år skete der en løbende teknologisk udvikling. Køleskabet fik en større isoleringsevne, et mindre strømforbrug, og ikke mindst blev den skadelige gasart freon erstattet med en miljøvenlig gasart. Men udseendet ændrede sig ikke. Et Gram køleskab så ligesådan ud i 90'erne, som det gjorde i 60'erne.

Da Knud Skou kom til Gram i 1954 med ansvar for salg og service, havde fabrikken 400 medarbejdere. 25 år senere var medarbejderstyrken vokset til 3000 medarbejdere. Naturligt nok blev markedet mættet, selvom man forsøgte sig med køleskabe i ømme grønne, brune og orange kulører.

Selskabet er nu overtaget af et polsk firma, og produktionen foregår i Polen. I de store produktionshaller repareres der møllevinger i dag.

FLADSKÆRM I LÅGEN.

»Jeg er lige flyttet fra mit hus, hvor jeg har boet i 40 år, og det gamle køleskab fungerer stadig upåklageligt. Jeg håber, at de unge mennesker, der har overtaget huset, vil blive ved med at bruge det,« siger Bodil Andersen.

Hvis ikke, vil de unge følge trenden og udskifte køkkenet som alle andre og måske vælge et af de nyeste køleskabe med indbygget fladskærm i frontlågen. Hvorfor der skal sidde en tv-skærm lige der og spærre for alle køleskabsmagneter og skoleskemaer, svarer Anne Herskov fra Siemens Hvidevarer på:

»Det er et logisk sted at placere et fjernsyn, så man kan følge med i madlavningsprogrammerne.«

Hun vil bestemt ikke udelukke, at skærmen snart kan noget mere.

Når stregkodens afløser, de nye RFID-chips, bliver indført, vil køleskabet formodentlig kunne læse informationer herfra, for chippen er en lille harddisk. Så vil køleskabet selv kunne give forslag til menusammensætning og gå på nettet og bestille varer.

Og sådan bliver alt husholdningsarbejdet afskaffet, men hvad skal vi så lave?

Læs som PDF:

Artikel side 1
Artikel side 2
Artikel side 3
Artikel side 4
Artikel side 5
Artikel side 6